I en artikel til det populære amerikanske fagblad Wine Business Monthly analyserede den danske journalist, Elsebeth Lohfert, det danske vinmarked sidst i 2007. Det kom der mange spændende oplysninger ud af
Til daglig begaver Elsebeth Lohfert læserne af det udmærkede fagskrift Vinbladet med artikler om vin og diverse vellevned. Til Wine Business, der drives af den californiske mediekoncern Wine Communications Group, har Lohfert dissekeret det danske vinmarked, og ved hjælp af blandt andet Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Danmarks Statistik og private analyser fundet frem til en række nøgletal, der opsummerer situationen for dansk vin anno 2007, og som her i 2009 stadig er fuldt gyldige. Ifølge artiklen stod Danmark i 2005 på syvendepladsen på International Wine & Spirits Records liste over verdens mest vindrikkende lande. Seneste tal siger 30,9 liter per dansker, i alt små 200 millioner liter om året. Statistisk Årbog 2007 fortæller, at en typisk dansk familie spenderer 3.650 kr. på vin om året. Med et samlet forbrug på 62 liter vin, eller cirka 83 flasker, efterlader det cirka 44 kr. per flaske, men heri skal indregnes, at en del af vinen er indkøbt til en højere pris på restauranter eller caféer. Mere nøjagtigt opgøres andelen af vin konsumeret i restauranter til 8 % af volumen. 6 % sælges via specialforretninger, mens yderligere 6 % falder under kategorien andet. 80 % af al vin, som sælges i Danmark, går gennem de tre stor supermarkedskæder, Coop, Dansk Supermarked og Super Gros.
Vinjournalistik i dag består stort set kun af vurderinger, med kun ganske få, hvis overhovedet nogen, artikler med det formål at oplyse forbrugerne og stimulere deres vininteresse”. Henrik Dalgaard, Dansk Supermarked
Tre store og 1530 små importører
Coop er den største danske vinimportør med cirka 40 % af det samlede marked. 3-400 forskellige vine er i fast sortiment i kædens 821 butikker. Med 464 butikker og cirka en tredjedel af markedet er Dansk Supermarked den andenstørste vinimportør i landet. Indkøber Henrik Dahlgaard citeres for den interessante oplysning, at DS ikke kan registrere nogen effekt af markedsføring af regioner og lande, og at brand-fokuseret markedsføring synes langt mere effektivt. Dansk Supermarked sælger ikke nævneværdige mængder vin til over 50 kr. per flaske, og kun i og omkring de større byer er der noget som helst marked for kvalitetsvin. Elsebeth Lohfert citerer endvidere Dalgaard for at mene, at vinanmeldelser ikke har nogen særlig indflydelse på salget længere. Dalgaard mener ifølge Lohfert, at ”vinjournalistik i dag stort set kun består af vurderinger, med kun ganske få, hvis overhovedet nogen, artikler med det formål at oplyse forbrugerne og stimulere deres vininteresse”. En holdning, Dalgaard forhåbentligt ikke deler med særligt mange læsere af disse ord. Super Gros er Danmarks tredjestørste distributør af vin med salg via SuperBest, Spar, Alta og en lang række kiosker og købmandsforretninger fra Shell, Statoil og DSB til Nærkøb og Letkøb. Elsebeth Lohfert har hos Skat fået at vide, at der dags dato findes 1533 registrerede vinimportører i landet. Det gær Danmark til det land i verden med flest vinimportører per indbygger.
Danmarks største vinimportører
De største danske vinfirmaer fordeler sig ifølge Lohferts artikel på følgende vis
- Coop
- Dansk Supermarked
- Super Gros
- V&S Wine
- Taster Wine
- Amka
- Chris Wine
- Østjysk Vinforsyning
- H.J. Hansen
- Sigurd Müller
- Philipson Wine
De mest solgte vinmærker
- Banrock Station, Australien
- Lindemans, Australien, Chile, Sydafrika
- Nugan Estate, Australien
- Hardys, Australien
- Sunrise, Chile
- Chill Out, USA, Sydafrika, Chile
Det tænker vi på
Artiklen citerer endvidere en undersøgelse foretaget i 2007 af V&S Wine, som viser, hvad danskerne først tænker helt spontant på, når deres tanker henledes på vin. Listen ser sådan her ud:
- Merlot 18 %
- Rioja 17 %
- Amarone 17 %
- Barolo 16 %
- Masi 6 %
- Mouton Cadet 3 %
- Torres 3 %
Markedsandele for importeret vin
For bare 11 år siden tronede Frankrig fra sin førsteplads med hele 70 % af markedet. I dag er der andre supper under danskernes boller, og fordelingen i første halvår af 2008 så således ud:
- Frankrig 17,9 %
- Italien 14,5 %
- Chile 13,6 %
- Australien 12,4 %
- Spanien 10,4 %
- Tyskland 6,3 %
- Sydafrika 6,2 %
- Argentina 3,5 %
- USA 2,9 %
- Portugal 1,6 %
Læs mere
Du kan læse Elsebeth Lohferts artikel på Wine Business International, eller downloade den som pdf under linket her. Og så kan du læse mere analyse af danskernes vinvaner i artiklen Danskernes syn på vin her på bloggen.
