Drik vinen i sin ungdom

Nej, vin bliver ikke altid bedre med alderen. I langt de fleste tilfælde bliver vin faktisk ringere af at ligge i din kælder.

Vinens alder er afgørende for, hvordan den smager, og de fleste vine er bedst i deres ungdom. I efteråret skrev jeg om, at det kan være spændende at gemme nogle vine i 10-15 år eller mere, så de bliver dybe og komplekse. Færre mennesker er imidlertid klar over, at det langt oftere er vigtigt, at man ikke gemmer vinen for længe, før man drikker den. Af vine under 100 kr. i almindeligt detailsalg i Danmark, vil jeg tro, at det er én ud af 20, som vinder kvalitet ved at lagre i en årrække, mens de resterende 19 faktisk bliver dårligere af det. Ikke fra den ene dag til den anden, men i varierende tempo og med stærkt varierende konsekvens, afhængigt af særligt opbevaringstemperaturens stabilitet. Årsagen er, at førnævnte dybde og kompleksitet ikke er en del af formålet med de fleste moderne konsumvine, som meget sjældent besidder potentialet til opnå nogen af delene. Deres styrke ligger snarere i, at tanninerne er runde og bløde, vinen let at drikke med det samme, og næsen rig på charmerende, fuldmoden frugt. Der er dermed ikke brug for at lagre vinen for at tæmme strukturen (tannin og syre), og da vinen langsomt men sikkert taber sin frugt i næsen fra kort tid efter, den bliver flasket, præsterer vinen altså bedst, umiddelbart når den rammer markedet, hvorefter det bare går nedad.

At optimere oplevelsen – med vin eller musik – handler altså om at tage øjeblikket alvorligt, og at finde den flaske frem, som kompletterer øjeblikket uden at dominere det.

Få timers fornøjelse

”De gustibus non est disputandum”, som romerne sagde – ”om smagen bør der ikke diskuteres”, hvilket jo er noget farligt vrøvl. Intet er mere stimulerende for vores oplevelse af kunst og kultur end at diskutere det med nogen, vi ikke er helt enige med. Der findes heldigvis mennesker, som ikke deler min holdning om, at de fleste rødvine bør drikkes inden for et år eller to efter deres udgivelse. De mener, at man altid bør stræbe efter kompleksitet, fordi frugten i sig selv er for endimensional og derfor ikke bidrager væsentligt til vinens kvalitet som kulturfænomen. Hvis kvaliteten primært består af en frugtighed, er den for letkøbt og uden perspektiv, og desuden er det en langt større håndværksmæssig præstation at producere en vin, der kan udvikle dybde og stadig holde sig frisk over en længere årrække, mener de. De samme mennesker vil have en tilbøjelighed til at mene det samme om musik. Altså at et flygtigt pophit, som ligger nummet ét på hitlisten i én uge, og er glemt den næste uge, umuligt kan påstås at være af lige så høj kvalitet, som langtidsholdbare evergreens fra fx Mozart og Beatles og Coltrane og andre klassiske A-liste-leverandører til vores finkulturelle kanon. Problemet med den holdning er, at det overser det faktum, at en flaske vin er til for at fornøje os i nogle relativt få timer, og at det ikke kan udmåles på en absolut skala for kvalitet, i hvilken grad en given vin mestrer den opgave i et specifikt øjeblik i vores liv.

Hver ting til sin tid

Jeg har også før skrevet om vinoplevelsens kontekstualitet, altså det, at kvaliteten af en vin opleves relativt til en masse eksterne faktorer, fx maden til vinen, selskabet, tiden på dagen, vejr og vind, og i særlig grad din forventning til kvaliteten, som kan være baseret på prisen, oprindelsen, en god historie og en række andre faktorer. Hvis man køber den præmis, må man også acceptere, at, hvad der er god vin, ikke kun afgøres af væsken i glasset, men lige så meget er et udslag af, at vinen bliver drukket på det rette tidspunkt. For mig er det det samme med et musikstykke, der kan være sublimt og dybt rørende på det helt rigtige tidspunkt, og på et andet gå næsten ubemærket hen. At optimere oplevelsen – med vin eller musik – handler altså om at tage øjeblikket alvorligt, og at finde den flaske frem, som kompletterer øjeblikket uden at dominere det. Hver ting til sin tid, som vi så rigtigt siger.

