Hvordan kan vi ære traditionerne, fastholde menuen, og alligevel gøre den klassiske danske julefrokost en smule mere gastronomisk kultiveret og interessant? Det er detaljerne, der tæller
Julefrokosterne er over os. Ingen forening, virksomhed, kortklub eller sammenslutning er for lille eller ubetydelig til at skrue et møde sammen under titlen ”julefrokost”, og ingen dansker er i tvivl om, hvad det betyder. Menuen er klippefast, om end noget af det mest ulogiske og stilmæssigt eklektiske, man kan forestille sig. Hvordan var det nu lige, at vi fik den idé, at den samme røde tråd løber på tværs af marineret sild med karrysalat, friturestegte fiskefileter med remoulade, leverpostej med stegte champignoner, medisterpølse med sennep og risalamande med kirsebærsovs? Nej vel. Men en tradition er en tradition, så længe den gør folk glade, og som sådan er der stadig masser af saft og vigør i den klassiske danske julefrokostbuffet. Inklusive den velvoksne udfordring, der ligger i at navigere socialt mellem kollegerne, chefen og evt. kunder, mens både de og du tangerer promiller, der skal tælles på mere end én hånd. En nærliggende overvejelse går på, i hvilket omfang der et tale om et middagsselskab, en drukfest eller et socialt eksperiment. Og dernæst, hvad vi kan finde på for at raffinere den famøse danskermodel bare en lille smule. Jeg vil vove et bud.
Rationalet, hvor der er tale om et sådant, orienterer sig primært socialt, dvs. i forhold til at få nedbrudt den sidste snert af selvkontrol og som sådan stimulere festen maksimalt.
Rationalet bag drikkevarerne
Den obligatoriske likviddiæt sætter alkoholstærkt og ekstraristet pilsnerøl, iskold snaps og diverse sodavand i højsædet. Rationalet, hvor der er tale om et sådant, orienterer sig primært socialt, dvs. i forhold til at få nedbrudt den sidste snert af selvkontrol og som sådan stimulere festen maksimalt. Men der kunne også ligge et rent gastronomisk motiv bag valget af væsker. Julebuffeten besidder en voldsom smagsintensitet pga. det høje indhold af syre, sukker, fedt og salt, og som sådan har vi brug for mindst fire specifikke egenskaber ved drikkevarerne: 1) de skal ligeledes være smagsintense for ikke at fremstå spinkle og ligegyldige (det stærke øl), 2) de skal harmonere maden ved at spille med på fx syre-/sødme-profilen (ekstra ristet øl = mere sødme + sodavand = endnu mere sødme), 3) de skal rense mund og svælg for fedt, hvilket kræver syre og alkohol (snapsen + sodavand), 4) de skal hjælpe på fordøjelsen, så vi kan danse på bordet efter den fjerde medister (snapsen). De traditionelle drikkevarer er som sådan ikke helt ved siden af, og det er nærliggende at bruge forlægget som platform for et forsøg på nytænkning.
Vand og snaps
Hvordan kan vi ære traditionerne, fastholde menuen, og alligevel gøre seancen en smule mere gastronomisk kultiveret og interessant? Lad os begynde med sodavandet. Ligesom alkohol er de søde læskedrikke vanddrivende, hvilket betyder, at du skal drikke en masse vand for at undgå en dehydrering (læs: onde tømmermænd) morgenen derpå. Hvis du skyller snapsen ned med øl, og øllet ned med en sodavand, så kan du indtage flydende hele aftenen, men alligevel ende med et voldsomt væskeunderskud i kroppen. Skift sodavandet ud med postevand, og smid om muligt nogle isterninger og en myntestilk i kanden, så du kan nyde den opkvikkende effekt, det kolde vand og myntens friske aromaer har at byde på. Hvis vandet repræsenterer bordets iskolde effekt, behøver snapsen ikke gøre det samme. Vores tradition for at køle snapsen så meget som muligt tjener alene det formål at få den tid at smage af så lidt som muligt, så vi kan lægge nakken tilbage med et minimum af væmmelse. Men sådan behøver det ikke at være. Snaps er et begreb, der dækker over en århundredelang kultur, som vi danskere tidligere har dyrket med stor entusiasme og indsigt. Den strækker sig fra den noget grove æblebrændevin til de mest sofistikerede kryddersnapse, som kan smagssættes med alverdens skønne urter og krydderier. Den slags kan du lave selv eller købe i en specialhandel, og det behøver ikke være meget dyrere end den røde Aalborg, du ellers ville have købt. En væsentlig forskel er dog, at de velsmagende snapse bør nydes ved 10-12 grader for at komme til deres ret. Med den højere temperatur følger større næse og mere intens smag. Det katalyserer en større mæthedsfornemmelse – både hvad angår vådt og tørt. Det er der flere fordele i. Du nyder snapsen mere, drikker den langsommere, drikker en smule mindre, spiser måske en smule mindre, fordi dit fokus på indtag nu er delt mellem glas og tallerken, bliver mindre beruset, mindre tung, danser bedre, forfører effektivt sekretæren, og performer på kopimaskinen, som var du 22 igen!
Øl og vin
Det er ok at fastholde tanken om de relativt alkoholstærke øller, fordi de som nævnt fungerer godt til maden. Men du kan gøre mindst to ting sjovere end at investere i en klassisk julebryg fra Carlsberg: 1) Stræb efter aromatisk kompleksitet i øllen. Her kan Carlsbergs almindelige ølserier ikke være med. Kompleksitet giver igen indtryksmæthed og får dig til at drikke lidt langsommere – om end med større nydelse. Kompleksitet betyder et bredt smagsspektrum, men også at noget er uvant, at der er noget interessant ved at lugte til øllet. Prøv at skifte Carlsberg ud med nogle af de vidunderlige specialøl, som brygges af dedikerede producenter over hele Danmark. Du kan sagtens finde noget, der både passer til din smag, og som er nyt og spændende. 2) Køb mere end en slags øl. Du har fem-seks, hvis ikke flere, madretter på buffeten; hvorfor skal der kun være én øl? Ved at blande en række forskellige øl, optimerer du sandsynligheden for at vinde den ovenfor beskrevne aha-effekt. Desuden er der større chance for, at noget passer perfekt til maden; der er garanteret noget for enhver smag; der er hele tiden noget nyt at smage på og måske tale med sidemanden om; og fokus flyttes igen fra vanedruk til lystdruk, hvor det hører hjemme. Du sætter flasken eller glasset til munden, fordi det er spændende, underholdende og lækkert – ikke fordi du skal være møgberuset. Bevares, det er der ingen skam i, men behøver det være målet i sig selv? Og vinen? Hør, skal vi ikke drikke vin resten af året, og så give det fremragende danske øl en chance til julefrokosten? Det gør jeg.
Skriv en kommentar