Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘chile’

Den 27. februar 2010 kl. 03.34 blev Chile ramt af det 5.-kraftigste jordskælv, der nogensinde er målt. Vinskribent Rasmus Holmgård opholdt sig mindre end 400 km fra jordskælvets epicenter på en vingård, der i løbet af 90 sekunder blev jævnet med jorden. Her beretter Rasmus om sin oplevelse og leverer et indblik jordskælvets konsekvenser for den chilenske vinindustri.

Terremoto. Det begynder som en dyster rumlen. Som en lastbils 500-hestes dieselmotor i tomgang en meter fra min seng. Men 500 heste er intet imod de kræfter, som er på spil her. Sekunder senere begynder døre og vinduer at klapre hastigt. Jeg sætter mig op i det bælgmørke rum. Leder efter sengelampen. Voldsommere rumlen. Hurtigere klapren. Min højre hånd finder lampen, netop som natbordet forsvinder under den med et brag. Trykker på afbryderen, men strømmen er væk. Sengen ryster så kraftigt nu, at jeg skal holde fast for at blive siddende. Vælger at rejse mig. ”Stå under en dørkarm”, tænker jeg, mens jeg prøver på at huske, hvor døren er. Luften er allerede tyk af murstøv og aldeles uigennemsigtig, og min primære kilde til orientering er et 360-graders kakofonisk brøl af knagende træværk, stykker af muren, som knuses mod gulvet, og den hidsige klapren af alle rummets løse dele. ”Stå under en dørkarm” virker pludselig som en dårlig idé, og jeg er lykkelig, da jeg finder et håndtag, åbner døren, og kan løbe ud i et atrium mellem vingårdens tre længer. Det smukke vineri ved navn Casa Porta blev bygget i 1875. Dette er ejendommens sidste nat.

Vi lyser ind på fotografens værelse, hvor adskillige ton tagkonstruktion nu er det eneste, vi kan se i det, der engang var Tualas seng.

”Find de andre”

Den gamle gårdhave ligger badet i fuldmånens skær, hvilket med al tydelighed åbenbarer et surreelt scenarie: Jorden skælver! Og jeg skælver med. Hvis du har prøvet at stå på en trampolin, mens nogen hopper ved siden af dig, så kender du følelsen. Sjovt, hvis man leger på en trampolin. Ikke så sjovt, hvis man er 1.000 km fra dens kant. Der er ingen steder at gå hen, og lettere rådvild løber jeg lidt til den ene side, og så lidt til den anden, i et forsøg på at sætte fysisk retning og definition på det åbenlyse spørgsmål: ”Hvad gør man, når man bliver ramt af et jordskælv?” ”Hvad gør jeg?” Svaret melder sig øjeblikket senere: ”Find de andre!” Min journalistkollega, Christian, er kommet ud af sit værelse samtidig med mig, og jeg når lige at vende mig mod lyden af et desperat skrig fra vores guide, Susana, som kaster sig ud af sit rum, mens det styrter sammen bag hende. Hun lander ved siden af mig, relativt uskadt, og vi mangler nu kun vores fotograf, Tuala, for at have samling på gruppen. Mens rystelserne langsomt stilner af, kommer en fyr fra et lokalt vagtværn løbende med en lygte. Vi lyser ind på fotografens værelse, hvor adskillige ton tagkonstruktion nu er det eneste, vi kan se i det, der engang var Tualas seng. Efter 10-20 fortvivlede sekunder, hører vi råbene fra en anden vagt, som har set en fyr stå på den anden side af bygningen. Vi løber rundt om ruinen og kaster os i armene på vores lettere rystede fotograf, der med en hårsbredde er nået ud af værelsets bagudgang.

Sølle 8,8

Pludselig føles den chilenske nats 7 grader som meget, meget lidt, og i to minutter ryster jeg af en blanding mellem chok og kulde, men iføres en sikkerhedsdragt, som et mirakel har placeret i et skab i vagternes bygning. Sammen med en stærkt chokeret nabofamilie, som arbejder på vingården, og de to vagter, bygger vi en platform af havemøbler ude i vinmarken, så langt som muligt fra træer og bygninger. Her sidder vi så og holder hinanden varme med tæpper og røverhistorier, mens fuldmånens lys langsomt bliver erstattet af daggry. Telefonerne virker ikke, for nettet er nede, ligesom alt andet, der er afhængigt af en fungerende strømforsyning. Der er ingen strøm i Chile de næste to døgn. Via vagternes walkie-talkie indløber natlige rapporter om store skader i hele landet og en foreløbig Richter-måling på 9. Det viser sig senere at være sølle 8,8. Det 5.-største jordskælv nogensinde målt. Casa Porta befinder sig 400 km fra skælvets epicentrum, som er i havnebyen Concepción, og vi tænker med gru på, hvordan byens cirka 900.000 beboere har oplevet det. Og takker os selv og hinanden og tilfældet for, at vi er uskadte.

Tankevækkende kontrast

Køreturen til Santiago cirka 100 km mod nord fra Casa Porta gør det klart, at ødelæggelserne er omfattende. Flere gange må vi krydse et markstykke eller køre imod motorvejens køreretning for at komme tilbage på rette kurs. De fleste motorvejsbroer et styrtet sammen, hvilket har genereret kilometerlange slanger af havarerede lastbiler og anden tung trafik. Landet ligner en krigszone. Tankstationerne er lukket af frygt for eksplosioner, og ved de få, som trodser risikoen, dannes øjeblikkeligt lange køer af bilister, der hamstrer brændstof, mens de kan. Langs vejen er en del huse styrtet sammen, men de fleste nyere bygninger står endnu. Jo længere vi kommer mod nord, desto mindre er skaderne. Og da vi ankommer til vores destination i bydelen Vitacura, millionbyen Santiagos svar på Beverly Hills, er der ikke mange spor af verdens 5.-største jordskælv. Mens vi triller de sidste par kilometer mod vores værters labre luksusvilla, kulsorte, svedige, udmattede og med murstøv i det meste af en håndfuld kropsåbninger, kan vi iagttage diplomatbørnene og deres nannies på legepladsen og solbrune rigmandshustruer i løbetøj og deres velfriserede hunde promenere mellem de beskyttede kvarterers nydelige blomsterbede, som om intet var hændt. Kontrasten er voldsom og tankevækkende. Den er desværre også meget symptomatisk for den måde, naturkatastrofer synes at ramme forskellige befolkningsgrupper på. For mange af de velbjergede indbyggere i Santiago beløber skaderne fra jordskælvet sig til en revne i væggen, nogle smadrede flasker vinkælderen, og måske en swimmingpool, der oversvømmede designermøblementet. For de fattigere chilenere i oplandet og længere mod syd, er skaderne i mange tilfælde altomfattende. Mere end 500.000 chilenske hjem blev totalskadet og er i skrivende stund under genopbygning. 1,5 millioner hjem blev skadet i en eller anden grad. Ud over den tilsyneladende meget urimelige fordeling af skaderne, kan det derfor også virke som lidt af et mirakel, at det officielle dødstal efter perioder med stor usikkerhed i maj måned landede på kun 521. Til sammenligning omkom mere end 200.000 mennesker i januars jordskælv på Haiti, der på Richter-skalaen målte 7,0, og dermed var langt svagere end det chilenske 8,8.

