Efter måneder med vintermørke og rødvinshygge kan man få brug for et lødigt alternativ til alle caberneterne, pinoterne og shirazerne. Den ekspressive drue fra Alsace giver god vinøs oplevelsesvaluta for kronen.
Gewürztraminer er navnet på en af verdens mest udtryksfulde druer. Den giver meget karakteristiske vine med en helt speciel struktur og et enestående aromabillede. Det gør den ikke mindst interessant for den nye vindrikker, som i sin søgen efter referencer og pejlemærker i vinens verden, sjældent tager fejl af den intenst krydrede næse og store, bløde mundfylde. Det er en drue, som giver direkte udbetaling ved kasse ét: fuld skrue på alle de umiddelbare vindyder som sødme og frugtighed, og en duft så let genkendelig, at alle kan tale med. Hvis man opfatter hvidvin som sur, hvilket i princippet ikke er forkert, kan man med fordel kickstarte sin hvidvinskarriere med den charmerende gewürztraminer i tanken. Selv friske og syreholdige eksemplarer er tilforladelige i novicens mund på grund af den bløde struktur og næsens dominans af helhedsindtrykket.
Alsace
Gewürztraminer er ikke kun interessant for den utrænede gane. Selvom der bliver gjort ivrige forsøg med den celebre drue i lande som Tyskland, Italien, Chile, New Zealand, Sydafrika og dele af Østeuropa, så er det særligt den nordfranske region Alsace, der profilerer sig på den særlige vinstil, som gewürztraminer giver. Og det kan være endog overordentligt spændende, selv for garvede vinentusiaster. I Alsace er der nemlig tradition for at skrive druens navn på etiketten, og det giver en interessant mulighed for at studere terrænets og vinmagerens indflydelse på produktet. Druen er selvsagt den samme, og den er sjældent blandet med andre. Derfor taler man meget om markernes kvalitet, og om den type eller stil, som producenten beslutter for sin vin. Det kan være en knastør og frisk version, en kraftig, tung og fyldig, eller en sød og moden udgave. Typerne er et studie værd, og foruden smagens indsmigrende karakter, er det ikke mindst den umiddelbare korrespondance mellem valgene på marken og i kælderen, og resultatets personlighed, som ægger næseborene hos vindrikkere på alle niveauer.
Oprindeligt en italiensk drue
Gewürztraminer stammer fra Alto Adige i Norditalien, hvor dens genetiske ophav lyder navnet traminer, efter byen Tramin i Tyrol. Traminer er en drue med et meget mere stilfærdigt udtryk end sin efterkommer, men tilfældet har villet, at en mutation skulle skabe en variant med en meget voldsommere lugt, og noget andre vintekniske egenskaber. Italienerne kaldte den nye drue for traminer rosso, på grund af bærrenes lyserøde farve. Franskmændene hæftede sig ved druens duft, og kaldte den traminer aromatique eller traminer parfumé. Den tyske form gewürztraminer opstod i løbet af 1800-tallet, og i 1973 blev den det officielle navn på druen i Frankrig. Gewürz kan oversættes med ordet krydret eller parfumeret, og står man med et glas i hånden, er man ikke i tvivl om, hvordan betegnelsen er opstået.
Vanskelig produktion
Som med alting, som besidder en stor æstetisk værdi, er god gewürztraminer vanskelig at producere. Planten skyder knopper tidligt på foråret, og er som sådan ekstra sårbar over for frostskader. Dertil kommer, at stokken i sig selv ikke har et synderligt stærkt helbred, og angreb fra svamp, vira og skadedyr er en konstant fare. Gewürztraminer giver et usædvanligt lavt høstudbytte, så det kræver stor integritet af vinavleren at fastholde, at det centrale er vinens kvalitet, og ikke mængden af den. Selvom det er fristende at gøde og vande sig til et par ekstra klaser, bliver vinen bedst, hvis planten bliver tæt beskåret og udbyttet holdt skarpt i ave. Den slags spiller uvægerligt ind på slutproduktets pris, og det er ikke let at støve en flaske gewürztraminer op til under 60-70 kr. Den vigtigste pointe i den henseende er naturligvis, at det skal man heller ikke! Gewürztraminer er et specialprodukt, som man køber til en særlig sammenhæng eller anvendelse, og skal der bare bælles, bør der være noget andet i kartonen.
Rose, mango, honningmelon, fersken og hyben
Druen er i stand til at akkumulere relativt store mængder sukker i løbet af sin modningsperiode, og det er ikke usædvanligt med vine på 14 og sågar 15 % alkohol. Til gengæld lider druen under et tilsvarende lavt syreindhold, og kun med tungen godt placeret og en velovervejet vinifikationsmetodik kan man skabe gewürztraminere i strukturel balance. De pink druer giver vine i gyldne og grønlige farver, til tider med en lille kobbernuance, og en intens gullig lød, når vinen har nogle år på bagen. I munden er vinen fyldig, stor og tung, nogle gange nærmest olieagtig og pakket med tæt frugtighed. Jo mere alkohol, der er i vinen, desto tungere vil den forekomme, selvom høstudbyttet og eksperimenterne i kælderen også spiller en vigtig rolle for strukturen. Imidlertid er næsen gewürztraminers største fortrin. I toppen spores som regel de krydrede parfumer af nellike, kanel, muskatnød og anis, mens de mere frugtige toner åbenbarer sig ved snus nummer tre og fire: rose, mango, honningmelon, fersken, hyben og litchi (også kendt som kærlighedsfrugt). De mest raffinerede udgaver mønstrer eksotiske aromaer af kaffe, petroleum, dieselolie, lynghonning, kokos og røg.
Gewürztraminerens trumf
Vi danskere drikker ikke meget hvidvin. Ifølge statistikken er cirka hver femte vin, som stilles på et dansk spisebord, hvid. Og med sin meget karakteristiske stil er det ikke gewürztraminer, der står øverst på salgslisterne, til trods for sin umiddelbare charme og høje agtelse i vinens verden. Beskedent salg og en besværlig produktion betyder høje priser, men gewürztramineren har et trumf i ærmet. Ofte skal svinelæderet lettes for adskillige sedler, hvis vinen skal være kraftfuld, distinkt, ekspressiv og særegen ud over det sædvanlige. Men sådan er langt de fleste gewürztraminere fra naturens side, og selv de billigste eksemplarer kan give spændende vinoplevelser. Begynd med en budget-version, og arbejd dig vej igennem typerne til de søde og evt. ligefrem nogle ældre udgaver. Gewürztraminer er som skabt til velmodnede, bløde oste, men særligt de unge og friske vine gør et fornuftigt følgeskab til krydrede retter efter orientalsk forbillede. Og så er det en uovertruffen aperitif og mundvands-accelerator til når gæsterne lige er kommet.
“…og skal der bare bælles, bør der være noget andet i kartonen”.
Skarp Rasmus, skarpt.
Og jeg synes det er imponerende, at du kan skrive en forholdsvist længere tekst om en enkelt drue og -vin, som man bare bæller (…) i sig.
God artikel – man får helt lyst til et glas. Undre mig dog en smule over at noter af dieselolie kan ses som et positivt fænomen 😉
[…] Hvis du vil vide noget mere om druetypen, bør du kigge på denne glimrende artikel fra Rasmus. […]
[…] Hvis du vil vide noget mere om druetypen, bør du kigge på denne glimrende artikel fra Rasmus. […]