Vinåret 2012 – høje priser, bæredygtighed og eventyrlyst

Holmgårds udspændte medarbejder har kigget dybt i det store krystalglas og bringer her en række overvejelse og forudsigelser om vinverdenens udvikling i 2012. Det nye år byder på højere priser, mere bæredygtighed, fokus på vinenes ægthed og renhed og måske endda en øget eventyrlyst blandt vinglade danskere. Læs mere i anden del om et par dage.

Det er, som bekendt, umuligt at spå om andet end fremtiden, men selv dét er hundesvært. Som observatør af en verden så skøn som vinens er alt, man kan gøre, at orientere sig i de mange spor af tendenser og tilbøjeligheder, som løbende udfolder sig i supermarkederne, i den øvrige detailhandel, på restauranter, bistroer og vinbarer, i vinklubber og i erhvervslivet, hos vinmagere, producentforeninger og nationale markedsføringsorganer, til udstillinger og messer i ind- og udland, i de hjemlige og internationale medier, hos markedsanalytikere og ikke mindst i de smagsprøver, man udsætter sjæl og legeme for i årets løb. På tværs af alle de mange data opstår nogle holdninger og forventninger til vinverdenens udvikling, som jeg gerne vil dele med dig.

Prisstigning

Regeringens efter min mening udmærkede forhøjelse af skatter og afgifter på såkaldt usunde fødevarer skal skaffe staten i alt 635 millioner ekstra kroner i 2012, heraf 350 millioner fra forhøjelsen af afgift på salg af vin. Derfor steg kostprisen for en almindelig flaske vin den 1. januar med 2,82 kr. Det betyder ikke noget særligt for dyre vine, men for almindelige supermarkedsvine er stigningen tydelig, når man lader blikket glide over hyldernes prisskilte. Traditionelt opererer detailhandelen med en procentuel avance udmålt fra kostprisen, og fastholdes den procedure, stiger flaskeprisen med 2,82 kr. + avance + 25 % moms af begge dele. Det kan hurtigt blive 5-7 kr. oven i prisen på din billige favoritvin fra den lokale dagligvareforretning. De højere vinpriser vil få stor betydning for vores valg i 2012. Det kan selv en blind høne forudsige.

Alt tyder på, at finansgrisens fortsatte øffen igennem 2012 vil forstærke polariseringen af markedet, og dermed også skabe endnu større skel imellem de vine, der serveres på landets bedste restauranter, og dem, du drikker til din matadormiks derhjemme. 

Dollarens betydning

Men afgiftsstigningerne er ikke det eneste, som truer prisen på din yndlingsbæller fra 2011. Den ufavorable og voldsomt ustabile dollarkurs har igennem de seneste godt to år svækket de danske importørers købekraft. Det betyder højere priser på vin fra Chile, Argentina, Sydafrika, Australien og USA, hvilket er en medvirkende årsag til disse landes faldende markedsandele. Den trend vil fortsætte igennem 2012, hvor det får direkte konsekvens for de vinøse stilarter, vi foretrækker fra de klassiske europæiske vinlande som Italien og Frankrig.

Krisevin og polarisering

Inden for gastronomien har vi set den økonomiske krise manifestere sig som en tilbagevenden til det traditionelle mormorkøkken med riiiigeligt med smør, kødgryder, syltning, stegte rødder og béarnaisebøffer som tryghedsskabende elementer i en ellers turbulent og vanskeligt navigerbar måltidskultur. Samtidig hyldes det nordiske køkkens innovative, idealistiske reinheitsgebot i en nærmest demonstrativ modbevægelse til den generelle regression. Samme tendenser kan ses inden for vin, hvor en stigende polarisering finder sted imellem avantgardens præference for de rene, umanipulerede naturvine og gennemsnitsforbrugerens instinktive kriseønske om tæt farve, let sødme, frugt hellere end kompleksitet og 14 % alkohol hellere end 12,5. Alt tyder på, at finansgrisens fortsatte øffen igennem 2012 vil forstærke polariseringen af markedet, og dermed også skabe endnu større skel imellem de vine, der serveres på landets bedste restauranter, og dem, du drikker til din matadormiks derhjemme.

Naturvin

Vores nyvundne fascination af naturvin daler næppe i 2012, men man kunne ønske sig, at den fortsatte med en lidt større kritisk sans over for de produktionstekniske fejl, nogle naturvine desværre besidder, herunder oxidering som det største problem. Og måske samtidig med større åbenhed fra resten af vinbanchen og vininteresserede forbrugere over for de supplerende dimensioner af kvalitet i naturlig vin, nemlig den gode historie, at vinene er nemme og behagelige at drikke, de færre tilsætningsstoffer, de mindre skader på naturen som følge af en tilstræbt bæredygtig produktion og ikke mindst de mange originale og spændende smagsprofiler, som genren byder på, hvis man tør. I 2010 diskuterede vi, om mad kunne være kunst. Måske bliver 2012 året, hvor vi skal diskutere, om nogle vine er kunst og deres ophavskvinder og -mænd kunstnere, mens andre vine er konsumprodukter fremstillet af landmænd og vinfabrikker. Kan det mon være både og mere end enten eller?