Et spændende eksempel på, hvordan arkitektur, adgang til materialer, økonomisk formåen og en tusindårig historie med tektonisk aktivitet kan integrere sig i en mekanisme, som – når uheldet er ude – redder millioner af mennesker.

Reddet af traditionel arkitektur

Forklaringen skal findes i flere forhold, hvoraf et er det åbenlyse, at jordskælvet på Haiti havde sit epicentrum lige uden for landets hovedstad, Porte-au-Prince; en by med næsten 3 millioner indbyggere. Men dernæst har chilenerne, kloge af skade, de senere år brugt mange ressourcer på at jordskælvssikre alle nybyggerier og vigtige institutioner – en investering, de nu kan prise sig lykkelig for. Endelig er der en besynderlig, selvregulerende sikkerhedsforanstaltning indbygget i den traditionelle byggestil i provinsielle områder. Her har beboerne sjældent råd til beton og mursten, og det mest almindelige materiale til at bygge huse og gårde af er det såkaldte ”adobe”. Adobe er i sin essens strå, som holdes sammen af mudder. Man støber elementer og mure ved at montere træplader rundt om det fugtige mudder, mens det tørrer og hærder. Billigt og altid lige ved hånden. Adobe har dog den ulempe, at man ikke kan bygge særligt højt i det let porøse materiale. Meget få landejendomme i Chile har mere end en stueetage og en førstesal. Og traditionelt bygges i tre eller fire længer med et åbent atrium i midten, så alle værelser har udgang direkte til det fri. Et spændende eksempel på, hvordan arkitektur, adgang til materialer, økonomisk formåen og en tusindårig historie med tektonisk aktivitet kan integrere sig i en mekanisme, som – når uheldet er ude – redder millioner af mennesker. Helt enkelt og low-tech, fordi man kan løbe ud af sit hus, før det braser sammen. Præcis som det var tilfældet på vingården Casa Porta, hvis adobe-konstruktion måtte bukke under for moder naturs voldsomme rystetur den 27. februar 2010. Heldigvis uden andre varige konsekvenser for mit rejsehold og mig selv end en intens oplevelse, en god historie og et sikkert livslangt minde om en nat, hvor vi blev godt og grundigt shaken – but not stirred!

Read Full Post »

Der har været mange spekulationer på de chilenske vinerier om, hvordan man skulle opfatte konsekvenserne af jordskælvet. Er skaderne katastrofale – eller kan det i det lange løb ligefrem vendes til en fordel?

I første ombæring var den største udfordring for den chilenske vinindustri at sikre, at medarbejderne på vinerierne og i markerne havde tag over hovedet, mad og frisk drikkevand. Jordskælvet fandt sted, da høsten til mousserende vine så småt var gået i gang, og de første fuldmodne grønne druer skulle høstes i ugen efter. Det var dermed industriens samlede arbejdsstyrke, som stod standby i hele den centrale og sydlige del af Valle Central, og i vinområderne Bío-Bío og Itata længere sydpå. Industrien var øjeblikkeligt meget opmærksom på denne humanitære problematik, som man imødekom ved at indlogere folk på skoler og i sportshaller, mens de fik genopbygget deres huse. Mange vinerier udskød høsten en uge i forhold til planlagt, hvilket det relativt kølige vejr i ugerne op til jordskælvet gjorde relativt uproblematisk.

Kunne ikke være sket på et bedre tidspunkt

Dernæst kunne man opgøre de rent materielle skader, som viste sig at være ret begrænsede. Ifølge vinproducentforeningen Wines of Chiles estimater, gik cirka 125 millioner liter vin tabt, typisk som følge af fade, der gik i stykker af at falde ned på betongulv – og i enkelte tilfælde ødelagte stål- og cementtanke. Den tabte vins værdi beløb sig til 1,25 milliarder kroner, hvilket svarer til 12,5 % af værdien af den samlede 2009-høst i Chile. På intet tidspunkt af året er der lige så lidt vin i vinerierne, som i ugen op til høsten, hvor alle beholdere er gjort klar til at modtage årets frugt. Så når det nu skulle være, kunne jordskælvet faktisk ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Oven i købet oplevede den chilenske vinindustri i 2009 en eksplosiv efterspørgsel fra eksportmarkederne. Landet eksporterede i november 2009 hele 60 % mere end samme måned året før, så mange vinerier havde fået tømt godt ud i lagrene med meget begrænsede skader til følge.

Nervøsitet for tab af image

Til gengæld summede branchen ivrigt af spekulationer om, hvordan man skulle italesætte situationen over for omverdenen. Mange var nervøse for, at restauratører og supermarkedsindkøbere ville undlade at introducere en given chilensk vin på kortet eller hylden af frygt for inkonsistent leverance. En frygt, der i givet fald ville være ubegrundet i langt de fleste tilfælde. Andre mente, at det momentane fokus på Chile og landets generelle økonomiske udfordringer pga. jordskælvet ville have en positiv effekt på markedernes opmærksomhed på chilensk vin, og derfor virke til industriens fordel. De seneste tal tyder på, at det var en korrekt analyse.

Chile største leverandør af vin til Danmark

Ifølge det chilenske dagblad El Mercurio forventer vinindustrien en eksportstigning på 8 % i både volumen og værdi i 2010 sammenlignet med 2009, hvor landet eksporterede 383 millioner liter vin til en værdi af lidt over 7 milliarder kroner. På det danske marked har der været fremgang i løbet af hele 2009, som endte med, at vi drak næsten 40 millioner flasker vin fra Chile, mens vi nøjedes med 37 millioner flasker fransk vin, der til gengæld kostede det dobbelte. Meget tyder altså på, at chilensk vin rider på en bølge af sin egen succes som leverandør af hverdagskvalitet til en overkommelig pris. En kommerciel tsunami, der i modsætning til, hvad den slags har for vane, ikke ser ud til at være blevet influeret af jordskælvet.

