
I marts står der forår på kalenderen, men april er måneden, hvor det rigtigt kan mærkes. På smagogbehags guidede tur rundt i årstidens vine har vi til dette nummer udvalgt 10 anbefalelsesværdige forårsvine.
Bragt i smagogbehag april 2011.
De 10 vine er listet i bunden af indlægget. Scroll, hvis du keder dig.
”Det lysner og de første spæde grøntsager i sæson dukker op på tallerkenen. Ærteskud, asparges, små gulerødder og andre primører, stenbiderrogn og fjordrejer og alskens delikate og sprøde herligheder. Solen skinner, luften er frisk og dagene bliver længere, mens vi forsøger at lægge alt, hvad der hører vinteren til, bag os. Fokus på det friske, det fine, det unge og delikate.”
Subjektivt men ikke ligegyldigt
Sådan lød temaoplægget til vinbranchen, der kvitterede med at indsende 79 vine, som efter de respektive vinhandleres mening imødekommer ovenstående beskrivelse. Efter gennemsmagning af 35 udvalgte vine stod det imidlertid klart, at der er forskellige holdninger til, hvad der er en frisk, fin og delikat vin. Og selvfølgelig er der det. Fortolkningen af et æstetisk udtryk vil altid have et personligt udgangspunkt, ligesom smagepanelets vurdering essentielt er subjektiv. Sådan er spillet. Men det betyder ikke, at alting er lige godt.
Et par af de ting, der gør vin interessant som kulturprodukt, stiller altså de samme krav til vinens stil, som forårets madvarer gør.
Plads og respekt
Når der i temaoplægget fokuseres så meget på at liste nogle af forårets madvarer, er det fordi, de i vidt omfang er udgangspunktet for vinvalget. De er den gastronomiske kontekst, som en god forårsvin skal respektere og give plads til, og de er kendetegnet ved, at de kræver meget plads for at komme til sin ret. Det samme er ikke tilfældet for en béarnaisebøf; den skal nok selv skabe sin plads på bordet og i din opmærksomhed, og den tilhørende vin må hjertens gerne være tilsvarende ekspressiv, koncentreret og højtråbende. Det er anderledes med fjordrejer og friske ærter.
Balance og smagsintensitet
To ting er særligt afgørende for, om en vin er i stand at give plads til den ret og situation, den skal fungere i. Det første er balance, dvs. en harmoni imellem alle vinens komponenter både i næse og mund. Hvis en vin er meget sur eller meget bitter eller lugter kraftigt af fx vanilje eller har andre dominerende faktorer stikkende ud af sin komposition, siger vi, at den er ubalanceret. Det tiltrækker meget opmærksomhed, og gør det svært for en delikat ret at komme til udtryk. Også selvom du godt kan lide vinens personlige stil. Det andet er begrebet smagsintensitet, som handler om, hvor kraftigt vinen smager af de ting, den smager af. Altså ikke, om vinen har en note af jordbær eller citrus; om den har en frugtig koncentration; eller nogle markante tanniner, men snarere hvor voldsomt disse elementer fremstår samlet og hver for sig. Jo højere smagsintensitet, desto vanskeligere at kombinere med en frisk forårsret.
Plads til terroir og kompleksitet
Når vinprofessionelle ofte er glade for vine i god balance og med en relativt lav smagsintensitet, har det ikke kun at gøre med, at de fungerer godt til et moderne skandinavisk forårs- og sommerkøkken. Det er nemlig ikke kun retten på tallerkenen, som de to særlige kendetegn giver plads til, men også de to stærkt attråede egenskaber terroir-udtryk og kompleksitet. Det siger næsten sig selv, at en ubalanceret næse med én eller to stærkt dominerende faktorer eller en tilsvarende ubalanceret mund med kraftig overvægt af en bestemt grundsmag eller mundfornemmelse, ikke kan give plads til vinens andre kvaliteter. I så fald bliver vinen éndimensional i stedet for dyb og kompleks. Det behøver ikke at betyde, at vinen smager dårligt, men det betyder, at den ikke er så interessant for den erfarne vinnyder, og mange penge gider man i hvert fald ikke betale for den éndimensionelle vin. Det samme gælder for terroir. De smagselementer, som bærer signaturen af vinens oprindelsessted, er delikate og subtile og krævende at få øje på. Der skal ikke meget ubalance eller overdreven smagsintensitet til, fx pga. overmoden frugt, højt alkoholindhold eller kraftig smag af egetræ, før terroir-udtrykket mister sin positive indflydelse på vinens kvalitet. Et par af de ting, der gør vin interessant som kulturprodukt, stiller altså de samme krav til vinens stil, som forårets madvarer gør.
