Betyder kraftige gardiner, at vinen er god? Nej, det gør det ikke. Forklaringen på den specielle dråbedannelse er kompleks, men siger absolut intet om vinens kvalitet.
På dansk kalder vi dem ”gardiner”. Franskmændene kalder dem ”tårer”. Religiøse kalder dem ”kirkevinduer”; romantikere siger ”damelår”, inspireret af det engelske ”legs”; mens italienere med usædvanlig pragmatik benævner dem ”buerne”. De særlige dråbeformer, som bliver hængende på siden af vinglasset, når du har slynget vinen, har mange navne og lige så mange misforståede betydninger. Den mest udbredte er den, at en vins kvalitet kan måles på, hvor længe dråberne bliver hængende på glasset. En stærk kandidat til prisen for den mest ulogiske antagelse i vinens verden. Kvaliteten af en vinoplevelse afhænger af en meget lang række af faktorer og deres indvirken på hinanden og på dig. Hverken vinens farve, etikettens design, alkoholprocenten, markens navn, årgangen, maden til vinen eller noget andet enkeltstående element kan generelt isoleres som afgørende for oplevelsen, eller for hvor lykkelige vi er for den. Og slet ikke nogle dråber på et glas.
Vinens visuelle kvaliteter
I det hele taget er der stor forskel på, hvor tungt vi hver især vægter de visuelle dele af vinoplevelsen. For nogle er vinens farvetæthed vigtig, fordi en tæt farve gør det nemmere at opfatte vinen som kraftig, hvilket mange mennesker foretrækker. Andre hæfter sig meget ved, om en rødvin er ungdommeligt blå og gennemsigtig i den øverste kant, eller om den er begyndende teglrød og brunlig og dermed indikerer visse alderstegn. Den slags kan man heldigvis hurtigt tjekke med et kig på etiketten. Endnu andre går højt op i vinens brillans, dvs. hvor blankt den skinner – som et resultat af en effektiv filtrering og klaring. Og endelig er der dem, der synes, det er meget interessant at iagttage vinens gardiner: Dråberne, der sidder på indersiden af glasset, når du har slynget vinen rundt, og med varierende hastighed fortættes og løber ned ad glassets sider. Tanken bag interessen er, at vinen angiveligt er særligt god, hvis dråberne er mange, og hvis de bliver hængende på siderne i lang tid. Efter min mening en temmelig absurd teori.
Er det bare mig, der finder det bizart at tro, at noget, man kan se, kan gøre én klogere på noget, man åbenbart ikke kan smage?
Man kan ikke se smagen
Det absurde består i idéen om, at man kan skyde genvej til at forstå kvaliteten i vinen. Genvej uden om den vanskelige stillingtagen til, hvordan vinen faktisk smager. Er man i tvivl, kan man ifølge gardinteorien iagttage dråberne og ad den vej få svar på, om man bør kunne lide vinen eller ej. I samme kategori finder vi teorien om, at en dyb hulning i bunden af flasken også er et sikkert tegn på, at man er et fjols, hvis man ikke kan lide vinen. Og dem om lange propper, guldnet, tunge flasker, en høj alkoholprocent, et slot på etiketten, at vinen er ”slotsaftappet” og alle de andre i bedste fald forsimplede og oftest direkte forkerte teorier om genveje til forståelse af smagskvaliteten. Er det bare mig, der finder det bizart at tro, at noget, man kan se, kan gøre én klogere på noget, man åbenbart ikke kan smage?
Klister, viskositet og overfladespænding
Nej, gardinerne har tre mulige årsager. Jeg skal forklare dem så kort og klart, jeg kan, og så kan du selv afgøre, om én eller flere af dem for fremtiden vil give dig anledning til at fælde dom over en vins oplevelsespotentiale. Den første er den mest enkle, og den handler om klister. Søde vine indeholder sukker, og når koncentrationen af sukker er høj nok, klistrer dråberne til glasset og kan som sådan udgøre nogle nærmest permanente gardiner. Det er blandt andet sådan nogle, du kan se på billedet ovenfor. Historien om det klistrede sukker ligger tæt op ad den anden gardinårsag, som handler om, at hvad som helst (og altså ikke kun sukker), der gør vinen mere tyktflydende, medvirker til de kraftige gardiner. Hvor tyktflydende noget er, kalder vi med et andet ord for emnets ”viskositet”. En vins kraftige gardiner kan være et udtryk for væskens høje viskositet. Det tager længere tid for en tyktflydende væske at løbe tilbage i bunden af glasset, end hvis væsken er tyndtflydende og altså har en lav viskositet. Foruden førnævnte sukker har væskens temperatur indflydelse på viskositeten, og det samme har vinens samlede tørstofindhold (tannin, farve og andre fenoler, frugtkød, evt. gærrester etc.). Men faktisk er hverken sukkerklister eller andre årsager til en høj viskositet den mest præcise forklaring på gardinerne i dit vinglas. Mest af alt handler det nemlig om begrebet ”overfladespænding”.
