Faldt lige over en kommentar, som er et par år gammel, men det gør ikke spørgsmålet mindre relevant. Hvis du har betalt 4-5-6.000 kr. for en flaske Pingus, vil du så gøre det igen? Hvorfor eller hvorfor ikke?
Hotel & Restaurantskolen i København. Er det ikke bare et knusende usexet navn? Ikke som Aalborgs nye Culinary Institute of Denmark, der nærmest drypper af ambition og selvværd. Nå, men Hotel & Restaurantskolen i København lagde i mandags foyer til den første smagning af 2005-årgangen af nogle vine ved navn Pingus, Flor de Pingus og Quinta Sardonia.
Fælles for dem er, at de laves af danskeren Peter Sisseck i det spanske vindistrikt Ribera del Duero. Sisseck laver også vin på bodegaen Hacienda de Monasterio, men de har en anden dansk importør, så dem fik vi ikke i glasset i mandags. Men ingen sad vist og savnede noget af den grund.
At værdibestemme en vin af Pingus’ format er det samme som at sætte kroner og øre på et ferieminde, et kys eller udsigten fra din balkon.
Lad det være sagt med det samme: det er store vine; store oplevelser, stor smag og en stor historie bag de sensoriske fakta. Alligevel er det første spørgsmål, som melder sig her på fattigrøvenes fjerde revle: Er Pingus virkelig de 4.500 kr. værd, som den velrenommerede importør l’Esprit du Vin (http://www.esprit-du-vin.com) forlanger for sølle 75 cl af det kultiske sprøjt? Hhv. 450 for Flor og 370 kr. for Sardonia?
Svaret er langt fra enkelt. At værdibestemme en vin af Pingus’ format er det samme som at sætte kroner og øre på et ferieminde, et kys eller udsigten fra din balkon. Jo, en vin og selve drikkesituationen kan reproduceres og er ikke egentligt unik som et maleri, men værdien knytter sig alene til oplevelsen, øjeblikket, og er som sådan flygtig og 100 % kontekstafhængig. Hvad der var himmelsk i går, kan være noget rævepis i dag. Groft sagt.
Spørgsmålet kan følgelig skrabes frit til: Har Pingus tilstrækkeligt moment til at dominere sit øjeblik med ultimativ fryd og nydelse, uagtet sociale, fysiske, gastronomiske og psykiske omgivelser? Dertil må svaret være nej. Hvis en dyr vin skal være sin høje pris værd, kræver det et tæt samarbejde mellem vinproducenten og den velvillige konsument af herlighederne. For at få det maksimale ud af Pingus skal man koncentrere sig, sætte dig op, glæde sig, dele oplevelsen med ligesindede, diskutere den, arbejde med vinen i glasset, vente på den, tie stille, lukke øjnene og koncentrere sig igen.
Og måske kræver hele den andægtige omgang, den absolutte og ubetingede opmærksomhed, ritualet, den momentane sociokulturelle højstatus og din tårnhøje forventning – måske kræver de netop, at du har punget 4.500 kr. ud for en flaske?
Selv ville jeg foretrække 10 aftener med vine til 450 kr. stykket, men nu har jeg jo også lige hilst på giraffen. Pingus og resten af familien er vidunderlige vine, som fortjener alverdens ros og anerkendelse.
Og 4.500 kr. er flere penge for nogle end for andre.
Jeg hører meget gerne din mening, hvis du har smagt nogle af de omtalte kreaturer. Vil du købe dem igen? Giv lyd.
[…] for en flaske Pingus, vil du så gøre det igen? Hvorfor eller hvorfor ikke?Continue reading here: Er Pingus prisen værd? Filed under gastronomi, gastronomi-nyt, holmgaards · Tagged with artikler, den-velvillige, […]
Personligt har jeg smagt Pingus lidt mere end en håndfuld gange. Store vine der giver store oplevelser. Om det er pengene værd? Det er umuligt at prissætte sådanne oplevelser. De gange jeg har nydt vinen har været ved helt særlige lejligheder, og jeg mindes dem stadig, sikkert også på grund af at vi netop fik et glas Pingus. Objektivt set, er vinen pengene værd? Subjektivt, bestemt.
Hej Søren
Jeg er normalt en ivrig objektivist, og jeg bliver så ærgerlig, når ellers vedkommende diskussioner affejes med sådan noget som “smag og behag er forskellig”, eller hvad vi danskere nu har for vane at sige. For selvom vores præference bestemt er meget personlig, så er smagen af fx en vin jo noget, vi sagtens kan være sammen om at analysere til noget nær enighed, hvis vi er dygtige.
Men i tilfældet Pingus – og andre sindssygt dyre vine – så synes jeg, din formulering er rigtigt god og måske noget af mest præcise, vi kommer det: “Subjektivt” er vinen sin pris værd. Og så skidt med, om den er det objektivt. Hvem gider betale spidsen af en jetjager for at være objektiv?