Sådan testede vi vinene
Vinene blev testet af et panel bestående af tre professionelle smagere. Der blev først smagt blindt, hvorefter de 10 bedste vine blev afsløret og gensmagt, så panelet kunne vurdere kvaliteten i forhold til prisen. Udvælgelsen er et resultat af opnået konsensus via diskussion om kvaliteten af hver af vinene.
26 danske vinimportører sendte på baggrund af temaoplægget 79 forskellige vine til anmeldelse. De fordelte sig på 3 roséer, 4 bobler, 33 røde og 39 hvide. Ingen tvivl om, at vinhandlerne primært tænker hvidt til foråret. En god start. Af de 79 udgik 13 pga. manglende dubletflaske til foto. Af de resterende 66 udvalgte overtegnede 30 vine til smagning på baggrund af to overordnede kriterier: 1) Jeg ønskede en repræsentation af vin fra alle de deltagende importører, fordi det giver det bredeste bruttoinput til den generelle vurdering af, hvordan vinbranchen fortolker og opfatter begrebet forårsvin. 2) På smagogbehag vil vi gerne vise vores taknemmelighed over, at vinbranchen bakker op om vores smagninger ved rent faktisk at anmelde de vine, de sender. I hvert fald én vin.
Valgt ud fra positiv forventning
Blandt de respektive importørers tilsendte vine, valgte jeg den eller dem, som jeg havde den største positive forventning til, og som samtidig ikke var kraftigt overrepræsenteret i puljen. Hvis valget fx stod mellem et chilensk syrah-/cabernet-blend, en østrigsk zweigelt og en tysk riesling, ville jeg som udgangspunkt vælge rieslingen, fordi den i min optik har den største sandsynlighed for at fungere godt som forårsvin. Den optik deler jeg imidlertid med rigtigt mange importører, for godt hver syvende indsendte vin var en riesling fra Tyskland eller Frankrig. Så for at få noget diversitet ind i smagningen, og for at undgå, at temaet blev ”riesling” kunne jeg i vores hypotetiske tilfælde finde på at vælge zweigelt-vinen i stedet.
Tennisokker fra supermarkedet
De 30 udvalgte vine fordelte sig på 12 røde, 1 boble, 2 roséer og 15 hvide og fulgte som sådan nogenlunde den procentvise fordeling i bruttopuljen. De blev skænket i fem flights a seks vine i tilfældig rækkefølge, om end vi bad dagens assistent om at skænke de hvide først og med roséerne og boblen (som var rød) før de stille røde. Vinene blev skænket fra flasken, som var tildækket med en sort tennissok fra det lokale supermarked til 24,95 for tre par. Det er der ikke meget glamour over, men det er rent, billigt, effektivt og ærligt talt et lidt mere miljøfornuftigt valg end de kilometervis af aluminiumsfolie, der bliver rullet om flaskerne i alverdens vinklubber. Og hvis vinene er rædselsfulde, har man stadig noget at grine ad.
Sidste to vine valgt uden blindsmagning
Efter hvert flight udvalgte panelet de vine, som kunne gå videre. Da vi havde været igennem alle 30, viste det sig imidlertid, at vi kun havde fundet otte vine værdige til titlen som ”god forårsvin”, hvorfor vi måtte vende tilbage til de resterende 36 vine i bruttopuljen for at finde de sidste to. Da vi af tidsmæssige årsager ikke kunne blindsmage os igennem 36 nye vine, udvalgte vi (ikke blindt) 5-6 vine ud fra panelets fælles forventning om, at de kunne være det, vi ledte efter. Og det var de. Sådan blev en chablis fra La Chablisienne og en chianti fra Poggio al Casone udvalgt, til trods for at jeg først havde valgt dem fra. Chablisienne, fordi der i forvejen var valgt fire hvide bourgogner ud til blindsmagningen, og Poggio al Casone, fordi chianti med sin markante struktur ikke er typisk forårsvin for mig. Men den her havde så fin balance og så appetitligt et udtryk, at den klart fortjener en anbefaling.
