Mere end 1000 danskere har i en ny undersøgelse tilkendegivet deres holdning og kendskab til vin. Her er mine umiddelbare kommentarer til resultaterne
Det er altid interessant, når et firma offentliggør en undersøgelse om danskernes forståelse for vin. Som formidler af idéer og viden om vin dannes mit øjebliksbillede af situationen af mødet med læsere, vinklubber, virksomheder og andre grupper af vinnydere i forbindelse med vinsmagninger og foredrag over det ganske danske. Men 1000 mennesker kan jeg ikke få i tale på en gang, så jeg sætter pris på inputtet, når andre tager initiativ til at skabe et markedsoverblik. I juni 2008 var det det australske vinfirma Hardys, som adspurgte omkring 1000 danskere om deres opfattelse af vin i en række forskellige situationer. Ifølge en ny opgørelse i branchemagasinet Drinks Business er Hardys verdens næststørste vinmærke med rundt regnet 132 millioner solgte flasker om året. Hardys interesse i at kortlægge det danske marked er selvfølgelig primært kommerciel, men vi andre kan jo bruge resultaterne, som det passer os. I de følgende afsnit får du et udvalg af undersøgelsens resultater, samt mine kommentarer med kursiv.
Vinsituationer
· Halvdelen af de adspurgte danskere nyder vin dagligt eller mindst en gang om ugen; kun 18 % har angivet, at de drikker vin sjældnere end en gang om måneden. Glædeligt, at så mange fordeler indtaget over mange dage, i stedet for en overdreven omgang weekenddruk. Med den moderate, daglige vinkonsumption følger en statistisk sandsynlighed for, at du også har lavet mad af friske råvarer, i stedet for at købe færdigretter eller takeaway (Skovenborg et al., http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2007/9/pdf/VP49570.pdf.).
· Når danskerne går på restaurant, er størstedelen (26 %) ikke nervøse for at spørge tjeneren om hjælp med vinvalget, og én ud af fem vælger selv vin ud fra maden; kun 5 % føler, at situationen bliver akavet pga. manglende viden om vin. Gad vide, hvordan de resterende 49 % har det? Husk, at tjeneren er til for dig og ikke omvendt. Selvom det er sjovt at gå på jagt i vinkortet, er tjeneren med sit kendskab til retternes tilberedning i optimal position til at anbefale en vin, der passer til det faste. Udnyt situationen – du betaler for det under alle omstændigheder.
· I supermarkedet støtter danskerne sig i høj grad (39 %) til det, der står bag på etiketten, og dernæst (med 18 %) leder de efter en vin, de allerede kender; kun 2 % angiver, at de ville vælge den billigste. Bagetiketter lever ikke længe, hvis de er direkte misvisende. Men vær ikke blind for, at de, ligesom de fleste andre ting, som producenter og forhandlere skriver på deres varer, er skrevet for at sælge vinen. Kan du selv angive på en skala, om vinen er tør eller sød – og isolere din vurdering fra den udtørrende mundfornemmelse ”adstringens”? Og er du enig i, at den samme vin kan passe smaddergodt til så mange forskellige retter, som det ofte er angivet? Vær kritisk, og træn din terminologi, så du forstår, hvad der menes med de begreber, etiketterne anvender.
· 46 % af danskerne svarer ’vin er til hverdag’, men samtidig er 52 % enige i, at ’vin er til fest’. Ja, vin er til både hverdag og fest, og måske skulle du overveje, om det var en idé at drikke lidt dyrere vin til hverdag, hvor du har ro og tid til at smage efter, og lidt billigere vin til festen, hvor det meste af din opmærksomhed er rettet mod dine medgæster og den gode stemning. Bare en tanke.
Vinviden
· Ved det åbne spørgsmål uden svarmuligheder ’hvilke tre vinlande kender du eller har du hørt om’, svarer hele 79 % Frankrig, 56 % Italien og 38 % Australien. Vinlande som Østrig, Bulgarien og New Zealand er der kun 1 %, der kender. Jeg tror, at mange danske udmærket er klar over, at der er vinproduktion i Østrig etc., men med tanke på, at Frankrig, Italien og Australien alle er blandt de fire lande, som leverer mest vin til Danmark, er besvarelserne statistisk meget præcise. Det kan undre, at flere nævner Australien end Chile, som har større markedsandel herhjemme, men måske er det nemmere et identificere sig med sit sjældne valg af australsk end med sit hyppige valg af en billig chilener?
· Når der skal nævnes tre vinregioner, er danskerne bedst bekendt med de franske områder (også her adspurgt som åbent spørgsmål uden svarmuligheder); Bordeaux (41 %), Bourgogne (26 %) og Alsace (26 %). Ikke overraskende. Ej heller med tanke på det faktum, at andre berømte navne som fx amarone, chianti og brunello refererer til hhv. en vintype og specifikke vine fra områder med andre navne (Toscana/Montalcino). Jeg vil tro, at Rioja, Rhône og Piemonte ånder de tre franske områder lige i nakken.
