Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘østrig’

Schilcher er en skøn rosévin fra Østrig; den mest solgte rosétype i Norge, men i Danmark fuldstændig ukendt og nærmest umulig at opdrive

Jeg bestræber mig på kun at skrive om vin, som du kan finde på det danske marked. Det plejer at være ret ligetil, for vi danskere kan glæde os over noget, der læner sig op af det rigeste og mest varierede vinudbud i verden. Der er næsten ikke den vin, som ikke kan opdrives, hvis du gider kradse lidt i overfladen på vinmarkedet, fx via internettet. Men også kun næsten, for selvfølgelig er det ikke alle vine i hele verden, som har fundet en af de 1.600 danske vinimportørers gunst. Mere problematisk er det dog, hvis en hel vintype ikke er repræsenteret i Danmark. For hvordan kommer det så nogensinde for en dag, om vi bryder os om den? Så er vi tilbage ved problemet om, om vinhandlere bare skal sælge os den vin, vi allerede kender og vil have, eller om de har en slags ”public service”-forpligtelse til at hjælpe os med at udvide vores vinøse horisont. De fleste vinhandlere er gode til at finde en balance imellem de to principper, og vi bør som kunder være gode til at honorere vinhandlerens indsats for at give os nogle lejlighedsvise, nye oplevelser. Et oplagt sted for begge parter at begynde, er den utroligt lækre, på vore breddegrader dybt hemmelige, østrigske rosévin ved navn schilcher.

Syren er aggressiv og ubønhørligt mundvandsfremkaldende, og de tørre versioner kan som sådan være en voldsom oplevelse for den utrænede vinnyder. 

Grapefrugt, rabarber, jordbær og ribs

Nej vel? Det er heller ikke mange år siden, jeg første gang hørte om schilcher, men siden har jeg med stor succes sat tænderne i alle de eksemplarer, som kom forbi min næse. Schilcher er en rosévin, som kan være fra knastør, syrlig, let og delikat til kraftfuld, sød og tung. Den kan sågar være mousserende eller perlende og i enkelte, ekstreme tilfælde endda være en tæt og tør rødvin. Schilcher er navnet på vinens type, og ikke på hverken druen eller det sted, vinen bliver lavet. Druen hedder blauer wildbacher, og schilcher produceres primært i regionen Weststeiermark helt nede ved Østrigs grænse til Slovenien. ”Der skal mere end ét glas schilcher til at lære at holde af vinen”, mente Østrigs mest kendte vinskribent Peter Moser på et seminar i forrige uge, men det har han nu ikke ret i. Med en næse af grapefrugt, rabarber, jordbær, ribs og ofte en mineralitet grænsende til det røgede er der masser af umiddelbar sexappeal i mødet med vinens aromaprofil. En appeal, der allerede er stimuleret af det visuelle orgie i forskellige nuancer af pink, som effektivt ægger til at sætte læberne til glasset. I munden skiller schilcher vandene. Syren er aggressiv og ubønhørligt mundvandsfremkaldende, og de tørre versioner kan som sådan være en voldsom oplevelse for den utrænede vinnyder. En god idé at begynde med en halvtør version, som der findes masser af fra de mere moderne og markedsorienterede producenter. Foruden at være en fantastisk appetitvækker som aperitif før middagen, fungerer schilcher rigtigt fint til mange krydrede retter, fx med orientalsk inspiration.

 

Hvor finder jeg en schilcher?

Tilbage til problemet med at støve vintypen op herhjemme. Faktisk er det kun lykkedes mig at finde én vinhandler med en schilcher i sortimentet, og det er meget naturligt et firma ved navn Østrigsk Vinimport. En tør og en meget sød udgave kan du købe via hjemmesiden www.oestrigsk-vinimport.dk, og selvom det absolut er bedre end ingenting, er det langt fra optimalt. Den yngste udgave af den tørre version er nemlig fra årgang 2006 og dermed snart tre år gammel. Det bliver en schilcher ikke bedre af. Tvært imod er den bedst i sin pure ungdom og indtil et års tid efter høsten. Der er med andre ord kun nogle få muligheder for at opleve en schilcher i topform: Ring til Østrigsk Vinimport og spørg, om der findes en nyere version i sortimentet (eller prøv lykken med årgang 2006). Hvis du er i Sverige eller Norge, kan du let finde schilcher i hhv. Systembolaget og Vinmonopolet. Sidstnævnte er faktisk verdens største importør af schilcher, der er Norges mest populære rosévin. Så meget desto mere mærkværdigt, at den ikke findes i Danmark. Endelig er der den seriøse løsning, nemlig at tage benene på nakken, ungerne på bagsædet og sætte kursen mod det smukke alpeland i hjertet af Europa. Jeg anbefaler den sidste.