Read Full Post »

Chile: Smag bjerget

2007: Hvordan smager et bjerg? En dal? Eller 400 km mod syd? Chile har lige så store regionale forskelle som vinlandene i Europa. Spørgsmålet er, om chilensk vin anno 2007 udtrykker det højtbesungne ”terroir”, og om det i så fald gør vinene bedre i munden på os, der drikker dem.

Terroir. Omdiskuteret og højst kontroversielt fænomen i vinverdenen. Mon ikke det er den klareste definition af begrebet. En anden forklaring hedder: mængden af naturgivne omstændigheder, hvis synergiske effekt influerer en vins sensoriske karakter. Eller mere prosaisk: måden hvorpå nedbør, temperatur, solskinstimer, jordens beskaffenhed og en stribe andre vækstbetingelser bidrager til druens og dermed den færdige vins smag. Nogle gange hører man selve frugten, druesorten, den specifikke klon eller den naturlige planteselektion inkorporeret i terroir-definitionen, og af og til sågar vinavlerens og senere vinmagerens fingeraftryk på sammenhængen. Diskussionen består om, i hvilket omfang de førstnævnte ressourcer dominerer de sidstnævnte, og om det overhovedet gør en forskel for vores glæde ved at sætte dråberne til livs.

Geografien som katalysator

Ingen betvivler, at en vin afspejler det sted, frugten er dyrket. Sæt tænderne i en shiraz fra Barossa ved siden af en crozes-hermitage, og du er næppe i tvivl om, at selvom druerne givetvis er genetisk identiske, er resultatet i glasset lige så mange tusinde kilometer fra hinanden som markerne. Heller ingen formaster sig til at sætte spørgsmålstegn ved, at vores generiske crozes-hermitage næppe opnår samme intensitet, dybde og kompleksitet som sin fætter på Hermitage-bakken, blot en veltrænet spytklat oppe ad vejen. Forskellen i geografi er katalysator for forskellen i kvalitet, både på langdistance og i mikroperspektiv. Sådan er det i Frankrig, og sådan er det selvfølgelig også i Chile.

Verdens længste land

Chile måler 4.300 km fra top til tå, og kandiderer som sådan til titlen som verdens længste land. Verdens største er det til gengæld langt fra, for med et gennemsnitlig bredde i en øst-/vest-akse på kun 177 km er Chile nogenlunde på størrelse med Tyrkiet og blot Sydamerikas syvendestørste land. Al nævneværdig vinproduktion foregår i Valle Central, et cirka 1.000 km langt bælte centreret omkring hovedstaden Santiago, hvor næsten halvdelen af Chiles 15 millioner indbyggere har slået sig ned. Nogen decideret valle (dal) er der imidlertid ikke tale om, men det ser pænt ud på flaskerne på de nederste hylder. Der er til gengæld noget om snakken i forhold til de 14 geografisk definerede appellationer, som indtil videre udgør Chiles formelle kategorisering af terroirmæssige egenskaber.


Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.

Nye idealer

Fra Elqui Valley i nord til Malleco Valley i syd arbejdes der på højtryk for at finde ind til appellationernes kernekompetencer: Hvor skal der plantes? Hvor er skråningerne bedre end de flade arealer, og hvor er det omvendt? Hvilke druer passer bedst til de enkelte jordlodder? Skal der kunstvandes? Gødes? Sprøjtes? Høstes meget eller lidt? Chilenske vinavlere har de samme overvejelser som vinavlere fra Napa til Avedøre, men selvom der har været systematisk vitikultur siden de første europæiske missionærers lidet milde ankomst midt i det 15. århundrede, er idealet om at lade geografien udgøre en del af vinens kvalitet relativt nyt i Chile. Pionerarbejdet forestås i dag af en snes målrettede og ressourcestærke producenter, men i alle dele af industrien ulmer nysgerrigheden for at forstå og indfange de elementer, som den respektive vinavler kan have helt for sig selv. Nemlig den, der kommer fra lige nøjagtigt hendes mark.

Regionalitet vs. terroir

Mange af Chiles beplantninger er sat i 90’erne, og de første resultater af terroir-udforskningen præsenterer sig med årgange som 2002, 2003 og senere. Enkelte specifikke marker viser ekstraordinært potentiale til fremtidig forløsning, og områder som Leyda og Cartagena i DO San Antonio har allerede ansøgt om formel klassificering som sub-appellation med ret til eget navn. Men for langt de fleste producenter handler det stadig om struktur, balance, kontrol og kalibrering af varietal karakter mod egetræ og andre produktionstekniske kunstgreb. Terroiret manifesteres primært i en sund frugt som udgangspunktet for en sund vin, og få har for indeværende ambitioner om at eksportere en fornemmelse for mikro-terroir. Derfor anvender man fornuftigt nok terminologien ”regionalitet” lidt endnu – et slags forstadium til terroir, hvor de overordnede appellationer nok kan skilte med særlige specialiteter og forcer, men uden at det for alvor bliver Bourgogne-langhåret og fortaber sig i overjords-pH og graddage. Nok er det modne markeder, den chilenske vinindustri henvender sig til, men næppe endnu modne nok til at værdsætte og forstå, hvad chilenerne selv kun lige har anet.

Fordi vinen smager godt

Men måske er det heller ikke så vigtigt, at vinene oser af et par udvalgte hektar 12.000 km væk, som de færreste med købekraft til at erhverve sig terroir-vinen har nogen empirisk reference til. Måske har budskabet om regionalitet snarere til formål at stimulere markedernes tiltro til, at der er masser af retning og fokus i den chilenske vinindustri. At målet er højt og horisonterne vide. At de chilenske vinmagere har lige så store kvalitative ambitioner og drømme for frugten af deres årelange slid og insisteren på eget potentiale som kollegerne i den såkaldt gamle verden. Regionalitet antyder en vis kompleksitet; ”vi er ikke som de andre”, og lægger bogstaveligt i forbrugerens mund, at de smagsæstetiske idealer er under fortsat udvikling mod lige netop dét, der gør en Casablanca-vin til noget særligt. Som får dig til at tænke Limarí-chardonnay til din sneppe og Maipo-cabernet til lammekøllen. Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.

