USA’s nye præsident er valgt af landets vinproducerende og vindrikkende stater, og adskiller sig fra sin afholdende forgænger ved at være en ivrig vinnyder og -samler
Over hele verden bliver der klinget bægre, når USA’s spritnye præsident Barack Obama bliver taget i ed i morgen, tirsdag den 20. januar 2009, og meget tyder på, at der er vin i de fleste af glassene. Man skal nemlig ikke være nogen dræven statistiker for at gennemskue en vis sammenhæng imellem vinkonsumption og det at foretrække Obama som præsident. Obama vandt ni ud af de ti stater, hvor der drikkes mest vin i USA. Undtagelsen er Texas, USA’s fjerdestørste vinmarked, som har været en sikker republikansk højborg siden Reagan i 1980 – til trods altså for en kultiveret alkoholpræference.
Mon ikke residensen i Det Hvide Hus også er udstyret med en flaske eller to til at dulme nerverne for det nye verdenspolitiske håb?
Faktisk vandt Obama i 17 ud af USA’s 20 mest vinglade stater, mens McCain snuppede ni ud af de ti mest vinafholdende. Her var Vermont undtagelsen til at bekræfte regelmæssigheden. At Obamas valgstater producerer 98,6 % af al vin i USA, er nok mere kuriøst end egentlig informativt, når man husker på, at Californien, som Obama vandt, alene varetager cirka 83 % af landets produktion. Så er det mere interessant, at demokraterne slog republikanerne i 20 ud af de 25 stater, hvor der produceres mest vin, selvom der selvsagt er et vist sammenfald med de mest vinkonsumerende stater.
Til trods for mangt en udtalelse, der kunne indikere det modsatte, er George Bush faktisk afholdsmand, mens Barack Obama efter sigende har en fyldig vinkælder i sit tidligere hjem i Chicago. Mon ikke residensen i Det Hvide Hus også er udstyret med en flaske eller to til at dulme nerverne for det nye verdenspolitiske håb? Hvilken indflydelse, Obama får på det amerikanske vinmarked og på amerikanernes drikkevaner, er ”yet to be seen”. Her fra spalten skåles under alle omstændigheder velkommen. I vin!
Det er gråt udenfor, og intet indikerer at dagen har noget særligt i sig. Men min mor har fødselsdag og nyder sin kaffe på senge. En nybagt bolle med ost og TV2 s morgentv. Hun er i himlen. Man aner altså at det ikke bare er en almindelig dag. Alice fylder 66 kun et sekstal fra the number of the beast, men hun ved også at dagen ikke er hendes. Så denne formiddag siger hun til mig at hun glæder sig til præsidenten bliver præsident. Lagkagen er færdig og den er til os alle sammen, håber jeg. Jeg trænger ikke men der er nok en dreng på Gazastriben, som kunne bruge et kram og et stykke kage. Bare lidt flødeskum. Er Obama flødeskum? Jeg håber det.
LP
LP – havde helt glemt, at du kan skrive! Dejligt. Min far bliver 56 i dag. Hvis der er lagkage, må han spise den selv. Ikke engang vejret i Nordjylland kan jeg deltage i. Men på Østerbro skinner solen, og jeg har på fornemmelsen, at det ikke er det sidste, vi har set til den. Obama er amerikaner, og lejlighedsvise luftbobler i fløden kan næppe undgås. Men sikkert er det, at han er cocktailbærret på toppen af min 2009-optimismes velrullede kransekage. Der bliver skåret for kl. 18. Bon appétit på de nye tider.