Read Full Post »

Der kommer flere og flere østrigske vine på det danske marked. De er markante, elegante, delikate, frygteligt dyre og aldeles skønne. Men de røde mangler stadig at finpudse kampformen

 

I sidste uge havde den østrigske vinindustri besluttet sig for at afholde en mindre opvisning af de seneste årganges kvalitet. Det skete på Danmarks Designcenter i København med udsigt til et tomt Tivoli, hvis man ellers kunne skimte den gamle have igennem årets forhåbentligt sidste snefald. Sne og slud og andet skidt fra himlen forhindrede nu ikke de østrigske vine i atter at glimre ved enestående præcision, elegance og store smagsintensitet. Den ”mindre opvisning” var i øvrigt ikke så lille endda, idet ikke færre end 60 vinproducenter, til arrangørernes store overraskelse, havde valgt at indfinde sig ved lige så mange borde, hvor den inviterede danske vinbranche, restauranter, journalister og vinklubber kunne få udbygget og opdateret referencebanken. Jeg har ofte før luftet min jublende lykke over de østrigske hvidvine, så i denne omgang får du kun en lille opsang til de røde, som stadig ikke helt lever op til de hvide kusiner.

 

En ærgerligt stor del af de østrigske rødvine bliver gumpetunge og steroidpumpede uden at have den reelle frugtige tyngde til at bakke stilen op

For meget træ og ekstraktion

Først og fremmest overraskes jeg til stadighed over, hvor ambitiøse og dygtige østrigerne er. Bjælken er sat højt, bundniveauet er imponerende højt, og stort set ingenting falder igennem som ligegyldigt eller dårligt produceret. Der er dog et par problemer, som der stadig bør arbejdes lidt på. Det handler primært om de røde vines lejlighedsvise mangel på renhed og finesse. Med renhed mener jeg, at mange producenter stadig tillader egetræet at overdøve frugten, og det fjerner det rene og præcise udtryk for druen og for vækststedet, som de hvide vine udtrykker så fortrinligt. Referencen til finesse dækker over mit ønske om, at en vin er let at drikke, at den er delikat og saftig, og at den ikke prøver at være mere end den er. En ærgerligt stor del af de østrigske rødvine bliver gumpetunge og steroidpumpede uden at have den reelle frugtige tyngde til at bakke stilen op, fordi der bliver ekstraheret (dvs. udblødt) alt for meget tørstof under vinifikationen. Det gør tanninerne uelegante og skjuler igen den rene frugt.

 

Fantastiske Moric

Endelig er en del af de røde vine lukket med skruelåg, og ikke alle producenter er lige opmærksomme på det tekniske problem, der kaldes for ”reduktion”. Ultrakort fortalt er reduktion det modsatte af oxidering, og det kan give nogle ubehagelige lugte af kål og gummi, som ikke nødvendigvis klæder en i øvrigt pæn zweigelt eller blaufränkisch. Men selvfølgelig findes der også masser af lækre rødvine fra Østrig, og jeg kan ikke nære mig for at nævne producenten Roland Velich og hans vine af mærket Moric (udtales som Morits). Velichs fire rødvine, som i Danmark forhandles af firmaet Österreich (www.osterreich.dk), er alle fantastisk lækre og de bedste østrigske rødvine, jeg har smagt. Nogle vil måske være interesseret i at vide, at Moric Blaufränkisch Neckenmarkter Alte Reben 2007 så sent som i forrige uge blev den første østrigske rødvin til at opnå 95 point i den amerikanske vinkritiker Robert Parkers nyhedsbrev The Wine Advocat, og dermed gøre sig fortjent til prædikatet ”extraordinary”. Og for en gangs skyld er jeg helt enig med The Wine Advocat: Moric er alt andet end ordinær! Generelt er de østrigske rødvine lige på vippen til at levere superhøj valuta til de superhøje priser. Men de hvide er stadig noget bedre. Begynd der, og eksperimenter med de røde, når der er lidt ekstra til overs i husholdningskassen.

Read Full Post »

Safterne stiger i Østrig

Østrigsk vin er saftig, frisk og spændstig og inkarnerer som sådan den internationale tendens for smagspræference. Prøv en grüner veltliner eller en zweigelt til din næste midsommerlige terrasse-passiar

 

Østrigsk vin lyder for mange ligesom norske bananer: Hvis de findes, må det være nogle spøjse kreationer, som er bedst tjent med at blive konsumeret, hvor de er kommet til verden. Det er østrigsk vin i historisk perspektiv også blevet, men tiden er kommet til at indskrive alpelandets saftige dråber i den vinøse kanon, og til at tildele de spændende produkter deres retmæssige placering på det likvidgastronomiske verdenskort. Østrigsk vin inkarnerer meget nøjagtigt den internationale smagstendens, der for øjeblikket favoriserer renhed, friskhed, frugtighed, præcision, ærlighed og saftighed. Vi foretrækker en lav alkoholprocent, og accepterer, at vinen udtrykker sig bedst i sin pureste ungdom. Brugen af egefade er voldsomt nedtonet i den moderne præference, for vinen skal udtrykke sit vækststed, og det gør den bedst uden alt for mange tilsætningsstoffer, aromatiseringer og andre hundekunster i kælderen. Med en sund andel undtagelser til at bekræfte reglen, eksponerer den østrigske vinindustri meget nøjagtigt dette paradigmeskift, og vinskribenter over hele verden står på nakken af hinanden for at rose de dygtige vinproducenter for et veludført arbejde. Overtegnede er ingen undtagelse.