Nej, hvis man har Pingus i sit glas, skal man saftsuseme bare lade sig rive med.
Tak for kommentaren.
Hej Rasmus. Har smagt de omtalte vine. Efter min opfattelse ingen grund til at lægge bedetæppe ud. Under alle omstændigheder godt håndværk. Dertil god marketing,nogle gode omtaler,samt de 35 gode spisesteder der er i Danmark har alle vinene på kortet. Tag og lav en smagning med Pingus blindt med andre vine i prisklasse 2 til 400 kr. Min erfaring med meget koncentrerede vine er de ikke egner sig til “vores mad” de er for voldsomme mættende.
Der bliver lavet mange specielle aftapninger fx i Chateneuf , her høstes der fra et lille område med gamle stokke-og igen hokus pokus journalisterne indkaldes til gratis smagning, herefter stor omtale høje priser. Det er mine damer og herrer landbrugsprodukter vi har med at gøre. Det er hårdt arbejde i marken det kræver ledelse og organisation,flid og overblik-tænk bare på de stejle bjerge i Mosel . Derfor er der mange “Kendisser” der giver op efter at havde eget en vingård i kortere årrække. Kom nok lidt uden for emnet, har dog berørt noget af alt den hokus pokus der er i emnet. Det mest afskyelige er den kendis der samler på Mouton 2 cru efter 1855 skalaen -vin skal nydes sammen med mad og venner,og man skal besøge de områder vinen laves i. Godt Nytår, og tak til alle jer blokkere for gode omlysninger om vin og mad.
Med venlig hilsen Gartner Sandberg
Hej Jan-Erik
Rigtig godt nytår til dig også. Og tak for din kommentar.
Jeg er ikke helt enig med dig i din skitsering af en måde at afgøre værdien af de dyre vine på. Mest fordi jeg synes, der er ret stor forskel på vine til 2-400 kr., hvor en stor del af vinens pris er bestemt af produktionsomkostningerne, og så sådan en karl som Pingus, hvor kun en meget lille del af prisen kan tilskrives produktionsomkostninger. Udmålingen af prisen på en flaske Pingus er alene baseret på markedet, der som bekendt primært responderer på pressen (Parker etc.). Til gengæld ved vi (Plassmann et al., 2007), at en højere pris på vinen forøger modtagerens nydelse ved at indtage den.
Pointen, jeg forsøger at redegøre for i indlægget, er derfor, at en vin som Pingus må vurderes på linje med andre kulturelle oplevelser, der er dybt afhængige af den kontekst, de bliver præsenteret i. Hvis det er konteksten, som er afgørende – ikke for vinens kvalitet per se – men for hele oplevelsens kvalitet, så er det ikke særligt formålstjenstligt at indsætte Pingus i en blindsmagning for at vurdere, om oplevelsen af at drikke den er de 4-5.000 kr. værd. Simpelthen fordi vi i givet fald kun ville vurdere en relativt lill del af det samlede spektrum af værdiskabende elementer og dimensioner i drikkeoplevelsen.
Det er grunden til, at jeg efterspørger, hvad man kan kalde for anekdotisk vidnesbyrd om oplevelsen vs. prisen. Frygteligt subjektivt og uvidenskabeligt, I know. Men sådan er kunsten vist.
Rasmus
Hhhhmmmmm, et ord: snopper
Jeg tror, du mener Flipper. Det er da delfinen, vi taler om, ikke?
Jeg har en mindre vinsamling på vel 100 flasker herunder et par Fleur De Pingus 2007, nærmest købt fordi de er så omtalt. Skal prøves …en dag… der er den rigtige…Miljø og stemningen skal som der tales om være helt rigtigt. Ikke en jeg vil drikke mens jeg laver frikadeller og hælder resten i sovsen.
Jeg mener at markedskræfterne er meget undervurderet her. Det er KUN kunden der i bund og grund bestemmer prisen, om denne vil betale den og kun “fattige” går ind i en diskussion om vinnydelse pr. krone.
Jeg har haft den udsøgte fornøjelse og held at jeg har kunne smage nogen af verdens mest udsøgte retter der bestemt har kostet derefter.
Og oplevelse er hver gang fantastisk. Ikke nogen tvivl om at jeg smager noget af det bedste mennesket er i stand til at vride ud af moder natur.
Vil jeg gerne kunne smæske mig i ægte russisk stør rogn hver dag?
Ja det vil jeg gerne..Er jeg parat til at betale det det koster? Ja det er jeg.
Har jeg pengene? Nej det har jeg ikke.
Man kan ikke diskuterer madkvalitet med en danskers øjne. Det er helt umuligt. At kunne sætte sig ud over begrænsningen og være ligeglad med hvad det koster, for det er en bagatel i ens husholdningsbudget er nærmest umuligt for en dansker.
Det er nøjagtig samme situation som almindelige danskere oplever i Bilka. Skal jeg tage den smør jeg kan lide eller konen kan lide?
Tænker du over prisen går du i Netto.