Read Full Post »

Chile: Udfordringen

2007: I det forrige indlæg giver to fremtrædende aktører på vores hjemlige vinscene hver sit bud på, hvor udfordringen ligger for chilensk vin på det danske marked. Men hvor mener chilenerne selv, at indsatsen bør lægges? Jeg tog blokken med rundt i det chilenske vinland og noterede de vigtigste buzz i branchen lige nu

Vinkonsulenter

En vinkonsulent er en teknisk rådgiver, som kan assistere vinproducenten i forbindelse med høsttidspunkt, assemblage/blending, markedsføring og andre centrale spørgsmål for et vineri. Den globalt omsiggribende anvendelse af konsulentbistand er også nået til Chile, hvor mange vinmagere er meget tilfredse med de specifikke råd – og lige så meget med at kunne skilte med en internationalt anerkendt vineksperts blåstempling af projektet. Franske Michel Rolland, franko-chilenske Patrick Valette og en stigende mængde nationale konsulenter som Alvaro Espinoza og Adolfo Hurtado er med til at distribuere knowhow og en sikker hånd i kvalitetsudviklingen.

Terroir/regionalitet

Som beskrevet i næste indlæg har de chilenske vinproducenter et stort ønske om at promovere de regionale karaktertræk, som gør deres vine unikke for alverden. Detaljeret terroir-udtryk er stadig en introvert disciplin, som mest hjælper vinmagerens egen forståelse for sit råmateriale. Men budskabet om, at Chile har en lige så varieret geografi som klassiske vinlande a la Frankrig og Italien, er så småt ved at bundfælle sig i internationale vinkredse, hvorfra det forventeligt siver ud til forbrugerne over de næste år. Idéen er, at det skal være en varieret og nuanceret oplevelse at drikke chilensk vin, og at du skal opdage det, når det sker.

Generiske vs. varietale vine

En vin er varietal, når den er lavet af en enkelt druesort, fx merlot. Som sådan udtrykker den druens karakter som en funktion af vækststedet. Hvis man blander merloten med fx syrah, kan man ikke længere fastholde merlotens, eller syrahens, såkaldt varietale karakter. Udtrykket bliver snarere en synergi imellem de to druers respektive egenskaber. I så fald taler man om en generisk vin, som mere refererer til sit vækststed, end til en drue. Blandede/generiske vine er med til at understøtte idéen om regionale kompetencer.

Hvem drikker vinen?

Vigtigheden af, at man som vinproducent vælger en lokal distributør, fx i Danmark, som har et vedudviklet distributionssystem, bliver stedse mere tydelig for chilenerne. Chile producerer allerede adskillige vine på internationalt topniveau, men da man historisk har baseret sin samhandel på stor volumen af basisvin, skal der en omstrukturering af distributionen til, hvis de bedste vine skal finde vej til de bedste restauranter. Tilstedeværelsen på gode restauranter er et vigtigt delmål på vejen mod kvalitativ anerkendelse på et marked.

Gamle vinstokke

Planterne på Chiles 115.000 hektar vinmark har en meget lav gennemsnitsalder. Pga. et gunstigt klima yder selv 2-3-årige stokke vin af forbløffende høj kvalitet, men savner alligevel den dybde og naturlige koncentration af frugten, som ældre planter giver. Der er al mulig grund til at have høje forventninger til de i dag unge stokkes gaver om 10-20 år.

Ikke kun unge vine

De færreste forbrugere køber chilensk vin for at lægge det ned i en årrække, og det har tidligere passet industrien fint, da man selvsagt underminerer sin likviditet ved at vente med at udgive vinene til de er nogle år gamle. Med de senere års kommercielle succes er det ikke desto mindre lige, hvad flere og flere af Chiles bedste producenter gør. Resultatet er dels et bevis for, at også chilensk vin besidder et betragteligt udviklingspotentiale, dels at udviklingen er relativt hurtig – du kan nøjes med at vente fem-seks år i stedet for 20, og endelig at chilensk vin er andet og mere end ungdommelig frugt og alkohol.

Lettere stil

Solen skinner i Chile; det kommer vi ikke udenom. Med solskin følger sukker, og med sukker alkohol. Meget alkohol i vinen fordrer meget af alt det andet, hvis vinen skal holde balancen, og så er det ofte så som så med saftighed, lethed og det læskende element. Chiles hvidvine er rigtigt godt på vej til at gøre den fordom til skamme, og mange dygtige producenter arbejder på netop at øge letheden og raffinementet i også de røde vine.

Vinturisme

Overalt i Chiles vinområder skyder småhoteller og romantiske gæstetilbygninger op i forbindelse med ambitiøse vinerier, som gerne vil tage imod vininteresserede turister fra nær og fjern. Både for at give udlændinge mulighed for at besøge vinlandet Chile, men også for at tiltrække lokale liebhavere og dermed stimulere den spirende chilenske vinkultur. Hjemmemarkedets konsumption er dalet fra næsten 100 liter per næse om året til nuværende 15, og en tur til vinområderne et stenkast fra hovedstaden synes et oplagt middel til at retablere interessen.

Carménère-druen

Er Chiles specialitet og utvivlsomt et fremtidigt centralt point of sale. Med sin umiskendeligt pebrede og dybt og underfundigt chokoladelune aromaprofil og en markant struktur med masser af komplementær frugtig tyngde stryger carménère i instrumentet på de fleste velyndere af vinøs vellyd.

Pinot noir

En vanskelig drue over hele verden, og derfor også i Chile enhver vinmagers drøm at mestre. Men verdensmarkedet har en udtalt craving efter pinot, der anses som det sofistikerede valg. Det er det imidlertid langt fra altid, men for Chile er det endnu en vej mod forbrugernes gunst i et andet segment end 3 for 100. Der er stadig langt til pinot-toppen, men enkelte producenter viser bestemt gode takter.

Bæredygtighed og økologi

The natural choice. Tja, hvem kan være modstander af en vis grøn skelen i produktionen af noget, man putter i munden? På vore breddegrader boomer økologien, om end procentstigningen for markedsandelen af økologisk vin kan tælles på meget få fingre. Men at øko, bæredygtighed og den kosmisk lydhøre overbygning biodynamik er en added value, kan vel ingen benægte. Flere og flere chilenske producenter lader sig certificere til økologi. Og hvis man har klimaet til det, forekommer det en oplagt idé. Det gør i hvert fald ikke vinene ringere. Ofte tvært imod.