 

Hvor kvalitet er noget subjektivt, der stiller krav til modtagerens evne til at afkode det sprog, som kvaliteten er sat i tale med, så er identitet noget, som et produkt kan besidde objektivt.

Dejlige Østrig

Den østrigske vinbranche fik lejlighed til at blære sig og vise alle herlighederne frem for alverden, da der i begyndelsen af måneden blev inviteret til VieVinum – en fire-dages vinmesse med mulighed for at smage alt, hvad der kan krybe og gå af østrigsk vin. De fire dage i landets dejlige hovedstad var smukt tilsmilet af vejrguderne, og Wien tog sig fantastisk ud med sommersol over byens mange parker, pladser og imponerende bygningsværker. Wienerne er et hyggeligt, gæstfrit og enormt tjekket folkefærd, og vinmessen blev afviklet med vanlig germansk effektivitet. Den samme præcision og sans for detalje, som man genfinder i landets vine og ikke mindst deres ofte minimalistiske og meget stilfulde indpakninger, som visse andre vinområder nok kunne lære et og andet af. Denne signaturs første møde med Østrig efterlod mig med et stærkt ønske om en snarlig retur.

 

Gemischter Satz – blandet frugtsalat

”Gemischter Satz” betyder ”blandet beplantning” og er et af de hotteste buzz i den østrigske vinindustri. I korte træk går Gemischter Satz ud på at forsøge at få en vin til at udtrykke sit vækststed ved at nedtone alle andre aspekter. Hvor konventionerne i dag foreskriver, at vinbonden udvælger en eller et par druesorter, som han finder særligt egnede til en specifik mark, så vælger et stigende antal avantgarde-vinmagere, og ikke kun i Østrig, at nedtone eller ligefrem fjerne druens karakteristika ved at blande så meget som 30-40 forskellige druesorter. Og vel at mærke ikke i kælderen, som det er tilfældet i mange af verdens vinområder. Nej, blandingen sker allerede ved beplantning af marken, og frugten fra alle de forskellige sorter bliver høstet inden for de samme 24 timer. Det giver ikke kun en kompleksitet i form af mange forskellige sorters aromatiske og strukturelle bidrag til væsken, sammen med det spændende, nærmest pirrende spil, som druernes vidt forskellige modenhed bibringer; men også en tæt på total udjævning af det varietale islæt, dvs. den specifikke druesorts egenskaber. De egenskaber, som kommer til udtryk, er markens, og som sådan er vinen i al væsentlighed unik, da den er den eneste fra lige præcis det markstykke. At vinen er enestående giver det, som i millennium-vin-retorik betegnes ”identitet”. Hvor kvalitet er noget subjektivt, der stiller krav til modtagerens evne til at afkode det sprog, som kvaliteten er sat i tale med, så er identitet noget, som et produkt kan besidde objektivt. Og det gør Gemischter Satz mere end 99 % af verdens andre vine. Et spændende perspektiv for os, der er pjattede med diversiteten og den uendelige variation i vin.

 

Flere fede ting ved østrigsk vin

Gemischter Satz er så absolut det mest langhårede og fodformede fænomen at redegøre for, og heldigvis findes der talrige andre interessante ting i østrigsk vin, som kan formuleres i et mere anstændigt lix-tempo. Et er landets mange indfødte druesorter, som ikke findes andre steder end i Østrig. Der er den kraftfulde blaufränkich, som er Østrigs bedste rødvinsdrue. Zweigelt, som skaber lettere og meget karakteristiske røde; riesling, der også i Østrig leverer rene og frugtige vine, som kan drikkes nu eller om 20 år; der er den skægge rosé-drue schilcher, som lige nu nyder eksplosiv popularitet i Norge, og hvis læskende meritter vi andre nok også kunne stille i nul på en midsommerdag. Og så må vi ikke glemme landets nationaldrue, hvidvinsdruen grüner veltliner, der minder lidt om riesling, men som kan give mere frugtig tyngde, en seriøs bitterhed og en endnu mere aktiv syre i et altid klart og veldefineret smagsbillede. Dertil kommer, at ikke mindre end 10 % af den østrigske vinproduktion i dag er økologisk, og at der er masser af liv i den biodynamiske bevægelse. Et faktum, der styrker idealet om et naturligt udtryk, renhed og bevidsthed om alle dele af tilvejebringelsen af nogle af Europas bedste vine lige nu. Hold øjne, ører og svælg vidt åbne!

 

Read Full Post »