Klassisk bordeaux er på vej tilbage i vores stilmæssige præference, men der skal stadig ledes lidt efter god bordeaux til hverdagspriser
Dagens indlæg er ansporet af et pr-fremstød, som de bordelaise vinproducenters organisation CIVB afviklede i København i sidste uge. Titlen på fremstødet var ”Bordeaux – kvalitet for alle”, og pointen var at give de fremmødte repræsentanter for pressen og vin- og restaurationsbranchen en stribe velvalgte eksempler på, at bordeaux ikke behøver at koste spidsen af en jetjager for at smage godt. For overtegnede viste arrangementet, at der absolut findes god bordeaux til en overkommelig pris, men også at det stadig er en sandhed med visse modifikationer.
Håbet må være, at de prismæssigt overkommelige ”klassiske bordeauxer” får en reel chance, næste gang den står på fremstød for verdens største vinproducerende region
Gode årgange = højere kvalitet til prisen
Lad det være sagt med det samme, at de 51 udvalgte bordeauxer, som alle kan købes i detailsalg i Danmark til mellem 50 og 180 kr., havde et meget højere gennemsnitsniveau, end da en lignende smagning blev afholdt for et par år siden. En væsentlig årsag til det er, at vi dengang smagte en meget svag og regnfuld årgang 2002, en alt for varm årgang 2003 og en lidt for ung årgang 2004. Denne gang stod den primært på velmodnet årgang 2004, den perfekte 2005-årgang og en næsten lige så stærk og velafbalanceret årgang 2006. Priserne på vine i det her prisleje har ikke taget den samme opportunistiske himmelflugt som de velanmeldte top-cruer, så relationen mellem pris og kvalitet er altså kraftigt forbedret i de seneste år. Især for rød og især for Médoc, de cabernet-baserede venstrebredsvine. Alligevel har Bordeaux og de implicerede dele af den danske vinbranche til gode at cementere påstanden om ”den gode og billige bordeaux”.
Kun 4 vine under 75 kr.
Det har de, fordi vinene på smagningen faktisk ikke var særligt billige. Kun fire ud af de 51 udvalgte vine kostede under 75 kr., og gennemsnitsprisen beløb sig 112 kr. Det er måske ikke så meget at betale for en god bordeaux, men det er alligevel cirka 200 % dyrere end gennemsnitsprisen på en almindelig flaske vin her i landet, og dermed næppe at betegne som ”billigt”. Med til historien hører, at de otte meget kompetente sommelierer i udvælgelsespanelet har frasorteret 2/3 af de 148 vine, som udgjorde bruttopuljen. Skal man stille tingene lidt på spidsen og opfatte sidste uges fremstød som repræsentativt for Bordeaux-vins situation på det danske marked lige nu, kan altså det opsummeres på følgende måde: 1) Kun hver tredje bordeaux under 180 kr. kunne kategoriseres som særligt god til prisen. 2) Selv de vine, som fortjener titlen ”god til prisen”, skal du regne med at betale i gennemsnit 112 kr. for. 3) Ud af 148 testede bordeauxer var kun fire vine under 75 kr. værdige til betegnelsen ”god til prisen”. Det lyder jo ikke ligefrem overbevisende, men heldigvis er hele sandheden en smule mere kompleks.
Tilbage til ”klassisk bordeaux”
Jeg spurgte to af sommeliererne i panelet om, hvordan de havde formuleret de kvalitetskriterier, som skulle skille fårene fra bukkene i det vinøse opløb. Forklaringen lød, at der var blevet fokuseret på balance, renhed og ”klassisk bordeaux-stil”. Ordet ”balance” refererer til forventningen om, at en vins komponenter er proportioneret med en vægtning, der tillader alle delene at komme til udtryk, uden at en enkelt eller to dele dominerer helheden. Med ”renhed” menes, at vinen bør være velproduceret, frugtig og relativt fri for fejl så som oxidering, bigæringer, overmoden frugt, overdrevet fadbrug etc. Den sidste del af udvælgelseskriteriet er mere et spørgsmål om fortolkning, og samtidig rummer netop den del af kvalitetsbegrebet for Bordeaux-vin sandsynligvis nøglen til regionens fremtidige velstand. Når sommeliererne bruger betegnelsen ”klassisk bordeaux”, så refererer de til regionens traditionelt lette frugt, markante syre- og tanninstruktur, varietale aromaprofil (dvs. som udtrykker de druer, vinen er lavet af) samt et vist positivt udviklingspotentiale. Det er alle sammen dyder, som er godt på vej til at blive moderne igen efter et godt årti med fokus på koncentration, alkohol, fad og sødme. Vi er blevet trætte af saftevand og søger i stigende grad tilbage til vine, der kan yde modspil i gastronomisk kontekst, og som er tørre og saftige og dermed lette at drikke. Det ene er ikke bedre end det andet, men tiden arbejder på denne måde for de naturlige kvaliteter i vinene fra Bordeaux, som dermed i vores fælles præference bliver bedre og bedre, selvom vinene egentlig bare fastholder sin klassiske stil. Hvis den analyse er korrekt, kan det undre, at sommeliererne ikke mente, at flere af de billige, lette bordeauxer skulle med i slutspillet, som i overtegnedes notesbog var domineret af kraftige, store, flotte og velsmagende (og dyre) vine. Håbet må være, at de prismæssigt overkommelige ”klassiske bordeauxer” får en reel chance, næste gang den står på fremstød for verdens største vinproducerende region – og næste gang du står hos din lokale vinhandler.
