Ole Fagerberg
Tøtmosevej 9, Vollerup
6400 Sønderborg
Dänemark

Jeg tror ikke, at du har fået fat på Castello Venezi. Listeprisen var 149,95 kr, og langt de fleste flasker er solgt på kampagne til 79,95 kr., hvilket sandsynligvis er en medvirkende årsag til, at ingen har reageret. Det er ikke mange penge for en amarone.

Men når det er sagt, og som jeg skriver i indlægget, så smager vinen faktisk ganske udmærket. Der er ingen grund til at tro, at det skulle være Castello Venezi, fordi du ikke kunne lide den. Der findes virkeligt mange tvivlsomme amaroner på danske butikshylder, så det kunne have været temmeligt mange andre mærker.

Når jeg skriver, at ingen reagerede, er det egentlig GobiVins eget udsagn, som jeg tager for troende. Det betyder vel bare, at ingen har henvendt sig med en klage til en butik, men derfor kan der selvfølgelig godt have været blandet tilfredshed hjemme ved spisebordene.

Men det sker jo desværre ikke så sjældent – også ganske uden fup og fiduserier

Rasmus

Mine smagsløg er med til at gøre en vin til det, den er. For en vin er ikke i sig selv noget noget for mig, men bliver først til for mig, når jeg sætter ord på den. Og mine ord om vinen bliver til i samspil med mine smagsløg.

Ok, det blev lidt langhåret. Lad prøve at give et eksempel: Jeg var for nogen tid siden til en smagning på Ecole du Vin i Bordeaux, hvor man lod os smage først Merlot, siden Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc. Altså en simulation af vinbondens arbejde i kælderen. Pointen var den illustrative, at druerne hver for sig var svære at genkende som det, vi ellers kender Bordeaux for – fx struktur, syre, frisk frugt etc. Merlot var måske lidt for tynd i sig selv, Cabernet lidt for besk etc. Først da underviseren lod os hælde de tre sjatter sammen i ét glas ramlede begreberne sammen i en mere traditionel beskrivelse af Bordeaux.

Det er et meget banalt eksempel. Men jeg tror meget på, at det er vores evne til at beskrive vin og vins kvalitet, der er afgørende for vores vin-dannelse. Hvis vi ikke har noget sprog for at tale om dybderne i godt og dårligt, så kan vi heller ikke formulere, hvorfor det fx kan være gavnligt at søge alternativer til de gældende diskurser på området, i.e. prestigefyldte vs. mindre prestigefyldte bordeaux’er. Derfor er smag og sproglig erkendelse nødt til at gå hånd i hånd i jagten på en fælles forståelse af kvalitet, som kan beskrives med andet end god, solbær, kraftig etc.

Jon

Tak for kommentaren. Du har i princippet ret i din skitsering af den problematik, der ligger i at ville finde billige vine i de dyrere appellationer. Men forklaringen er, at det ikke var smagningens grundpræmis.

Arrangementet var for pressen, og vi foretrækker som bekendt at skrive om vine, som læserne efterfølgende kan finde på det danske marked.

Derfor har CIVB via sin danske operatør, Sopexa, henvendt sig til et bredt udsnit af danske vinimportører og ladet det være op til dem at vælge de vine, som de syntes, havde en særligt god relation mellem pris og kvalitet.

Som sådan afspejler smagningen, og min behandling af min oplevelse af den, ikke den ultimative sandhed om relationen mellem pris og kvalitet i Bordeaux.

Men den afspejler ret præcist, hvordan billedet ser ud på det danske marked, hvilket i journalistisk sammenhæng også er væsentligt mere interessant – og problematisk for forbrugerne.

Forbrugerne, som altså endnu en gang bliver ofre for deres ortodokse fokus på berømte slotte og appellationer i stedet for velsmag til en overkommelig pris.

Vi må se at blive bedre til at tale om kvalitet, så der også bliver plads og berettigelse til de mindre kendte appellationer på hylderne i det ganske danske.

Rasmus

Al kødspiseri indeholder et drab, direkte eller indirekte. Og hvis vi skal ære det drab, skal vi vise dyret, vi dræber respekt både før og efter – ved drabet og i gryden.

Kødet længe leve…på dyret og i maven…