Store producenter

Fordelen ved, at Chiles vinindustri er bygget op omkring virksomheder, som efter europæiske standarder må kaldes store, er, at vejen til de markeder, der har økonomisk mulighed for at aftage de bedste vine, bliver forkortet af allerede eksisterende distributionsaftaler. Udfordringen ligger i at sørge for at finde afsætning for både de billigere og de dyrere vine. Samtidig har de store virksomheder kapital til at engagere sig i de udviklingsprojekter, som i dag udgør zenit for den chilenske vinkvalitet.

Ikon-vine

Fra græsk ”eikón” i betydningen ”forbillede”. Forbillede for industrien, som har brug for lysende stjerner at sejle efter, og for markederne, hvis anerkendelse af industrien hviler på toppen af den æstetiske kransekage. Chiles antal af vine i ikon-klassen stiger år for år, og flere har vist sig værdige til at tage kampen op mod verdenseliten i blindtest. Kompromisløst kvalitetsfokus er vejen frem for Chiles bedste vinerier, og den eneste vej til internationalt gennembrud.

Read Full Post »

2007: Hvor ligger udfordringen for chilensk vin lige nu? Jeg bad to af dansk vinbranches mest prominente figurer om nogle hurtige bud og en personlig holdning

Jesper Boelskifte
Formand for Dansk Sommelier Forening, medejer af restauranterne Le Sommelier og Umami og den netop åbnede kvali-take away Umami Go i København, 36 år

Hvad skal Chile gøre for at forbedre sit image som producent af kvalitetsvin?

”Chile gør allerede det rigtige. Det er ikke landet som sådan, der er noget galt med, men snarere supermarkederne, der har markedsført chilensk vin som tilbudsvare. Men jeg synes, at Chile i dag er slået ind på den rigtige vej med forbedret vinifikationsteknik, joint ventures med europæiske virksomheder og internationalt anerkendte vinmagere til at definere kvaliteten. For fem år siden nægtede vi af princip at have chilensk vin på kortet, men i dag har vi det jævnligt. Det viser da en positiv udvikling.”

Er danskerne klar til at forstå, at der også er regionale forskelle i Chile?

”Nej, det er de ikke. Når ikke engang de vinprofessionelle opfatter Chile som andet end ét stort vinproducerende område, er forbrugerne næppe heller klar til det. Jeg er selv stor fortaler for regionale forskelle, og på sigt er det også vejen frem for Chile. Men indtil videre handler det om at forbedre vinen i sig selv.”

Betyder det noget, at kvalitetsudviklingen sker hos store firmaer, og ikke som i mange andre dele af verden hos mindre græsrodsproducenter?

”Det betyder da noget. Forbrugerne ønsker individualitet og personificerede vinbrug, og vi ved jo fra fx Californien og Argentina, at små nicheproducenter kan være enormt givende for kvalitetsudviklingen. Også selvom mange af de små i virkeligheden ejes af de store.”

Bør Chile profilere sig på druen carménère?

”Det synes jeg helt bestemt! Carménère er en flot, regional druekvalitet, som jeg til enhver tid foretrækker frem for den mere fortærskede merlot. Carménère vil være god til at personificere chilensk vin.”

Bør Chile profilere sig på bæredygtig produktion og økologi?

”Nej, jeg synes, det er noget hysteri. Jeg tager bæredygtighed som en selvfølge. Det skal ikke være et frelst mantra, men snarere et princip, som man kan forvente fra producenter af kvalitetsvin. Vinavl er et seriøst stykke landbrugsarbejde, og langt de fleste af verdens bedste vinproducenter indtænker bæredygtighed og et element af økologi i deres produktion. Måske er et vist, særligt feminint, segment modtagelig for en skiltning i supermarkedet, men jeg mener ikke, økologi skal være et salgsfremmende parameter.”

Kan du nævne en chilensk vin, som imponerer dig?

”Clos Apalta (Casa Lapostolle, red.) er et godt eksempel på en vin, der hæver sig over marmeladevin og frugtbomber ved at være en helstøbt, vellavet, harmonisk, velstruktureret og kompleks vin i klassisk stil og med et vist udviklingspotentiale. Den har vi flere gange brugt på menuer, og det vil vi gøre igen.”

Erik Larsen

Vinchef for Coop, Danmarks største vinimportør med næsten 40 % af markedet, 62 år

Hvad skal Chile gøre for at forbedre sit image som producent af kvalitetsvin?

”Jeg ved ikke, om de behøver at gøre noget. Mit indtryk er, at de fleste forbrugere er trygge ved at købe chilensk vin. De tænker: ’Står der Chile på den, så er den nok god’. Jeg kan faktisk ikke rigtigt se problemet, for det er jo på mellemklassevinene, dem mellem 50 og 100 kr., at Chiles styrke ligger. Og det tror jeg godt, at folk er klar over.”

Er danskerne klar til at forstå, at der også er regionale forskelle i Chile?

”Det tror jeg ikke er noget, folk går så højt op i. De fleste af vores kunder har efterhånden lært, at Maipo laver gode rødvine, og at Casablance er god til hvid, men alt andet lige går folk mere op i druesorter end i regioner. Noget af fidusen er jo netop, at de chilenske vinproducenter har mulighed for at blande druer fra forskellige regioner og dermed skabe en velafbalanceret vin til meget rimelige penge.”

Betyder det noget, at kvalitetsudviklingen sker hos store firmaer, og ikke som i mange andre dele af verden hos mindre græsrodsproducenter?

”For os som supermarked er det af afgørende betydning, at de store leverandører repræsenterer en alsidighed i kvalitet, og at de kan tilbyde os alt fra de billigste flasker til vineriets flagskib i den anden ende af prisspektret. Størrelsen på leverandøren er central for virksomhedens mulighed for at holde sig konkurrencedygtig. Og det er det, som er vigtigt for os.”

Bør Chile profilere sig på druen carménère?

”Ja, og det gør de jo også allerede. Cabernet sauvignon er stadig langt den mest efterspurgte drue fra Chile og derefter merlot. Men carménère besidder gode egenskaber fra både cabernet og merlot, er hurtigt drikkeklar, er velstruktureret, men samtidig rund og blød. Carménère er et oplagt valg for folk, der vil opleve, hvad chilensk vin er.”

Bør Chile profilere sig på bæredygtig produktion og økologi?