Blindsmagningsbivirkning
Da vi var blevet enige om, hvilke 10 vine, som var bedst i forhold til temaet, gensmagte vi dem efter at have noteret prisen på hver enkelt. Panelet bød ind med beskrivende noter, og vi diskuterede os i hvert tilfælde frem til en vurdering mellem 1 og 6 stjerner for vinens temakvalitet i forhold til prisen. Bemærkelsesværdig er den efter min mening lidt ærgerlige bivirkning ved fremgangsmåden, at vi til trods for mine forsøg på at få en stilmæssig bredde i anbefalingerne endte med at udvælge to vine fra den newzealandske producent Yealands Estate, og sågar begge på pinot noir. De to vine er hhv. basisvin af frugt hentet fra regionerne Marlborough og Otago på New Zealands sydø og husets top-pinot af frugt fra Awatere-dalen, som er den mindste af de to sub-appellationer i Marlborough. Vinene er indsendt af hver sin importør, så det forekom mest fair at beholde dem begge, når de nu begge to klarede sig igennem blindsmagningen. Så sådan blev det.
Vinene blev smagt af Spiegelau-glasset ”Authentis – Rødvin” mandag den 7. februar mellem kl. 10 og kl. 13.30 på Østerbro i København.
Sådan klarede vinene sig
Temakravene om lethed og finesse fordrede en teknisk krævende vinstil, hvor fejl og mangler ved vinene let blev stillet til skue. Smagogbehags testpanel var ikke imponeret over kvaliteten af det indsendte.
Da vi testede vintervine til smagogbehags februarnummer, lød kritikken fra panelet, at vinene var for dyre i forhold til oplægget om at favorisere det enkle, kraftfulde og smagsintense udtryk, samt at mange af vinene overhovedet ikke besad disse specifikke egenskaber. Dengang var gennemsnitsprisen 109 kr., og jeg skrev, at jeg forventede, at den blev mindst lige så høj til testen af forårsvin, fordi det er en stilmæssigt vanskelig disciplin at stille op i. Jeg tog fejl. I hvert fald af prisen, som for denne måneds 10 udvalgte vine i gennemsnit lander på 90 kr. Men måske skulle den have været lidt højere.
Ingen tolerance for fejl
Gang på gang lød der opgivende suk fra smagepanelet, når endnu en vin viste sig at være overmoden, sød, oxideret, alkoholisk, ubalanceret eller uren. Den slags har vi større tolerance for, når vi skal teste sommervin til juninummeret, hvor det handler om, at vinen skal kunne drikkes af en plastikkop og på stranden og i sommerhuset, hvor den lynhurtigt bliver varm, og hvor det i det hele taget er håbløst at gå entydigt efter finesse, raffinement og præcision. Men når årets første asparges er på tallerkenen, eller du har investeret husholdningskronerne i stenbiderrogn, og drænet egnens bedste cremefraiche, så skal vinen altså stå lige i skabet, og kombinationerne fungere.
Renhed og præcision er svært at producere
Når vinene har en lav smagsintensitet for at give plads til maden, er det let at få øje på smagselementer, der stritter lidt for meget ud af helheden og kompromitterer vinens balance. Derfor er det teknisk vanskeligt at producere en vin med den nødvendige præcision og renhed, og derfor kunne man argumentere for, at det ikke er om foråret, man skal spare på vinbudgettet. Desværre opfatter mange forbrugere automatisk høj smagsintensitet som høj kvalitet og dermed lav smagsintensitet som lav kvalitet, og derfor har importørerne formodentlig tænkt, at de lette og friske vine ikke måtte være alt for dyre. Den problematiske slutning resonerede ikke godt hos smagepanelet.
