I en artikel på politiken.dk fra den 29. oktober 2008 med titlen “Vin indeholder sprøjtegifte” gør københavnerbladet sig igen skyldig i unødvendigt følelsesladet retorik i sin politisk korrekte promovering af økoprincipperne.
I artiklen redegøres der for, hvordan en undersøgelse har påvist forekomsten af en række kemikalierester i konventionelt producerede vine, mens de testede økovine var fri for rester. En åbenlyst inhabil medarbejder i Danmarks Naturfredningsforening er citeret for at mene, at resultatet er “lidt rystende”.
Fødevarestyrelsen testede så sent som i 2007 55 vine på det danske marked. Ingen af dem overskred grænseværdierne for forekomsten af pestcidrester. Civilingeniør i styrelsen citeres for at specificere, at: “Den nye undersøgelse påviser jo heller ingen sundhedsfare ved kemikalieindholdet. Undersøgelsen viser blot, at der rent faktisk findes rester af pesticider i vinen”.
Af rapporten “Pesticidrester i fødevarer 2007 – Resultater fra den danske pesticidkontrol” fremgår det, at vin indtager en beskeden 7.-plads på top-20-listen over danskernes kilder til pesticidrester, til trods for vores prominente position i vinkonsumptionsstatistikkerne med 30 årlige liter per lever. Mere end i noget andet ikke-vinproducerende land i verden. De store syndere er snarere æbler, hvedebrød og kartofler, mens pærer, tomater og agurker kun er en smule vigtigere kilder end vin.
At der er pesticidrester i vin er uheldigt, og det er afgjort relevant at påpege, at det i princippet er en unødvendig kilde, når der nu findes så mange glimrende økovine. Men hvor er overskriften “Agurker indeholder sprøjtegifte” eller “Der er gift i æblerne”? Og hvad ville man egentlig opnå med sådanne unuancerede udbasuneringer, foruden at lægge til offentlighedens stigende frygt og forvirring overfor de diætråd, der som en anden tennisbold snart flugtes til én banehalvdel, snart til den anden?
Hvor debatten igennem 90’erne var præget af en offentlig skepsis over for fordelene ved det røde ø, der blev indført i 1989, så har strømningen de senere år været på ø’ets side. Dette til stor glæde for avlere og bevægelse som sådan, der oplever en voldsom omsætningsstigning for tiden, fx 33 % større økoomsætning i danske supermarkeder fra 2006 til 2007.
Det har gjort diskussionen til et allemandseje og som sådan et attraktivt stofområde for de brede medier, der ikke tøver med at score et billigt point eller to på at løbe med tendensen. Et andet eksempel herpå var under overskriften “Økologiske æg smager bedst” (se, hvad der var galt med den, her) fra politiken.dk den 19. marts 2008.
Det er brandærgerligt, at de gode intentioner bliver forvaltet med så lidt saglighed, for det skader åbenlyst den økologiske sag, når argumenterne bliver populistiske og sensationssøgende. Det handler tilsyneladende mere om catchy overskrift til at browntongue husarerne i fx Politikens sociokulturelt homogene læserskare, end at oplyse om reelle fordele og ulemper ved hhv. økologisk og konventionel vinproduktion.
De journalister, som behandler emnet økologi, bør bruge mere energi på at skelne mellem videnskabelig evidens og anekdotisk vidnesbyrd, hvis artiklerne skal vise andet end skribentens personlige holdning til emnet. Og så bør der skrues en kende ned for pathos i retorikken, hvis betegnelsen “journalistik” skal kunne anvendes om behandlingerne.
[…] Se også indlægget Politikens øko-demagogi […]