”Ja, det bør de helt sikkert! Jeg er slet ikke i tvivl om, at det er et område, som vil vokse i fremtiden. Når kunden oplever, at vin på økologiske druer er lige så god til prisen som den konventionelle, vil mange foretrække den ”økologiske”. Vi har pt. ingen økologisk vin fra Chile, men vi arbejder på det, og det er et område, vi vil satse mere på fremover.”

Kan du nævne en chilensk vin, som imponerer dig?

”Jeg er meget imponeret over idéen i et projekt som Almaviva (Concha & Toro/Rothschild joint venture, red.); resultatet er flot, men prisen er også derefter. Som sådan er jeg i virkeligheden mere imponeret over klassikeren Don Melchor, som leverer en stor vinoplevelse til et par hundrede.” Ingenting uden for eget sortiment? ”Nej.”

Read Full Post »

Overskrifter snyder

”Chilenske vine banker topbordeauxer i blindsmagning” kunne også have været overskriften. Men det ville være snyd. For selvom det faktisk var tilfældet i sidste års meget omtalte Berlin Tasting Copenhagen 2008, så ville selve budskabet i sådan en overskrift være grænsende til forbrugervildledende.

Alt, hvad der kunne krybe og gå af dansk vinpresse, var dengang skrabet sammen i et højloftet lokale på Hotel d’Angleterre, som for hver dag minder mig mere om en mellemting mellem et provinsforsamlingshus og et cirkustelt. Formålet var at sammenligne en håndfuld chilenske vine fra en bestemt producent med en stribe af de allermest berømte franske og italienske vine. Smagningen gik under navnet Berlin Tasting, fordi den første gang blev holdt i Berlin i 2004. Københavner-versionen var den femte af sin slags efter Berlin, São Paulo, Tokyo og Toronto.

Overskrifter kan være teknisk korrekte og alligevel essentielt løgnagtige.

For at gøre en lang historie kort klarede de fem chilenske vine sig rigtigt fint. Selvom de står i betragtelige 3-500 kr., er det ikke meget i sammenligning med vinene fra Bordeaux, som alle kostede på den groteske side af 8.000 kr. Det er derfor fristende at formulere smagningens resultat som: ”Smagningen viste, at Chile kan lave fantastisk vine, som for det første er mindst lige så gode som de bedste fra Frankrig og Italien, og som for det andet kun koster en brøkdel af de europæiske kombattanter. Derfor bør vi som pris- og kvalitetsbevidste vinnydere tage Chile i betragtning på lige fod med de klassiske europæiske vinlande.”

Sandheden om smagningen
Men selvom det er en logisk og helt korrekt mellemregning, så der det langt fra hele sandheden om smagningens resultat. En anden side af sandheden er den, at det beviser, hvilken enorm kvalitetspolarisering som Chile er eksponent for. Mange har sikkert oplevet, at en chilensk vin til 40-50 kr. kan være glimrende sammenlignet med en fransk ditto. Men hvad med en vin til 100 kr.? Her snævrer mulighederne for kvalitet sig voldsomt ind i den chilenske lejr, som nok kan levere én bestemt vintype eller to på et anstændigt niveau, men hvis diversitet generelt kan ligge på et meget lille sted. Her er det omvendt for Frankrig og Italien, hvor alt det sjove først rigtigt begynder ved 80-100 kr.

Op til 200 kr. er der i Europa en kolossal stilmæssig variation og smagsrigdom, hvor den chilenske industri stort set må melde pas over en kam. Når vi nærmer os landets allerhøjeste luftlag fra 300 kr., kan der ganske vist lokaliseres et par håndfulde store og flotte vine, der er i stand til at tage kampen op om pressens gunst på centrale eksportmarkeder. Berlin-smagningens resultat i en kritisk forbrugerfortolkning er således: ”Smagningen viser, at positiv omtale af et lands vinøse formåen ikke relaterer sig særligt direkte til landets evne til at levere et konsistent niveau af gastronomisk oplevelse på tværs af flere priskategorier. Berlin Tasting understreger den polarisering, som er et af chilensk vins største problemer, både kommercielt og æstetisk”.

Summa summarum, hvis du har vundet i lotto, og vil have en flaske imponerende vin på bordet, findes der vin i Chile, som er dine drikkepenge værdig. Hvis budgettet er på under 200 kr., er du sandsynligvis bedre tjent med at købe vin fra et andet sted. Med mindre dit budget altså begrænser sig til 40-50 kr., hvor det mest handler om at lande en hygiejnisk korrekt og uproblematisk vin på terrassebordet. Så er Chile med igen.

Overskrifter kan være teknisk korrekte og alligevel essentielt løgnagtige. Og mens du ligger søvnløs for at gennemskue, om dette blogindlægs overskrift falder i den kategori, kan du evt. fordrive tiden med at læse en mere fyldig kritisk gennemgang af arrangementet og vinene under linket her.

Read Full Post »

Toppen af Chile

Chile har meget mere at byde på end supermarkedets tre-for-100-vine. Fra toppen af den kvalitative kransekage stråler stadigt flere vine, som nok skal stryge lige i trussen på selv den mest forhærdede new world-skeptiker. Overtegnede har sat tænderne i 500 chilenske vine, og præsenterer her de 10 bedste

1. Altaïr
Altaïr og lillebror Sideral (længere nede ad siden) er prale-projekt for San Pedro, en af Chiles største vinproducenter. Som sådan kan kapitalen fra salget af bulkvin, som du kender fra Fakta, finansiere en kompromisløst kvalitetsfokuseret entreprise, hvis kommercielle overskud stadig skal findes en god håndfuld år ud i fremtiden. Æstetisk er succesen for længst i hus; idealet undfanget og smukt forvaltet af den dygtig vinmager Ana María Cumsille, som residerer fra det toptunede designervineri på en bjergside i Alto Cachapoal i Rapel-dalen. 100 % gennemført, højteknologisk, state-of-the-art-vineri med overskud til at implementere ethvert tænkeligt parameter til kvalitetsoptimering. Og det virker! På rette dage er Altaïr Chiles bedste vin.

Yndefuldt varietal, øm, delikat og feminint aromatisk i sine myriader af frugtige noter fra hyldeblomst til stikkelsbær, solbær, mentol og chokolade. Den kontante struktur følger trop med seriøse tanninhaps og flittige syrespil, som holder den perfekt balancerede helhed frisk og fuld af spillopper. Flot komponeret vin i international topklasse.