Fyldige, runde og bløde vine

Hitlistepoppen er måske ikke det, du sætter på i dit hjem en lørdag aften, men skulle du en dag forvilde dig ud på et dansegulv, kan de lette, catchy og melodiøse numre være lige det, der kan få dig til at flytte fødderne. De banale, frugtige og ensporede konsumvine, som vi danskere er storforbrugere af, er på samme måde ikke det optimale akkompagnement til sneppen, du selv har skudt, eller til din svamperisotto med trøfler, til dine marvben eller vildtgryde eller braiserede kæber. Her har du brug for kompleksitet for at matche madens ditto, og den slags kræver som regel, at flasken har tilbragt noget tid på langs og udviklet de eftertragtede tertiære noter af skovbund, muld, røg, mineraler, tobak, tjære etc. Men der findes også onsdage. Og medisterpølse. Og pasta med kødsovs og pizza fra den lokale. Mens nyhederne kører på fjerneren, og ungerne larmer, og det har været en sindssygt lang dag, og du ikke orker at tænke for meget over tingene. Her findes de frugtige vines eksistensberettigelse i rigt mål. De kommer effektivt op af glasset med aromaer af solbær, kirsebær, jordbær, vanilje, chokolade, lakrids, toffee, kaffe, mynte, mentol etc.,  er fyldige, runde og bløde i munden, saftig syre, men afdæmpede tanniner, ingen kanter og ikke så meget at spekulere over. Sådan er 19 ud af de 20 føromtalte vine, som du køber i supermarkedet til under en hund, hvilket udgør 80-85 % af det samlede danske vinforbrug.

Pop til sin tid og klassisk til en anden

De almindelige konsumvine er udtryksfulde i deres ungdom, hvilket er inden for 15-18 måneder fra høsttidspunktet for de billigste og to-fire år for de dyreste. Herefter lukker de sig langsomt, alt som frugten påvirkes af ilten i flasken og fælder ud af væsken. Herefter er de ikke udrikkelige, men de bliver ligegyldige som andet end medium for de 13-14 % alkohol, fordi de har mistet deres frugtige spidskompetence og ikke har potentiale til at opnå nogen nævneværdig kompleksitet. Jo mere ekspressiv, frugtigt aromatisk, floral og livlig en vin er i næsen, desto kortere tid går der, før du kan mærke, at vinen ikke længere er helt på toppen. Det er i særlig grad tilfældet med aromatiske hvidvine fra varmt klima, fx chilenske sauvignon blanc-vine, rieslinger fra New Zealand og spanske verdejoer. Og faktisk kan man bruge det som en tommelfingerregel, at jo mere fuldmoden vinens frugt har været, da den blev høstet, desto kortere tid kan du gemme den. Igen, vi taler om relativt billig vin her, for selvfølgelig findes der masser af fuldmodne bordeauxer, mellemitalienere, californiere etc., som med fordel kan gemmes i mange år. Men de koster mere end 100 kr. Dine dagligdags-australiere, sydafrikanere, chilenere, argentinere og sicilianere med flere taber hurtigt frugten, og skal derfor købes med det formål at drikke dem inden for kort tid. Du må afgøre med dig selv, om du foretrækker de ældre vines dybde, hvorfor du i givet fald er dømt til at betale lidt mere for dine vine, eller om du har det fint med de billigere vines umiddelbare frugtighed. Måske har du det, ligesom jeg, sådan, at den største oplevelse er at variere mellem alle vinverdenens mangfoldige udtryk alt efter lejligheden. Pop til sin tid og klassisk til en anden.

About these ads