Berlingske Tidendes mad- og vinskribent, Søren Frank, har begået en glimrende bog om vinene fra det legendariske, østfranske område; maden til, landet under og menneskerne bag
”Kære læser, lad det bare være sagt med det samme: God bourgogne er svær at få fat på, og den er hundehamrende dyr og ofte fyldt med skuffelser, når man endelig finder den.” Jeg ville lyve, hvis jeg påstod, at Søren Frank og jeg er enige om alt, men med åbningslinjen fra Berlingerens gastronomiske redaktørs seneste udgivelse slås en ærlig og uprætentiøs tone an, som aftvinger respekt og stimulerer læseglæden af skribentens femte bog betragteligt. Og mon ikke de fleste kan nikke genkendende til den let undskyldende ouverture, der som sådan med al ønskelig tydelighed berettiger de følgende 260 informative og velformulerede sider. Bogens visuelle æstetik hviler primært på fotograf Robin Skjoldborgs store, rolige billedflader, der præsterer en fin balance mellem dokumentation af høst- og vinifikationsmetoder, diverse burgundiske madretter, specialiteter, landskaber og ikke mindst vinøse personligheder, og underbygning af udgivelsens millenniumkontemporære coffetable-aspirationer, der forløses ganske udmærket. Vinene fra Bourgogne er en moderne og velskrevet bog, som kan anbefales til enhver vinelsker, der går højt op i bourgogne, eller hvis sociale kontekst kræver en vis indsigt i den celebre regions vitikulturelle ditto.
Søren Frank har skåret denne bog, som sådan én skal skæres, og overtegnede må spare den ellers friskhvæssede kritikerkniv til næste gang.
Om selve vinens smag
Bogens første 81 sider fungerer som en introduktion til en sund og ungdommelig opfattelse af, hvad der er interessant ved Bourgogne. Ambitionerne om høj praktisk anvendelighed og håndgribelige tips og anbefalinger kommer til udtryk i nogle relativt kortfattede og konkrete afsnit om regionens generelle karakteristika i forhold til blandt andet geografi, organisering af vinproduktionen og holdningerne bag, kælderteknikker, druer, årgange, den regionale gastronomi og lokale restauranter. Stor tak her fra for en befriende overfladisk behandling af historie, anekdoter og andet turistgøgl, som ikke fortæller særligt meget om Bourgognes vine. Og så fortjener Søren Frank ros for at adressere noget så avantgarde som selve vinenes smag. Det lyder givetvis elementært, men rystende store mængder vinlitteratur – ikke mindst den om bourgogne og bordeaux – formulerer primært vinenes kvalitet i alenlange leksikale opremsninger af ejendommenes formelle meritter fra klassifikation til Parker-point uden at levne megen opmærksomhed til marginaler som sanselighed og oplevelse. Den klassiske brøler undgår Vinene fra Bourgogne med to meget velfungerende afsnit om bourgognes stil og om at smage på de alt andet end nemme og medgørlige vine.
Sådan skal en bourgognebog skæres
Resten af bogen bruger Søren Frank på at beskrive Bourgognes appellationer, specifikke marker og udvalgte producenter. Der gives til hver appellation en introduktion, som glimrer ved at være både formel omkring en række objektive data og samtidig afsløre forfatterens personlige holdning til områdets kvaliteter eller mangel på samme. Søren Frank har valgt at tildele de omtalte producenter et antal stjerner mellem 0 og 6 som indikation på vinenes kvalitet. Antallet kan man så være mere eller mindre enig i, men konkrete vurderinger desuagtet, er jeg meget enig i det meningsfulde i at tilkendegive en holdning i stedet for at levere de samme værdineutrale portrætter, som vi har læst så mange gange før. Redaktionen fortjener desuden ros for en vidunderligt progressiv korrektur, som dog også besidder lettere forivrede elementer, som fx når vinen ”chablis” korrekt skrives med småt forbogstav, blot for senere i samme sætning at blive efterfulgt af vinen ”montrachet”, fejlagtigt skrevet med stort. Men til trods for inkonsistensen er der i hvert fald tænkt over det og tilsyneladende lagt en fast plan om at skrive vine med småt, titler med stort, områder med stort – og sågar benytte sig af en korrekt brug af bindestreg, når det er påkrævet, og almindelig sammenskrivning, når det er korrekt, fx pinot noir-udtryk hhv. bourgogneproducenter. Sammen med en konsekvent distinktion mellem vinen bourgogne (lille b) og området Bourgogne (stort b) er det jo lige til at blive glad over. Franskmændene står ikke ligefrem på nakken af hinanden for at gøre benævnelserne lettere tilgængelige for vinglade danskere, og så er det rart, at terminologien for en gangs skyld er sat i system. Ros over det meste af linjen for præcist at opfylde sit formål og derfor undgå det meste af det forlorne og prætentiøse prestigehejs, som alt for ofte får lov at dominere retorikken i bøger, der bevidst beskæftiger sig med dyr vin. Søren Frank har skåret denne bog, som sådan én skal skæres, og overtegnede må spare den ellers friskhvæssede kritikerkniv til næste gang.
Vinene fra Bourgogne udkom den 11. september fra Lindhardt & Ringhof og koster 400 kr. for 272 sider
Skriv en kommentar