719 kr., Laudrup Vin

2. Neyen
Nogen vil måske mene, det er vanvittigt at nøjes med at producere én vin til en skyhøj pris, når man bor i et land uden antydning af marked for den slags. Markedet skal findes tusindvis af km væk, og det er stadig svært at flytte containere fyldt med 300-kroners-chilevin. Særligt, når de kun produceres i usle 50.000 eksemplarer om året. Ikke desto mindre er det lige præcis, hvad Jaime Roselló gør sammen med sit dedikerede team, effektivt flankeret af den dygtige rådgiver Patrick Vallette. På det dominerende indianske sprog i Chile, mapuche, betyder Neyen ”ånd”, og det er lige, hvad vinen har. At den ikke findes i Danmark er ganske enkelt en fejl fra branchen. En, som næppe består mange måneder endnu. Neyen er Chiles mest elegante vin.

Ekstremt elegant og raffineret vin i perfekt balance. Stor aromatisk dybde med en hurtig udvikling af tertiær-noter til at supplere den kernesunde primærfrugt i både næse og mund. Strukturen er fast, frugten slank, men intens og usædvanligt nærværende og vedkommende. Smuk vin!

425 kr., GladForVin.dk

3. Almaviva
Importeres til Danmark af Coop, som tillige fører de fleste andre produkter fra den gigantiske vinproducent Concha y Toro. Desværre er det ikke mange flasker, som er til overs, når direktionen og indkøbsafdelingen har tilgodeset egne kældre med den nye årgang, og Almaviva er en meget sjælden gæst på Nettorvet.dk. Vinen kom til verden første gang i 1996; et tilsyneladende kærlighedsbarn af Concha y Toro og franske Baron Philippe de Rothschild, som satte sig for at skabe et fyrtårn til at lyse over den dengang kun ganske spæde kvalitetsfokuserede vinproduktion i Chile. Det lykkedes, og Almaviva står i dag som det etablerede zenit for forløsning af landets vinøse potentiale.

Stor vin i international uptempo-power-stil, men med en beundringsværdigt ubesværet og raffineret stil. Den koncentrerede men nøje kalibrerede frugt giver plads til en saftig syre, som holder vinen livlig og spændstig under en skøn og kompleks næse med bund af chokolade og lakrids.

300 kr., Coops Nettorvet (meget begrænset mængde til salg i DK)

4. Errazuriz Don Maximiano Founder’s Reserve
Don Maximiano er noget i retning af tipoldefar til Errazuriz’ nuværende ejer og mere eller mindre officiel chilensk vinambassadør, Eduardo Chadwick, som foruden at være et ualmindeligt sympatisk menneske må siges at besidde at stort talent for at bedrive seriøst vineri. Den høje hat løber aldrig tør for nye dråber til den efterhånden omfattende portefølje af brands og projekter under Chadwick-paraplyen. Da to af Eduardos vine vandt en i vinkredse legendarisk blindsmagning mod en håndfuld veletablerede bordeauxer og supertoscanere i Berlin i 2004, tog pokker ved den gode mand, som ikke siden er holdt op med at tro fast på Chiles berettigelse i den vinøse verdenselite. Og hvis flere følger Eduardo Chadwicks og kernebrandet Errazuriz’ strålende eksempel, så er Chile godt på vej!

Veludviklet, flot og dyb bouquet med tydeligt varietal cabernet-reference over tungere noter af velintegreret eg. Frugten frisk og levende; struktur med tilladelse til mange års positiv udvikling i kælderen. En stor og veldefineret vin med både retning og bredde.

319,95 kr., H.J. Hansen/Vinspecialisten/Magasin

5. Montes Alpha M
Montes er et vineri af efterhånden betragtelig størrelse, hvilket i Chile er nøglen til eksportmarkederne og dermed den økonomiske ballast, der skal til for at turde satse på kvalitet. Der er noget fandenivoldsk og nærmest beåndet over de engleprydede flasker og hele det salige produktionsapparatur fra de stejle marker i Apalta så vidt som til den danske repræsentant, Bichel Vine på Djursland, der synes at have fundet sig en sjælepartner i Montes. Alpha M er vineriets topvin, et cabernet-domineret bordeaux-blend, som ifølge Montes’ pr-materiale har lagringspotentiale til mindst 20 år. Personligt er jeg fløjtende ligeglad, for M smager af en million i dag, og det er rigeligt for mig.

Multifacetteret, kompleks og meget appetitlig bouquet. Munden cool og rank på tværs af sin frugtige koncentration og intensiteten i den overbevisende helhed. Den tekniske kvalitet er i top, men Alpha M’s tårnhøje hedoniske kvalitet sikres af det kompromisløse ambitionsniveau fra mark til flaske.

299 kr., Bichel Vine

6. Sideral
Lillebror til Altaïr og i al væsentlighed formuleret ifølge de samme æstetiske idealer. Bordeaux-blend med homøopatisk anvendelse af sangiovese og syrah. Vinmager-holdet suppleres på konsulentbasis af den franske ønologi-ekvilibrist Pascal Chatonnet, og Sideral har da også et umiskendeligt médocainsk skær over sin hastigt udviklende aromapragt, som fortjener en tre-fire år på langs før første snif. De 120.000 årlige flasker er efter chilenske forhold en undselig pyt, men det er fire gange så meget som Altaïr, og desuden kun en opstartspøl. Der projekteres med en betragtelig stigning i produktionen, alt som de meget unge vinstokke bliver mere generøse med frugten, og som markederne lærer at give efter for den fortsatte, kvalitative Chile-stimulans.

Smukt cabernet-varietal solbærnæse med kaskader af frugtige og urtede nuancer i et fuldmodent og imponerende fokuseret udtryk. Seriøs konstruktion med saftigt syrespil og levende tanniner, som indgår i nær-symbiose med en veltrimmet frugt. Flot ambassadør for upscale-Chile.

259 kr., Laudrup Vin

7. Casa Marín Pinot Noir Litoral
Casa Marín ejes og drives af María Luz, en rutineret vinmager, der er færdig med a fjolle rundt. Nu mener María Luz business, på godt gammelt dansk, og det omsættes i en ekstremt velholdt portefølje af delvist biodynamiske herligheder fra nøje udvalgte marker i San Antonio-dalen. Som uforståeligt mange andre chilenske vinmagere, har Casa Marín kastet sig ud på dybest tænkeligt vand og satset lykke og navn på vindruens svar på Prinsessen på Ærten, den umulige pinot noir. Men i modsætning til 9 ud af 10 ligesindede kolleger, lykkes etuden rent faktisk for María Luz, der kan bryste sig af at lægge talent, hænder og næse til Chiles bedste pinot noir. Chiles næstbedste pinot noir er vist på billedet, og forhandles i Danmark af Laudrup Vin. Forskellen er marginal.