Økologi

Sikker og vidst er det imidlertid, at stadigt flere vine produceret af økologisk dyrkede druer finder vej til den danske detailhandel. Hvor det for få år siden var kutyme at indlemme et eller to grønne produkter i sin portefølje, indgår økologien og andre overvejelser om bæredygtig produktion i dag i importørernes kvalitetsvurdering på linje med pris, oprindelse, historie og vinens smag. Den tendens fortsætter i 2012, og hjælpes i øvrigt godt på vej af det faktum, at klodens areal med certificeret økologisk vinproduktion forøgedes med små 16 % fra 2010 til 2011 (fra 190.000 til 220.000 ha). Omsætningen i den økologiske dagligvarehandel i Danmark steg med 10 % fra 1. halvår i 2010 til 1. halvår i 2011. Ifølge konsulentfirmaet ØkoLab på Videncentret for Landbrug steg salget af økologisk vin med 18 % i samme periode. Lur mig, om der ikke også er røget masser af økovin i julekurven i 2. halvår.

Emballage

I afdelingen for bæredygtighed finder vi også tendensen til mere miljøvenlig indpakning. I 2012 vil vi se flere letvægts-PET-flasker, vin i kartoner og sandsynligvis en fortsat stigning i mængden af vin solgt via bag-in-box (BIB). Der er en klar miljøfordel i at emballere tre liter vin i 300 g cellofanpose og papkasse i forhold til fire glasflasker med en samlet vægt på over to kg. Med danskernes øgede forståelse af sig selv som politiske forbrugere er der grund til at tro, at markedsandelen for BIB ikke forbliver ved de nuværende 25-27 % i 2012. Tendensen kan dog trues af førnævnte afgiftsstigninger, som vil gøre det vanskeligt for supermarkederne at tilbyde en 3-liters-BIB til 99,95 kr., hvilket ellers historisk har været en medvirkende årsag til kassens popularitet. Tre liter vin steg den 1. januar med 11,25 kr. Inkluderer vi afgiftsstigningen fra den 1. oktober 2011 på 73 øre per liter, er forskellen i kostpris på én 3-liters-BIB 13,44 kr. Læg moms til den, og du får et tal, der for mange traditionelle BIB-forbrugere vil gøre en forskel i forhold til den vin, de vælger.

Transparens

I forlængelse af naturvinenes og de økologiske produkters stigende popularitet, fortsætter også tendensen til, at vi foretrækker vine med en mindre tydelig aromatisering af egetræ. Egetræ smager af vanilje, kokos, toffee og kaffe og nogle gange røget a la tjære og bacon, hvilket klæder mange vine godt, hvis træets aromaer ikke dominerer frugtens egne ditto. Sidstnævnte har vi desværre set mange eksempler på de seneste 10-15 år, men tendensen har været for nedadgående i Danmark og resten af verden de seneste 3-4 år som følge af en naturlig modning af markedernes præference og et øget fokus på vinenes evne til at indgå fornuftigt i en gastronomisk kontekst. I 2012 vil vi have frugtige vine, der ikke er sminket alt for meget af træ. Den tendens går hånd i hånd med et øget forbrugerkrav om større transparens i forhold til vinflaskens indhold. Nogle få producenter udstyrer allerede deres vine med komplette deklarationer af indholdet af sukker, syre, alkohol, sulfitter, indhold af pesticidrester, energiindhold og CO2-fodaftryk, foruden de obligatoriske informationer om geografisk oprindelse, producentens navn, årgang og eventuelt druesorter. Det kommer vi til at se mere af.

Ægthed

Kravet om gennemskuelighed kan ikke mindst tilskrives de senere års kavalkade af skandaler om falsk varedeklaration af særligt de italienske berømtheder brunello og amarone. 2012 går dog næppe fri af skandalestrømmen, med eller uden mere præcis indholdsdeklaration. I øvrigt synes jeg, det er værd at nævne den mere principielle problematik i at reducere en vin til sine kemiske bestanddele. Som med andre kultur- og kunstprodukter er oplevelsen af en vin selvsagt langt større end summen af de enkelte dele, som vinens første gestaltlov så sandt forkynder. Når vi i Europa traditionelt ikke har deklareret druesorter på vinetiketten, er det netop for at understrege, at vinens udtryk ikke kan tilskrives enkelte faktorer så som frugtens genetik. Indholdet af sulfitter, sukker, alkohol etc. siger i sig selv heller ingenting om vinens skønhed, og derfor er det med en vis ambivalens, at jeg anerkender behovet for en udvidet varedeklaration. Snyd og bedrag kan vi ikke regulere os fra, men detaljeret oplysning fremmer afgjort forståelsen for produkterne, og forståelse forøger nydelsen meget mere, end de fleste er klar over. Når du drikker vin fra en vinmager, du har besøgt og haft en meningsfyldt samtale med, ved du, hvad jeg mener.

Der er flere vinøse 2012-forudsigelser om et par dage, hvor det skal handle om vinmarkedet, salg, kommunikation, forbrug og præferencer.