[…] vil vinen. Ifølge https://hipsomhap.wordpress.com/2009/01/26/det-danske-vinmarked/ kom 39% af den vin der blev importeret til Danmark i første halvdel af 2008 fra oversøiske […]
Min artikel ovenfor er blevet citeret i et indlæg på Energi1.dk – en blog, hvis forfattere tilsyneladende ønsker at forblive anonyme. I hvert fald underskriver de sig kun med fornavn, og man kan heller ikke kommentere bloggens indlæg, hvilket ellers er lige, hvad jeg godt kunne tænke mig.
For selvom jeg har al mulig respekt for den grundholdning, som kommer til udtryk i skribenten Michael N.’s indlæg, så er sagen om energiforbruget i forhold til produktion og transport af en flaske oversøisk hhv. europæisk vin desværre noget mere kompleks, end Michael N. er klar over.
I tilfældet med den chilenske vin på Malta har Michael ret: Malta er cirka 20 km lang på sit bredeste sted, og transportbehovet for en lokalt produceret vin er selvsagt minimalt.
Men nu sidder vi jo desværre ikke alle på Malta, og realiteten for en dansk vinforbruger er snarere valget mellem den chilenske vin og en europæisk ditto, for nu at skære et eksempel ud i pap. Og den chilenske vin er ikke nødvendigvis den, som belaster miljøet mest på sin vej fra marken til forbrugeren!
Årsagen er, at der kun findes cirka 100 vinproducenter i Chile. De er store og effektive og eksporterer i langt de fleste tilfælde deres produkter i store mængder af gangen – typisk i en plastikpose i en container med 25.000 liter, som så bliver flasket der, hvor vinen skal konsumeres.
Langt de fleste europæiske vine, som konsumeres i Danmark, flaskes i produktionslandet, og dermed fordobles transportvægten af 75 cl vin (en almindelig vinflaske vejer mellem 500 og 800 gram).
I øvrigt er der en stærkere tradition for at præsentere de oversøiske vine i en bag-in-box med 3 liter vin, så vinen overhovedet ikke flaskes i traditionel forstand. Men det er et sidespring.
Men transporteres, det skal både den europæiske og den chilenske vin for at komme frem til den danske forbruger. Vinen fra Europa bliver typisk transporteret med lastbil, mens den chilenske bliver sejlet til den nærmeste havn.
Ifølge denne rapport fra American Society of Wine Economists (http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&ct=res&cd=13&ved=0CA4QFjACOAo&url=http%3A%2F%2Fwww.wine-economics.org%2Fworkingpapers%2FAAWE_WP09.pdf&rct=j&q=wine+co2+emission&ei=VPp3S4f6LYeiuAelwOnACQ&usg=AFQjCNGpyPDMzAHZwc841AH6q58uXrX9TQ) udleder landtransport 5 gange mere CO2 end tilsvarende afstand med skib. Og da den europæiske vejer det dobbelte af den chilenske, så ender vi med en faktor 1:10 per tilbagelagt km i chilenerens favør.
Hvis vi antager, at der er 15.000 km fra Valparaiso i Chile og til København, så er alt, hvad der ligger længere væk end 1/10 af den afstand fra Danmark altså mere CO2-belastende. 1.500 km fra København er cirka afstanden til Bourgogne i Frankrig, som du dermed kan købe med god samvittighed. Men alt, hvad der kommer længere syd fra, er i princippet (og meget groft forenklet) mere CO2-belastende end chileneren.
Endelig bør det nævnes, at en flaske chilensk vin i gennemsnit koster cirka det halve af en fransk (9 kr./flaske for Chile mod 16,50 kr./flaske for Frankrig i indkøbspris i 2009) og dermed har den større sandsynlighed for at ende på hylden i det supermarked, hvor forbrugeren foretager sine øvrige indkøb. Den franske vin har en statistisk større sandsynlighed for at blive købt i en specialforretning (eller via internet), som kræver en ekstra køretur for forbrugeren eller for vinen.