Skønt røget og krudtet i toppen af en spændende næse; pinot-referencen dæmpet, men behørigt mineralsk og med en småvulgær tone af ristet bacon. Læskende, elegant og sammensat. På samme tid møg-sexet og dog stilfuldt veltrimmet og velholdt. Chiles bedste pinot noir!

Ca. 400 kr., føres pt. ikke af Casa Maríns importør, Laudrup Vin

8. Casa Silva Altura
Casa Silva tegnes i det daglige af den karismatiske og meget entusiastiske vinmager og vinmark-ansvarlige Mario Geisse, hvis omfattende indsigt i de bedste markstykkers behov og formåen er kernen i Casa Silvas kompetente forvaltning af den aldrende frugtsalat fra det centrale Colchagua. Udtaler visdomsordene: ”Jeg tror, vi rykker pinoten op og planter carménère”. Fornuftigt, når der er 30 grader varmt det meste af året, og når årsproduktionen roder rundt omkring 4 millioner liter. Altura, Casa Silvas mest hele og ambitiøse vin, tager sit frugtige udgangspunkt i carménère-druen, som i selskab med cabernet og petit verdot er i stand til at bringe noget meget originalt og eksotisk til torvs, uden at druens aromatiske excesser får lov at trampe bordelaiserne over tæerne. Altura er ægte chilevin på tårnhøjt niveau. Deraf navnet.

Smuk! Smuk! Lille syre/sødme-spil giver en inciterende og pirrende intensitet og fastholder en spænding i drikkeoplevelsen. Sexet, dyb og uudgrundelig næse af stikkelsbær, sort peber og aftereight, alt samlet i en øm og æterisk helhed – og dog så enkel at holde af. Imponerende!

450 kr., Sigurd Müller Vinhandel

9. Tabalí Shiraz Reserva
Hvad laver sådan en billig vin i en artikel om Chiles 10 bedste vine? Jo, den hævder sin retmæssige plads på skamlen og repræsenterer samtidig en alternativ kvalitetsdiskurs. I et varmt og solrigt land som Chile er frugtig tyngde, alkohol og koncentration ikke det, der afgør vinens kvalitet. Det handler om at kontrollere ovenstående elementer, så den strukturelle skarphed og kant kan opretholdes og dermed en vis elegance og raffinement opnås. Derfor er de fleste af Chiles bedste vine formet over den læst, der dikterer mådehold, subtilitet, linearitet og renhed. Men der findes andre måder at anskue vinkvalitet på, og Tabalí formår at integrere imponerende dimensioner i en mere vulgær og frodig stil, der smukt manifesterer et alternativt æstetisk ideal . Og det skal der også være plads til.

Voldsomt koncentreret frugt- og fadbombe i højoktan-sprint mod alle sanser i rivende hast. Næsten overdrevet ekspressiv næse af espresso, chokolade og bacon, men 100 % nærværende og fokuseret. Mund med en imponerende saftighed gennem den massive frugtige tyngde. Ungdommelig, toppotent, vild og funky.

79 kr., Vinens Verden

10. Casa Marín Sauvignon Blanc Cipreses
Cipreses er skabt i samme ånd som Litoral Pinot Noir fra samme hus, om end sauvignon blanc generelt fungerer væsentligt bedre i Chile en pinot noir. Alligevel har Cipreses noget ekstra. En sjælden kraft og nerve, som berettiger denne enlige hvides plads på podiet med de bedste. Cipreses er en af Chiles dyreste hvidvine og populær prygelknabe for talrige forsmåede vinproducenter, som ikke kan få det halve af Cipreses’ pris for deres toprødvin, uanset hvor meget sødmefuld frugt og egetræ de formår at klemme i flasken. Men Casa Marín får netop sin pris hjem på at gøre det stik modsatte. At påstå at less is more, når Cipreses oser af varietale noter og holder sin velvoksne 14 % alkohol, er måske ikke den rette retorik. Men vinen er let, ubesværet, feminin og øm, og den bedste chilenske hvidvin, denne signatur har haft held til at smage.

Krystalklar, yndefuldt renskuret, frisk og udtryksfuld på en uhåndgribelig og smukt æterisk facon. Mineralsk og stramt defineret sauvignon-næse, citrisk og delikat. Helheden præsenterer sig med en ægthed og nerve, som må tilskrives frugtens sundhed på alle mere eller mindre fysiske planer. Jo jo.

219 kr., Laudrup Vin

Andre kortlistede
Frankrigs 10 bedste vine? Det giver næppe mening at forsøge et svar. Chiles kun et par hundrede vinproducenter er nok nemmere at overskue end Frankrigs mere end 1000 gange flere, men svaret er i lige så høj grad et spørgsmål om fortolkning og præference. Vinene i top 10 udgør utvivlsomt højdepunktet af den chilenske vinkvalitet, men andre vine kunne på gode dage have taget deres plads. Følgende vine fik stjerne, kryds og slange i min notesbog, men klarede af forskellige årsager ikke cuttet til top 10. Det er marginaler, som adskiller de allerbedste fra de nærmeste konkurrenter, og vinene herunder er alle et nærmere eftersyn værd:

Cono Sur Ocio • Casa Lapostolle Clos Apalta • Matetic EQ Syrah • House of Morande • Casa Silva Carménère Micro-terroir • Montes Purple Angel • Polkura Syrah • Falernia Syrah Gran Reserva • Errazuriz Wild Ferment Chardonnay • Errazuriz Kai Caménère • Santa Rita Triple C • Concha y Toro Terrunyo Carménère • Reserva de Caliboro Erasmo

Ikke smagt til denne artikel: Følgende vine nyder stor anerkendelse, og bør regnes blandt de bedste vine fra Chile. De fandt ikke vej til din udsendte medarbejders glas i denne omgang, og kom som sådan ikke i betragtning til top 10. Men det bliver de ikke ringere af:

Antiyal • Emiliana G (Gê) • Concha y Toro Don Melchor • Concha y Toro Carmin • Domus Aurea • Causiño Macul Lota

Read Full Post »

Older Posts »