Marangoni-effekten
Vin består af 80-90 % vand. Resten er alkohol og en smule af førnævnte tørstof, som vi i vinens verden kalder for ”ekstrakt”. Når du slynger vinen rundt i glasset, øges overfladen, og dermed øges fordampningen af både vand og alkohol. Fordi alkohol har et højere damptryk end vand og dermed fordamper hurtigere, opstår der nu områder i glasset med forskelligt alkoholindhold. Området på glassets sider, hvor afdampningen af alkohol har været størst, og vinen nede i glasset har nu forskelligt alkoholindhold og dermed også forskellig overfladespænding, fordi alkoholkomponenten har lavere overfladespænding end vandet. Dokumenteret som den såkaldte ”Marangoni-effekt” opfører vin, ligesom alle andre væsker, sig sådan, at den bevæger sig væk fra områderne med lav overfladespænding for at samles i områder med højere overfladespænding. Her udgør den på et tidspunkt en hel dråbe, som glider ned ad siden af glasset, når den er blevet tilstrækkeligt tung. Gardinernes karakteristiske udformning er et udtryk for, hvor i glasset grænsen til enhver tid går mellem den homogene, stabile væske i bunden af glasset, inkl. de senest nedfaldne dråber hele veje rundt i overfladen, og den alkoholsvagere væske oppe på glassiden, som samles i dråber og løber ned som de velkendte ”tårer”.
Smag på den
Vinens gardiner er med andre ord en naturlig reaktion på alkoholens fordampning i glasset. Hvis der er meget alkohol i vinen, har gardinerne et andet udseende, end hvis der ikke er så meget alkohol i den. Men da mange andre faktorer end vinens alkoholindhold afgør, hvor hurtigt alkoholen fordamper, fx vinens, glassets og rummets temperatur, kan der ikke konkluderes noget entydigt om relationen mellem gardinernes specifikke udseende og vinens komposition. Det eneste, der entydigt kan konkluderes, er, at dråberne på indersiden af dit vinglas ikke fortæller dig særligt meget om, hvad din vin er lavet af, og slet ikke noget om, hvor lækkert det er at drikke den. Her skal anderledes kontante og fysisk krævende undersøgelsesmetoder tages i anvendelse. Du kan jo starte med at smage på skidtet.
Interessant artikkel, Rasmus. Kanskje antakelsen om vinens kvalitet utifra gardinene kommer fra de eldgamle tider da den beste vinen var den søte? Når adelen bød på Constantia fra Sør-Afrika eller søt, viskosiøs Tokaij og bøndene drakk sur, tynn, alkoholsvak vin. Et eller annet sted må jo ideen ha sitt opphav. Bare en tanke som slo meg.
Hilsen Heidi fra Norge
Hej Heidi
Tak for din kommentar. Hyggeligt at høre fra dig 🙂
Jeg tror, din teori om de søde vine i gamle dage utvivlsomt har noget på sig, men jeg er ikke sikker på, at den er helt dækkende.
Jeg synes, at jeg ofte oplever, at vindrikkere i desperat søgen efter håndgribelige pejlemærker i forhold til kvalitetsvurdering er villige til at acceptere selv de mest usandsynlige skrøner, uden at de behøver at have nogen som helst fornuftig historisk baggrund.
Et andet eksempel på det fænomen er antagelsen om, at vin med et højt alkoholindhold er bedre end vine med et lavt. Man kan argumentere for, at vin med meget alkohol er sødere og rundere og nemmere at forstå, men hvis smagen var årsagen til antagelsen, behøvede man jo ikke at kaste et blik på alkoholprocenten for at afgøre kvaliteten. Så var det jo sødmen og de runde former, som katalyserede drikkeglæden og ikke alligevel ikke alkoholen. Tommelfingerreglen om meget alkohol = god har ikke desto mindre sat sig fast i folks bevidsthed, fordi det er så nemt at se på flasken og konstatere, at vinen rummer 14,5 % alkohol. At vurdere, om vinen er sød, om tanninerne er modne og velintegrerede, og om det er fordi, frugten er fuldmoden og sødmefuld, at man godt kan lide vinen, er straks langt vanskeligere.
De nemt afkodelige og visuelle faktorer kan som sådan let blive ophøjet til tommelfingerregler for kvalitetsvurdering, ganske enkelt fordi de er til at afkode for amatøren, der mangler sprog og forståelse til at afkode vinens smag. Af samme grund er Parker-point så populære. I sig selv siger de intet om vinens udtryk, men de er langt lettere at forstå end en smagsbeskrivelse og opnår derigennem enorm popularitet.