De 51 udvalgte vine har fået retten til at bære et lille klistermærke med påskriften ”Udvælgelse 2009 – Bordeaux – Kvalitet for alle”. En pamflet med information om smagningen, udvælgelsespanelet og ikke mindst de 51 vine med priser og forhandler kan downloades via Danmarks største vinsite, Vinforum.dk, på følgende url: http://www.vinforum.dk/download/bordeaux_vinbog_2009.pdf
[...] seneste artikel om bordeaux her Kontakt Rasmus Holmgård post@hipsomhap.dk +45 26 29 21 26 Holsteinsgade 27, kl. 2100 [...]
Hej Rasmus
Rigtig fin artikel om prisrimelige bordeauxer. En enkelt kommentar til CIVB herfra: Jeg kiggede på listen over de udvalgte vine til arrangementet. For mig er det en kilde til forundring, at udvælgelsen synes at koncentrere sig omkring de klassiske Bordeaux-områder. Det ser ud til, at øvelsen har været at finde billige Medocer og Saint-Estepher snarere end at udpege kvalitet i yderkommunerne, hvor priserne naturligt er lavere. Min pointe er, at prisniveauet falder nogenlunde eksponentielt med den geografiske afstand til Bordeaux by og de berømte og prestigefyldte områder nord for byen. Og derfor er der i mine øjne og smagsløg rigtig meget value for money at hente i de mindre kommuner. Bevares, på listen er da repræsentanter et par vine fra fx Cotes de Castillon og Cotes de Bourg. Men jeg savner mere af den slags. Når man vil udpege billige og gode Bordeauxer, synes jeg sagtens, at man kunne have startet med at lede længst muligt væk fra Medoc. Det ville have givet det hele lidt mere kant og skabt interesse og forståelse for Bordeauxvine, som ikke er hverken særlig kendte eller nemme at komme i nærheden af for den menige forbruger. Der er masser af spændende og terroirtypiske vine at hente og det kunne CIVB måske godt have gjort sig lidt mere umage for at vise os i stedet for at satse på de overvejende sikre heste.
Mvh Jon
Hej Jon
Tak for kommentaren. Du har i princippet ret i din skitsering af den problematik, der ligger i at ville finde billige vine i de dyrere appellationer. Men forklaringen er, at det ikke var smagningens grundpræmis.
Arrangementet var for pressen, og vi foretrækker som bekendt at skrive om vine, som læserne efterfølgende kan finde på det danske marked.
Derfor har CIVB via sin danske operatør, Sopexa, henvendt sig til et bredt udsnit af danske vinimportører og ladet det være op til dem at vælge de vine, som de syntes, havde en særligt god relation mellem pris og kvalitet.
Som sådan afspejler smagningen, og min behandling af min oplevelse af den, ikke den ultimative sandhed om relationen mellem pris og kvalitet i Bordeaux.
Men den afspejler ret præcist, hvordan billedet ser ud på det danske marked, hvilket i journalistisk sammenhæng også er væsentligt mere interessant – og problematisk for forbrugerne.
Forbrugerne, som altså endnu en gang bliver ofre for deres ortodokse fokus på berømte slotte og appellationer i stedet for velsmag til en overkommelig pris.
Vi må se at blive bedre til at tale om kvalitet, så der også bliver plads og berettigelse til de mindre kendte appellationer på hylderne i det ganske danske.
Rasmus
Din sidste pointe – at “(…) vi må se at blive bedre til at tale om kvalitet, så der også bliver plads og berettigelse til de mindre kendte appellationer på hylderne i det ganske danske”, synes jeg er meget rammende, Rasmus.
Mine smagsløg er med til at gøre en vin til det, den er. For en vin er ikke i sig selv noget noget for mig, men bliver først til for mig, når jeg sætter ord på den. Og mine ord om vinen bliver til i samspil med mine smagsløg.
Ok, det blev lidt langhåret. Lad prøve at give et eksempel: Jeg var for nogen tid siden til en smagning på Ecole du Vin i Bordeaux, hvor man lod os smage først Merlot, siden Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Altså en simulation af vinbondens arbejde i kælderen. Pointen var den illustrative, at druerne hver for sig var svære at genkende som det, vi ellers kender Bordeaux for – fx struktur, syre, frisk frugt etc. Merlot var måske lidt for tynd i sig selv, Cabernet lidt for besk etc. Først da underviseren lod os hælde de tre sjatter sammen i ét glas ramlede begreberne sammen i en mere traditionel beskrivelse af Bordeaux.
Det er et meget banalt eksempel. Men jeg tror meget på, at det er vores evne til at beskrive vin og vins kvalitet, der er afgørende for vores vin-dannelse. Hvis vi ikke har noget sprog for at tale om dybderne i godt og dårligt, så kan vi heller ikke formulere, hvorfor det fx kan være gavnligt at søge alternativer til de gældende diskurser på området, i.e. prestigefyldte vs. mindre prestigefyldte bordeaux’er. Derfor er smag og sproglig erkendelse nødt til at gå hånd i hånd i jagten på en fælles forståelse af kvalitet, som kan beskrives med andet end god, solbær, kraftig etc.
Jon
[...] halvandet år siden bragte jeg her på bloggen historien om, at vinregionen Bordeaux promoverede sig i Danmark under overskriften ”Bordeaux – kvalitet [...]
[...] Se også disse interessante indlæg fra Rasmus Holm: Onlineguide til billigbordeaux og God bordeaux er sjældent billig [...]