Feeds:
Indlæg
Kommentarer

Posts Tagged ‘pinot noir’

(Fra Vinmagasinet maj 2007) 2003 var en enlig svale, der gav håb om lysere tider for alsacisk rødvinsproduktion. Et par ellers glimrende årgange senere må vi sande, at størstedelen af regionens pinot noirer stadig er noget sjasket sprøjt.

Det var med afsæt i en omfattende smagning af den ekstremt varme og solrige årgang 2003, at overtegnede fik den tanke, at tiden var inde til at dømme et længe ventet thumbs-up for pinot noir-produktionen i Alsace. I efteråret bragte vi her i magasinet resultatet af en sammenlignende smagning mellem rød alsace og ditto bourgogne i samme prisklasse. Bourgognen vandt, og stort set alt fra Alsace, som ikke kunne prale af at være høstet i 2003, faldt pladask igennem. Siden har den storslåede årgang 2005 ramt markedet, og det nedslående faktum er, at pinot noir-vinene stadig lader alt for meget tilbage at ønske. Nok har den globale opvarmning gjort sit til at give en god fysiologisk modning af frugten, og solskinstimer har de altid haft masser af i det østfranske smørhul. Så hvad er det, der går galt?

Vinene, og der er selvfølgelig undtagelser, er generelt meget lette og uden nogen særlig gennemslagskraft. Munden er defineret af de strukturbærende elementer syre og tannin, førstnævnte i rige mængder og sidstnævnte ikke sjældent med en snerpende umoden tone, der tyder på, at frugten er høstet for tidligt i forhold til den helt centrale såkaldt fenoliske modning, hvilket primært refererer til modningen af tannin og udviklingen af smagsstoffer. Den tidlige høst er et bevidst valg fra vinmagerens side, idet et højt indhold af alkohol maskerer en del af den mineralitet, som bedst udtrykker producentens højt skattede terroir. Mange Alsace-vinmagere er af den opfattelse, at de røde vine er nødt til at være lette i frugten og lave i alkohol for at afspejle de lokale idealer for god vin. Af samme årsag må der stadig høstes så meget som 100 hl per hektar til generisk alsace, hvilket er næsten det dobbelte af fx côtes de rhône under lidt sydligere himmelstrøg.

Balance vigtigere end terroir

Problemet opstår, når man arbejder med en drue, der som pinot noir kræver et ekstremt lavt høstudbytte for at komme i nærheden af en interessant frugtig koncentration. Med de særlige alsaciske stilidealer og produktionstraditioner er det umådeligt vanskeligt at sætte pinot-baseret vin på markedet, som har en god balance mellem alle komponenterne, frugt, alkohol, syre og tannin. I et forsøg på at kompensere for den manglende frugtige tyngde tyr de mere ambitiøse producenter til fadlagring for at give vinene volumen, intensitet og et mere internationalt appellerende skær. I første omgang virker det logisk at peppe rødvinene op med lidt røg, karamel, vanille og en lille ristet bitterhed, men når væsken som udgangspunkt ikke er særligt tæt og mættet, kommer fadet meget hurtigt til at dominere hele smagsprofilen med det resultat, at enhver forhåbning om markering af terroiret fuldstændig går fløjten. Terroir-tanken er meget sympatisk og absolut en nødvendig del af de overvejelser, en kvalitetsbevidst vinproducent må gøre sig. Men det må aldrig blive på bekostning af vinens balance. Hvis de to ting ikke kan mødes, er der tre muligheder: revider dine dyrkningsmetoder; plant en anden druesort; eller brug dit jordstykke til noget andet end vinavl!

Mens vi venter på, at de gode Alsace-vinbønder eksekverer trin ét, to eller tre, kan vi glæde os over den stigende pinot-produktion i resten af verden. Både australske (tasmanske), newzealandske, sydafrikanske og selvfølgelig amerikanske versioner falder oftere og oftere i kategorien ”anstændig” og af og til ligefrem i ”rigtig god til prisen”. Hvordan det står til med vores tyske naboer, tager vi op ved en snarlig lejlighed. Det er ikke så skidt endda 🙂

Reklamer

Read Full Post »

I Bourgogne taler de om terroir. I Californien taler de om velsmag. Prisen er den samme, og forskellen er intensitet

 