Der er mange, mange andre faktorer, som påvirker CO2-udledningen af et specifikt produkts vej fra jord til bord, og ovenstående er som sagt en virkelig grov skitse, hvis formål også bare er at sætte indlægget på Energi1.dk lidt i perspektiv.
Hvis en overskrift opfordrer til at “boykotte oversøisk vin”, så bør der være mere substans i argumentationen, så vi ikke forfalder til at basere vores valg på tomme fordomme og romantik.
Se i øvrigt modellen her: http://blog.chrishanrath.com/wp-content/uploads/2009/06/vine-chart.jpg
Rasmus Holmgård har skrevet en meget spændende og lærerig artikel om energiforbruget ved at fragte vin til Danmark. Der er mange faktuelle oplysninger om hvordan vin i praksis transporteres fra henholdsvis Chile og Sydeuropa og op til Danmark. Konklusionen er at transporten af europæisk vin fra Bourgogne og ned til Middelhavet er mere miljøbelastende end vinimport fra Chile.
Udgangspunktet for min artikel er det simple faktum at jo længere afstand en vare skal transporteres jo større bliver miljøbelastningen. Det er som Rasmus skriver rigtigt at der findes forskellige transportformer man kan benytte, og at miljøbelastningen derfor bliver forskellig afhængigt af den type man vælger.
Hvis jeg var dansk vinimportør, ville jeg være særdeles flov over de fakta som Rasmus fremlægger, og som jeg kan forstå på ham længe har været kendte i vinbranchen uden at noget er blevet gjort. Faktisk er der tale om det politiet kalder en ren tilståelsessag. At vinimportørerne ikke kan finde ud af at transportere vin 3.500 km. fra Sydeuropa uden at Co2 forurene mere end hvis vinen kom 15.000 km. fra Chile giver ingen mening. Vin er jo netop et produkt, som i modsætning til mange andre landbrugsvarer, ikke behøver at være fremme på butikshylderne hurtigst muligt på grund af kort holdbarhed.
Hvis man som almindelig forbruger har prøvet at købe vin baseret på beskrivelserne i vin annoncer, er man efter at have smagt på vinen, ofte ikke i tvivl om at der i den danske vinbranche findes folk med meget store kreative evner. Hvorfor bruger de dog ikke disse evner til noget så fornuftigt som at løse problemstillingen om hvordan man kan nedsætte Co2 forbruget ved transport af europæisk vin? Forslag herfra vil være at kigge på transportformer såsom skibstransport ( ja, der findes faktisk havne i Italien, Spanien, Portugal og Frankrig ) og togtransport. Øget brug af tapning i Danmark, samt emballagereducerende tiltag er også muligheder.
Jeg synes også at den artikel Rasmus har skrevet bør give grund til overvejelser om danske vinimportører ikke bør have hjælp af politisk vej, når de nu tilsyneladende ikke selv evner kraftigt at reducere miljø påvirkningen af den inter europæiske vin transport. Et middel kunne jo være at det på EU plan blev besluttet at al vin emballage skal indeholde oplysninger om hvad Co2 udledningen har været ved transporten fra producentland og til landet hvor vinen sælges til forbrugeren.
For hver dag der går, svinder verdens olieressourcer med cirka 85 millioner tønder. Indtil nu er det ikke lykkes at finde alternative energikilder som kan opveje dette forbrug. Hvad enten vi kan lide det eller ej, vil vi i fremtiden formentligt komme til at opleve langt højere energipriser. Dette vil givet få forbrugere og virksomheder til at søge mod hvad man kan kalde et nyt nærhedsprincip. Vi vil for at minimere energiforbruget til transport, indkøbe varer så tæt på os som det er muligt.
Så Rasmus, ja, jeg holder fast i min holdning om at opfordre til boykot at oversøisk vin, fordi den er unødvendig At miljøpåvirkningen af transport af europæisk vin mangler at blive optimeret får mig ikke til at ændre mening. Vinbranchen må så fremadrettet påtage sig ansvar for miljøbelastningen og ændre transporten fra Sydeuropa. Jeg tror at det med god vilje vil kunne lykkes. Rom blev jo heller ikke drukket på én dag.
Michael Nielsen
[…] af mine artikler om danskernes vinforbrug er blevet citeret på en blog med titlen ”Energi1 – holdninger til energi og miljø” med […]