Der har været mange spekulationer på de chilenske vinerier om, hvordan man skulle opfatte konsekvenserne af jordskælvet. Er skaderne katastrofale – eller kan det i det lange løb ligefrem vendes til en fordel?
I første ombæring var den største udfordring for den chilenske vinindustri at sikre, at medarbejderne på vinerierne og i markerne havde tag over hovedet, mad og frisk drikkevand. Jordskælvet fandt sted, da høsten til mousserende vine så småt var gået i gang, og de første fuldmodne grønne druer skulle høstes i ugen efter. Det var dermed industriens samlede arbejdsstyrke, som stod standby i hele den centrale og sydlige del af Valle Central, og i vinområderne Bío-Bío og Itata længere sydpå. Industrien var øjeblikkeligt meget opmærksom på denne humanitære problematik, som man imødekom ved at indlogere folk på skoler og i sportshaller, mens de fik genopbygget deres huse. Mange vinerier udskød høsten en uge i forhold til planlagt, hvilket det relativt kølige vejr i ugerne op til jordskælvet gjorde relativt uproblematisk.
Kunne ikke være sket på et bedre tidspunkt
Dernæst kunne man opgøre de rent materielle skader, som viste sig at være ret begrænsede. Ifølge vinproducentforeningen Wines of Chiles estimater, gik cirka 125 millioner liter vin tabt, typisk som følge af fade, der gik i stykker af at falde ned på betongulv – og i enkelte tilfælde ødelagte stål- og cementtanke. Den tabte vins værdi beløb sig til 1,25 milliarder kroner, hvilket svarer til 12,5 % af værdien af den samlede 2009-høst i Chile. På intet tidspunkt af året er der lige så lidt vin i vinerierne, som i ugen op til høsten, hvor alle beholdere er gjort klar til at modtage årets frugt. Så når det nu skulle være, kunne jordskælvet faktisk ikke være kommet på et bedre tidspunkt. Oven i købet oplevede den chilenske vinindustri i 2009 en eksplosiv efterspørgsel fra eksportmarkederne. Landet eksporterede i november 2009 hele 60 % mere end samme måned året før, så mange vinerier havde fået tømt godt ud i lagrene med meget begrænsede skader til følge.
Nervøsitet for tab af image
Til gengæld summede branchen ivrigt af spekulationer om, hvordan man skulle italesætte situationen over for omverdenen. Mange var nervøse for, at restauratører og supermarkedsindkøbere ville undlade at introducere en given chilensk vin på kortet eller hylden af frygt for inkonsistent leverance. En frygt, der i givet fald ville være ubegrundet i langt de fleste tilfælde. Andre mente, at det momentane fokus på Chile og landets generelle økonomiske udfordringer pga. jordskælvet ville have en positiv effekt på markedernes opmærksomhed på chilensk vin, og derfor virke til industriens fordel. De seneste tal tyder på, at det var en korrekt analyse.
Chile største leverandør af vin til Danmark
Ifølge det chilenske dagblad El Mercurio forventer vinindustrien en eksportstigning på 8 % i både volumen og værdi i 2010 sammenlignet med 2009, hvor landet eksporterede 383 millioner liter vin til en værdi af lidt over 7 milliarder kroner. På det danske marked har der været fremgang i løbet af hele 2009, som endte med, at vi drak næsten 40 millioner flasker vin fra Chile, mens vi nøjedes med 37 millioner flasker fransk vin, der til gengæld kostede det dobbelte. Meget tyder altså på, at chilensk vin rider på en bølge af sin egen succes som leverandør af hverdagskvalitet til en overkommelig pris. En kommerciel tsunami, der i modsætning til, hvad den slags har for vane, ikke ser ud til at være blevet influeret af jordskælvet.
Skriv en kommentar