· Hele 46 % svarer merlot, når de bliver bedt om at nævne tre druetyper (uden svarmuligheder). På anden og tredjepladsen over kendte druetyper kommer cabernet sauvignon (29 %) og syrah/shiraz (25 %). Kun 16 % angiver her chardonnay, og ikke mere end 9 % angiver pinot noir. Fint nok, at man kan nævne nogle druenavne, men det giver nu engang mere mening at orientere sig ifølge geografi og den specifikke producent. Begge sidstnævnte influerer vinens udtryk meget mere end druen.
Vin og mad
· Mere end hver sjette dansker vil gerne vide mere om vin, og her er det især emner som ’mad og vin’ (75 %), ’druetyper’ (70 %) samt ’håndtering af vin’ (53 %), der er af interesse. Denne vinviden vil danskerne foretrække at tilegne sig som bred basisviden (69 %) frem for blot tommelfingerregler (25 %) eller ekspertniveau (6 %). Ærgerligt, at de resterende fem ud af seks danskere ikke har nogen ambition om at lære mere om vin. Ikke mindst når vi ved, at vin er sådan en fin katalysator for forståelsen for sammenhængen mellem smag og kvalitet – en sammenhæng, som vi med fordel kan overføre på den faste del af vores diæt og blive lykkeligere og sundere mennesker.
· Når vinen skal vælges til maden, mener hver anden (49 %), at dette er en smal sag. 53 % vælger det, de godt kan lide uanset maden, 39 % kan drikke rødvin til al mad og 38 % kan drikke hvidvin til al mad. Det er selvfølgelig en smal sag, hvis man drikker den samme vin til alt. Det kan man naturligvis godt, men det siger sig selv, at noget passer bedre sammen end andet, og at det er i nuancerne og de små forskelle, at skønheden skal findes. Hvis vinen er i balance, passer den til langt det meste. Vin med meget personlighed i en bestemt retning er mere krævende. Hvidvin kan generelt parres med flere forskellige typer af retter end rødvin.
· Myten om, at hvidvin kun bør drikkes til fisk, synes punkteret, da hele 67 % svarer, at de er uenige i denne påstand; og halvdelen svarer, at rød- og hvidvin ikke kan generaliseres i forhold til mad. Godt, at få aflivet sådan en fjollet misforståelse. Der ligger oceaner af store vinoplevelser på den anden side af en større anerkendelse af hvidvin som den kunstart, rødvin historisk har haft eneret på i manges bevidsthed. Ikke mindst kan den stigende forståelse for kvaliteten i et friskt og læskende element forhåbentligt medvirke til at skubbe nogle flere hvidvine over disken i fremtiden.
Vin og køn
- Otte ud af ti danskere mener, at både kvinder og mænd bør vælge vinen på en restaurant, og 73 % mener også, at begge parter bør smage for. Alligevel er det hele 69 %, der mener, at mænd interesserer sig mest for vin. Mænd interesserer sig ikke mere for vin end kvinder. Kvinder har bare en anden måde at udtrykke deres interesse på – en måde og en sprogbrug, som sjældent opfanges af de mænd, der sætter dagsordenen i medier og vinbranche – og som dermed kommer til at definere den offentlige forståelse for, hvem der går op i vin. Fremtidens terminologi omkring vin, smag og gastronomisk kvalitet bliver efter alt at dømme mere feminin, med fokus på bløde værdier som skønhed og glæde i stedet for maskuline værdier som pris, prestige og teknik.
- 63 % mener, at mænd generelt ved mest om vin, og 62 % mener også, at det oftest er manden, der køber vin ind til husstanden. Ved dette sidste spørgsmål fordeles resultatet på 71 % mænd og 51 % kvinder, der har svaret, at det er mændene, der fortrinsvis køber vin ind. Min observation er, at det mange gange er manden, som køber de tre gode flasker vin, der skal indtages til en særlig lejlighed, mens kvinden køber de to x 3 liter bag-in-box, som bliver konsumeret i ugens løb til frikadellerne og den sene Deadline. Som sådan bliver det meste vin indkøbt af kvinder, mens de fleste vinkroner bliver spenderet af mænd. Det er jo dem, der ved noget om vin …
Undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med Webpol i juni 2008 for det australske vinfirma Hardys. 535 kvinder og 538 mænd over 18 år fra hele Danmark har deltaget.
[…] den som pdf under linket her. Og så kan du læse mere analyse af danskernes vinvaner i artiklen Danskernes syn på vin her på […]
Hej Rasmus.
Er det muligt at du kan sende et link til Hardys undersøgelse eller sende den hvis du har den liggende?
Mvh. Mads Hostrup Mortensen
Hej Mads
Jeg har den desværre ikke. Den blev i sin tid – altså for snart fire år siden – sendt som et Word-dokument sammen med en pressemeddelelse fra kommunikationsbureauet Hill and Knowlton, der på det tidspunkt stod for Hardy’s’ pr i Danmark.
Nu er undersøgelsen jo efterhånden noget bedaget, men du kan sikkert få den hos Hill and Knowlton, hvis du spørger pænt.
Rasmus