2007: I det forrige indlæg giver to fremtrædende aktører på vores hjemlige vinscene hver sit bud på, hvor udfordringen ligger for chilensk vin på det danske marked. Men hvor mener chilenerne selv, at indsatsen bør lægges? Jeg tog blokken med rundt i det chilenske vinland og noterede de vigtigste buzz i branchen lige nu
Vinkonsulenter
En vinkonsulent er en teknisk rådgiver, som kan assistere vinproducenten i forbindelse med høsttidspunkt, assemblage/blending, markedsføring og andre centrale spørgsmål for et vineri. Den globalt omsiggribende anvendelse af konsulentbistand er også nået til Chile, hvor mange vinmagere er meget tilfredse med de specifikke råd – og lige så meget med at kunne skilte med en internationalt anerkendt vineksperts blåstempling af projektet. Franske Michel Rolland, franko-chilenske Patrick Valette og en stigende mængde nationale konsulenter som Alvaro Espinoza og Adolfo Hurtado er med til at distribuere knowhow og en sikker hånd i kvalitetsudviklingen.
Terroir/regionalitet
Som beskrevet i næste indlæg har de chilenske vinproducenter et stort ønske om at promovere de regionale karaktertræk, som gør deres vine unikke for alverden. Detaljeret terroir-udtryk er stadig en introvert disciplin, som mest hjælper vinmagerens egen forståelse for sit råmateriale. Men budskabet om, at Chile har en lige så varieret geografi som klassiske vinlande a la Frankrig og Italien, er så småt ved at bundfælle sig i internationale vinkredse, hvorfra det forventeligt siver ud til forbrugerne over de næste år. Idéen er, at det skal være en varieret og nuanceret oplevelse at drikke chilensk vin, og at du skal opdage det, når det sker.
Generiske vs. varietale vine
En vin er varietal, når den er lavet af en enkelt druesort, fx merlot. Som sådan udtrykker den druens karakter som en funktion af vækststedet. Hvis man blander merloten med fx syrah, kan man ikke længere fastholde merlotens, eller syrahens, såkaldt varietale karakter. Udtrykket bliver snarere en synergi imellem de to druers respektive egenskaber. I så fald taler man om en generisk vin, som mere refererer til sit vækststed, end til en drue. Blandede/generiske vine er med til at understøtte idéen om regionale kompetencer.
Hvem drikker vinen?
Vigtigheden af, at man som vinproducent vælger en lokal distributør, fx i Danmark, som har et vedudviklet distributionssystem, bliver stedse mere tydelig for chilenerne. Chile producerer allerede adskillige vine på internationalt topniveau, men da man historisk har baseret sin samhandel på stor volumen af basisvin, skal der en omstrukturering af distributionen til, hvis de bedste vine skal finde vej til de bedste restauranter. Tilstedeværelsen på gode restauranter er et vigtigt delmål på vejen mod kvalitativ anerkendelse på et marked.
Gamle vinstokke
Planterne på Chiles 115.000 hektar vinmark har en meget lav gennemsnitsalder. Pga. et gunstigt klima yder selv 2-3-årige stokke vin af forbløffende høj kvalitet, men savner alligevel den dybde og naturlige koncentration af frugten, som ældre planter giver. Der er al mulig grund til at have høje forventninger til de i dag unge stokkes gaver om 10-20 år.
Ikke kun unge vine
De færreste forbrugere køber chilensk vin for at lægge det ned i en årrække, og det har tidligere passet industrien fint, da man selvsagt underminerer sin likviditet ved at vente med at udgive vinene til de er nogle år gamle. Med de senere års kommercielle succes er det ikke desto mindre lige, hvad flere og flere af Chiles bedste producenter gør. Resultatet er dels et bevis for, at også chilensk vin besidder et betragteligt udviklingspotentiale, dels at udviklingen er relativt hurtig – du kan nøjes med at vente fem-seks år i stedet for 20, og endelig at chilensk vin er andet og mere end ungdommelig frugt og alkohol.
Lettere stil
Solen skinner i Chile; det kommer vi ikke udenom. Med solskin følger sukker, og med sukker alkohol. Meget alkohol i vinen fordrer meget af alt det andet, hvis vinen skal holde balancen, og så er det ofte så som så med saftighed, lethed og det læskende element. Chiles hvidvine er rigtigt godt på vej til at gøre den fordom til skamme, og mange dygtige producenter arbejder på netop at øge letheden og raffinementet i også de røde vine.
Vinturisme
Overalt i Chiles vinområder skyder småhoteller og romantiske gæstetilbygninger op i forbindelse med ambitiøse vinerier, som gerne vil tage imod vininteresserede turister fra nær og fjern. Både for at give udlændinge mulighed for at besøge vinlandet Chile, men også for at tiltrække lokale liebhavere og dermed stimulere den spirende chilenske vinkultur. Hjemmemarkedets konsumption er dalet fra næsten 100 liter per næse om året til nuværende 15, og en tur til vinområderne et stenkast fra hovedstaden synes et oplagt middel til at retablere interessen.
Carménère-druen
Er Chiles specialitet og utvivlsomt et fremtidigt centralt point of sale. Med sin umiskendeligt pebrede og dybt og underfundigt chokoladelune aromaprofil og en markant struktur med masser af komplementær frugtig tyngde stryger carménère i instrumentet på de fleste velyndere af vinøs vellyd.
Pinot noir
En vanskelig drue over hele verden, og derfor også i Chile enhver vinmagers drøm at mestre. Men verdensmarkedet har en udtalt craving efter pinot, der anses som det sofistikerede valg. Det er det imidlertid langt fra altid, men for Chile er det endnu en vej mod forbrugernes gunst i et andet segment end 3 for 100. Der er stadig langt til pinot-toppen, men enkelte producenter viser bestemt gode takter.
Bæredygtighed og økologi
The natural choice. Tja, hvem kan være modstander af en vis grøn skelen i produktionen af noget, man putter i munden? På vore breddegrader boomer økologien, om end procentstigningen for markedsandelen af økologisk vin kan tælles på meget få fingre. Men at øko, bæredygtighed og den kosmisk lydhøre overbygning biodynamik er en added value, kan vel ingen benægte. Flere og flere chilenske producenter lader sig certificere til økologi. Og hvis man har klimaet til det, forekommer det en oplagt idé. Det gør i hvert fald ikke vinene ringere. Ofte tvært imod.
Store producenter
Fordelen ved, at Chiles vinindustri er bygget op omkring virksomheder, som efter europæiske standarder må kaldes store, er, at vejen til de markeder, der har økonomisk mulighed for at aftage de bedste vine, bliver forkortet af allerede eksisterende distributionsaftaler. Udfordringen ligger i at sørge for at finde afsætning for både de billigere og de dyrere vine. Samtidig har de store virksomheder kapital til at engagere sig i de udviklingsprojekter, som i dag udgør zenit for den chilenske vinkvalitet.
Ikon-vine
Fra græsk ”eikón” i betydningen ”forbillede”. Forbillede for industrien, som har brug for lysende stjerner at sejle efter, og for markederne, hvis anerkendelse af industrien hviler på toppen af den æstetiske kransekage. Chiles antal af vine i ikon-klassen stiger år for år, og flere har vist sig værdige til at tage kampen op mod verdenseliten i blindtest. Kompromisløst kvalitetsfokus er vejen frem for Chiles bedste vinerier, og den eneste vej til internationalt gennembrud.