Skruelåget som genvej
Endelig bør det fremhæves, at af de anbefalede fire rødvine og seks hvidvine var i alt fem lukket med skruelåg. På verdensplan er cirka 15 % af alle flaskede vine lukket med skruelåg, og hvis vi tillader os at overføre den statistik til det danske detailmarked, viser vores testvindere en overrepræsentation af skruelåg på mere end 200 %. Det kunne tyde på, at nogle af de kvaliteter, vi har defineret til forårets tema, fastholdes eller fremhæves af skruelåget, nemlig det umiddelbart frugtige, det friske, det rene og det fejlfri. Skruelåg er langt fra altid den bedste lukning til en vin, men til forårs- og sommervin kan det måske være en letgenkendelig genvej til succes.
10 gode forårsvine
Her er 10 gode og anbefalelsesværdige vine, som lever op til forårets krav om renhed, lethed, finesse og evne til at give plads til sæsonens spæde grøntsager på tallerkenen. Stjernerne er givet for vinens kvalitet i forhold til prisen.
Monte Velho 2009, Alentejo, Portugal – rødvin
Udtryksfuld vin, som oser af fuldmoden frugt a la blomme og kirsebær, men samtidig er smukt afbalanceret og besidder en friskhed og uforceret åbenhed, der kvalificerer den som forårsvin. Med sine markante, men afrundede tanniner vil den være god til brisler eller påskelammet efter en seriøs dekantering på mælkejunge, mener Kocemba, og han ved, hvad han taler om.
Kr. 59,00 hos Portugisisk Vinkælder, www.portugisiskvinkaelder.dk
***** (5 ud af 6)
Man Vintners Chenin Blanc (Steen) 2010, Sydafrika – hvidvin
Umiskendelig næse af sauvignon blanc, er panelets første reaktion. Pga. af udvalgt aromagær, lyder efterrationalet. Vingummibamse, hvid peber, fåreuld, blomsterbuket og lakrids over en tør og frisk vin med overraskende meget syre, det bliver ved med at trække mundvand i en lang og charmerende eftersmag. God aperitif til snacks på terrassen eller til blinis med stenbiderrogn. Hvor som helst.
Kr. 65,00 hos Lago-import, www.lago.dk
***** (5 ud af 6)
Poggio al Casone Chianti Superiore 2007, Italien – rødvin
Nej, hvor den dufter dejligt, udbryder panelet. Koncentreret næse af mandelessens, muld og urter i et typisk oldschool-chianti-udtryk. Mund med velmarkerede, fine tanniner, en levende syre og en lille kirsebærsødme fra den varme 2007-årgang til at give krop til den ellers lette frugt. Kan drikkes til påskelammet, men er med sin indbydende næse og fine balance en god allround-forårsvin.
Kr. 75,00 hos Skjold Burne, www.skjold-burne.dk
***** (5 ud af 6)
Schloss Lieser Riesling 2009, Mosel, Tyskland – hvidvin
Mineralsk, flintet næse med en lille note af friske ærter. Flot afstemt sødme til den velkendte Mosel-syre og en herlig riesling-bitterhed, der giver kompositionen personlighed. Her får terroriet lov til at slå igennem. Godt, klassisk håndværk til forårets blanketter med spæde grøntsager og evt. muslinger og lidt fløde, der kan spille sammen omkring syre, sødme og bitterhed.
Kr. 79,00 i april hos Domaine Brandis, www.domainebrandis.dk
***** (5 ud af 6)
Eser Riesling Trocken 2009, Rheingau, Tyskland – hvidvin
Florlet, delikat og elegant vin, der for alvor viser sine yndige kvaliteter i munden. Næsen afdæmpet, men behagelig af nyslået græs, skovsyre og lime. Munden krystalklar og læskende. Sådan en vin, man har lyst til at drikke om eftermiddagen, mens man går og laver mad, eller til fjordrejerne pga. den helt lette og tørre stil.
Kr. 79,95 hos Skjold Burne, www.skjold-burne.dk
**** (4 ud af 6)
La Chablisienne Chablis ”La Pierrelée” 2008, Frankrig – hvidvin
Klippefast, mundrensende syrestruktur med et målrettet bid, der smukt komplementerer den præcise og rene frugt. Forførende næse af citron, grønne æbler og mineralske noter a la strandsten og vådt kalk. Skrøbeligt og yndefuldt. Vinen til de meget blide tilberedninger af sæsonens sprødeste grønt.