Hvis en rødvin kommer fra Bourgogne, ville jeg normalt kalde den for ”en bourgogne” og ikke ”en pinot noir”. En vins identitet afgøres kun i ret ringe grad af den drue, den er lavet af, og meget mere af hvor den er lavet, og hvem der har lavet den. Derfor er jeg også lidt ked af denne artikels overskrift, ”Flot californisk pinot noir”; for en vin, der fortjener sådan en overskrift, kræver i den grad de rigtige geologiske, topografiske og klimatiske betingelser for at finde vej her til spalten – for ikke at tale om den helt rette mand til at forvalte druernes potentiale. Men indtil for et par uger siden kendte jeg absolut intet til det undselige californiske vinområde ved navn Santa Rita Hills (og nej, det har intet at gøre med din mors chilenske yndlingsvin), ligesom jeg heller ikke havde hørt om den rasende talentfulde vinmager Greg Brewer. Mine muligheder for at vurdere, om denne mands vine afspejler den kulturelle og naturgivne typicitet, som findes i Santa Rita Hills, er, ligesom min specifikke referenceramme, lig nul. Men jeg kan konstatere, at de smagte fantastisk, rykkede hele vejen fra næsen og til mellemgulvet (eller hvor kroppens center for stor vinglæde nu sidder), og selvfølgelig var forfærdeligt dyre. Den slags springer jeg ofte let og elefant hen over her i spalten, men når en oversøisk vin virkeligt imponerer mig oprigtigt, uden skelen til prisen, er det tilpas sensationelt til at passere det redaktionelle nåleøje.

 

der findes pinot noir-baseret rødvin uden for Frankrig, der overhovedet ikke smager som bourgogne, men som koster det samme og er alle pengene værd

Fantastisk vin – langt fra Bourgogne

Greg Brewer producerer vin under sin egen etiket med navnet Brewer-Clifton, opkaldt efter Greg selv og hans partner Steve Clifton, fra et vineri ved navn Melville. Begge huse importeres til Danmark af firmaet KK Wine. KK står for Kenneth K., som også hedder Olsen, hvis det skal være helt rigtigt. Kenneth og Greg inviterede for et par uger siden pressen og en håndfuld sommelierer til at pløje sig igennem et godt dusin prøver på Gregs vinøse kunnen. Og det var en oplevelse, som er værd at dele. Jeg vil undgå at trætte dig med en masse leksikalia om Santa Rita Hills, som du kan læse om på www.staritahills.com, og jeg vil også skåne dig for at udpensle, hvorfor jeg ikke brød mig om Gregs medbragte chardonnayer. Næ, dagens budskab, som fortjener repetition, er, at der findes pinot noir-baseret rødvin uden for Frankrig, der overhovedet ikke smager som bourgogne, men som koster det samme og er alle pengene værd!

 

Delikate, feminine og elegante

Det gjaldt for hele striben af Greg Brewers pinoter, at de var rene, frugtige, delikate, saftige, smukt strukturerede og langt mere elegante og feminine, end jeg er vant til at opleve pinot noir, som er dyrket under varme himmelstrøg, fx i Chile, Sydafrika og Australien. Kun Tasmanien, den australske ø syd for South Australia, og New Zealand kommer lejlighedsvist i nærheden af at levere smukke ikke-europæiske pinoter. Og så altså den amerikanske vestkyst, hvor druen igennem de seneste 20-30 år har udviklet sig til noget af en regional specialitet. I disse asketiske tider er jeg nødt til at nævne, at vinene er oppe at kysse det røde felt, hvad angår alkoholindhold. 15-16 % er ikke usædvanligt – men det er det til gengæld, at alkoholen er så velintegreret, at den sammen med fadet alene fungerer som en affyringsrampe for den kernesunde frugts varietale karakter. En solid, frugtig platform, som giver modspil til den kontante struktur, der er opnået ved at gære de hele klaser med stilke, ligesom det er praksis i Bourgogne. Forskellen ligger i, at frugten ved den såkaldte ”fenoliske modenhed”, dvs. der hvor tanninerne er modne og smagen dermed optimeret, har et langt højere sukkerindhold, hvilket som bekendt resulterer i de høje procenter. Greg Brewer formår at forvandle sukkerindholdet til smagsintensitet, og at holde balancen med en levende syre. Det gør vinene faretruende lette at drikke til trods for deres størrelse. ”Faretruende” fordi den billigste rødvin i serien fra Melville koster 210 kr. – den dyreste 320. Brewer-Clifton er endnu dyrere, begynder ved 312,50 kr. og ender på 460. Men har du, som jeg, en svaghed for pinot noir-druens forskellige manifestationer, og har du råd til at forkæle dig selv med skønheder i denne prisklasse, så er Greg Brewer hermed anbefalet.

 

Du kan læse mere om Greg Brewer på www.brewerclifton.com, og på dansk med priser etc. på KK Wines hjemmeside, www.kkwine.dk.

Read Full Post »