Rasmus (med hilsen fra New York)
Godt, oplysende indlæg. Personligt kunne jeg dog godt tænke mig, at du linkede til relevante kilder eller angav relevant litteratur i forbindelse med naturvidenskabeligt relaterede blogindlæg. Og nogle gange tangerer du (med tanke på hvem der må formodes at læse din blog) “prædiken for præsten”. Hvor mange af dine læsere tror du f.eks. sætter f.eks. lighedstegn mellem god vin og høj alkoholpct – eller god vin og gardiner? Uden for vinentusiastcirkler er sagen selvfølgelig en anden…
Generelt er det dog super sympatisk, relevant og interessant at få udfordret nogle vinmyter – mere af den slags tak! Naturvidenskablighed kan dog – i mine øjne – også blive en fælde for vinoplysningen. Pønser i den forbindelse selv på et indlæg om/forsvar for brettonomyces, som – i lighed med korkproppen – i sygelig grad er blevet sygeliggjort af new world-bølgens (i dobbelt betydning) RENE frugtidioti. Sådan bliver i alt fald arbejdshypotesen – så må vi se, hvem der bliver omvendt i den sidste ende 😉
Susanne Hyttel har i øvrigt skrevet en meget oplysende artikel om vinens biokemi (herunder blandt andet vinens viskositet). Med mine ynkelige kompetencer udi det biokemiske, vælger jeg naivt at tro på hvert et ord.
http://www.google.dk/url?sa=t&source=web&cd=1&ved=0CBoQFjAA&url=http%3A%2F%2Fwww.italy.dk%2Fvin%2Fsusanne_hyttel.ppt&rct=j&q=susanne%20hyttel%20vinen%20biokemi&ei=ahKdTtvsC4PR4QTjvci4CQ&usg=AFQjCNHrnZvV8CCpHDLERG9ryaGWfPjepQ
Hej Isak
Du har ret; jeg burde linke til litteratur og undersøgelser, og det vil jeg bestræbe mig på fremover. MEN både hvad links og din kommentar om at prædike for koret angår, så giver det måske mere mening med mine valg, når jeg fortæller dig, at at ALT materiale på Holmgårds er skrevet til print. URL’en her er bare en opsamling for artikler, solgt til blade, magasiner, aviser etc. Den er bare et arkiv.
Ovenstående artikel er skrevet til en række regionale aviser, fx Frederiksborg Amts Avis, Herning Folkeblad og en håndfuld andre af samme kaliber. Det er med andre ord myntet på ganske almindelige vindrikke rundt omkring i det ganske danske – om end det selvfølgelig er snævret ind til det lille segment, som gider læse vinstoffet i regionalavisen. Så en vis interesse og baggrundsviden tillader jeg mig at gå ud fra, at de besidder.
I avisen er der ikke kultur for at notere kilder i form af links, så det er en efterbearbejdning, jeg i givet fald skal foretage til arkivet (Holmgårds). Det har dog det andet problem, at mine indlæg kan komme til at få et skær af noget decideret videnskabeligt, hvilket de alligevel langt fra er. Jeg går højt op i at researche detaljerne, men der fra og så til at kalde det “videnskab” er alligevel lang vej. Så i stedet for at foregive at fremlægge sandheden ved at læne mig op af videnskaben, er det mere trygt – og korrekt – at opfatte indlæggene som kulturstof, kulturkritik, måske endda, der er bygget op af mine personlige observationer og i vidt omfang af ting, som jeg bare synes.
God idé med en tematisering af brettanomyces. Hvor er det, du bringer den slags? Kan kun finde vinanmeldelser på din blog. Måske er der lidt inspiration at hente i https://hipsomhap.wordpress.com/2008/08/04/old-is-the-new-new/
Og tak for linket. Der er da én, der får detaljerne med 🙂
Rasmus
Aha, så forstår jeg bedre! Kan også godt forstå, hvis du ikke orker at efterbearbejde diverse artikler med kildehenvisninger alene for bloglæsernes skyld.
Tak for linket til din “Old is the new new”. Den kan helt sikkert inspirere (kan se at vi er på samme hold!). Det er rigtigt, at min blog foreløbig næsten udelukkende består af smagenoter, men jeg håber med tiden på at få mixet disse lidt op – bl.a. med noget mere holdningspræget…
Fedt blogindlæg, der kommer godt rundt om mange ting. Jeg vil lige rose dig for særligt én ting: Dit sprog – jeg finder virkelig dit sprog (altså tonen i dit sprog) helt vildt forfriskende. Hvor er dine indlæg dog bare lækre at læse set ud fra et sprogligt synspunkt – jeg nyder det virkelig. Dernæst tror jeg lige, at din blog skal smækkes på min egen blogroll alene grundet ovenstående.
Keep up the good work!
Vh
Eftersidderen
Kære Eftersidder
Tak for kommentaren og roserne. Dem er jeg vel nok glad for. Og for linket fra din blog, som jeg endnu ikke har haft tid til at kigge ordentligt på. Det vil jeg gøre ved en snarlig lejlighed.
Alt godt
Rasmus
Kære Rasmus,
Tak for din interessante artikel om gardiner i vinglas.
Jeg syntes godt nok ikke at dit billede viser gardiner men derimod dråber.
Ja det var bare det jeg ville bemærke.
Med venlig hilsen
Henning