Kr. 79,95 hos Philipson Wine, www.philipsonwine.com
**** (4 ud af 6)
La Tunella Valmasìa Colli Orientali del Friuli 2009, Italien – hvidvin
Eksotisk frugt a la mango og abrikos, ananas og akacie i en meget ekspressiv næse, og i det hele taget har vi med én af testens mest smagsintense vine at gøre. Syren er afdæmpet og frugten derfor fyldig og sødmefuld, men den balanceres af en lille bitterhed til en ren og velproduceret helhed. Vin til de mere krydrede af forårets retter, fx en sprød og velgarneret salat a la cæsarsalat. Bør drikkes afkølet og lige nu, mens den stadig er ung og forfriskende.
Kr. 82,00 hos Sigurd Müller Vinhandel, www.smv.dk
**** 4 ud af 6
Yealands Way Pinot Noir 2009, Marlborough/Otago, New Zealand – rødvin
Klassisk Marlborough-pinot-næse med modne jordbær og kirsebær, flødekaramel, urter og en røget tone fra træet. Munden let og tør og med en fin og fast struktur; og der er et rent og poleret, om end ærligt og ubesværet udtryk over ynglingen. Med sin umiddelbarhed og lethed kan Yealands Way med fordel drikkes til kanin eller skindstegt fisk, fx multe og sandart.
Kr. 110,00 hos Klubvin, www.klubvin.dk
*** (3 ud af 6)
Yealands Estate Pinot Noir 2009, Awatere Valley, Marlborough, New Zealand – rødvin
Det er marginaler, som adskiller de to NZ-pinoter fra hinanden. Awatere-udgaven har lidt mindre alkohol og lidt mere syre og fremstår som en mere alvorsfuld vin. Næsen har en kompleksitet og dybde af moden blomme, nellike, sød lakrids og en lille dyrisk note, som hænger godt sammen med mundens kraftigere tanniner. Som sådan kræver vinen lidt luft for at folde sig ud og vise sin forårsfrugt til din grydestegte høne med friske urter.
Kr. 129,00 hos Holte Vinlager, www.holtevinlager.dk
*** (3 ud af)
Aladame Montagny 1er Cru Les Vignes Derreière 2008, Frankrig – hvidvin
Mild, elegant og flot afbalanceret vin, som med sit tørre, friske og syrlige udtryk er et oplagt match til lys fisk med beurre blanc eller endnu lettere skaldyrsretter. Cool og sammensat næse af honning, kridt, grønne æbler, citrus og et letristet fad, der fornemt understøtter frugten. En appetitvækkende madvin.
Kr. 145,00 hos Vinrosen, www.vinrosen.dk
*** (3 ud af 6)
Vinene er smagt af
Malene Smidt Hertz
Malene er 45 år og uddannet vinkyper fra Vingaarden i Odense i 1988. Hun har været direktør for vinfirmaerne DZ WINE og Kjær & Sommerfeldt. I dag driver hun sin egen konsulentvirksomhed, Rundt om Vin (rundtomvin.dk), hvor hun blandt andet afholder vinsmagninger for både private og professionelle. Malene er desuden fast vinanmelder på Ekstra Bladet og TV2.
Jacob Kocemba
Jacob er 33 år og restaurantchef på Herman i Nimb i Tivoli. Har tidligere været på Saison, Alberto K, Kong Hans og Prémisse. Årets Sommelier i Den Danske Spiseguide 2010, vinder af Årets Gericke 2009 for bedste betjening, vinder af VM for tjenere 2009, vinder af EM for tjenere 2008, Danmarks Bedste Tjener 2008, vinder af Nordisk Mesterskab for Sommelierer 2006.
Rasmus Holmgård
Rasmus er 34 år og smagogbehags faste vinskribent og -anmelder. Har siden 2004 ernæret sig som mad- og vinskribent på freelancebasis og skrevet for en lang række aviser, specialmedier, blogs og hjemmesider. Rasmus driver desuden en ivrig foredrags- og undervisningsvirksomhed og er medstifter af netværket mad+medier.