Det er ikke kun vulkanen Etna, som er aktiv på den populære italienske solskinsø, Sicilien. Den regionale vinindustri sprutter med samme iver af virkelyst og nyskabelse
I forrige uge var det Siciliens tur til at invitere den mest nysgerrige del af verdensvinpressen til et kig på øens vinindustris formåen anno 2009. Det foregik denne gang i byen Catania på Siciliens sydøstkyst, og avisens udsendte vinmåler var på pletten med friskpoleret gane og åbent sind. Indtrykkene fra fire dages smagning var mange og meget langt fra entydige. Sikkert er det, at kvaliteten i vinene fra Sicilien er på vej op med rivende hast, at der er mange spændende vinoplevelser at finde, hvis man leder lidt, og at der stadig produceres store mængder rædsomt sprøjt på den populære vulkanø. Vinene fra Etna er de mest spændende.
Der er intet forkert i at sige, at man holder meget af trompet, men den dedikerede musikelsker vil nok mene, at det er Miles Davis og ikke trompeten, som giver musikken liv, nerve og perspektiv.
Hurtigt overblik i tal og fakta
Siciliens 650 vinproducenter har traditionelt gjort sig mest i søde og forstærkede vine, men i dag ligger det kvalitative fokus primært på tørre vine, hvide såvel som røde. 75 % af vinen produceres af kooperativer. Sicilien lægger land til 17 % af Italiens samlede areal af vinmarker, hvilket er mere end nogen af landets andre regioner. Øen er delt op i syv underregioner, som i alt indeholder ikke færre end 31 geografisk definerede appellationer. Langt størstedelen af øens vinproduktion er dog klassificeret som såkaldt IGT Sicilia, dvs. Indicazione Geografica Tipica fra Sicilien. IGT-kategorien er som regel udstyret med navnet på en druesort på etiketten, hvilket er kilde til en vis debat. Den mest plantede drue på Sicilien hedder catarratto bianco, den udgør en tredjedel af øens beplantning og anvendes mest til den søde og forstærkede vin marsala. Chardonnay er den næstmest plantede grønne drue. Af røde kommer nero d’avola på førstepladsen efterfulgt af de internationale kendisser syrah, merlot og cabernet sauvignon.
Oprindelige eller internationale druesorter
Ligesom det er tilfældet i flere andre italienske vinregioner, synes der at være to lejre, når det handler om holdningen til, hvilke druer, man skal satse på. Der er dem, som mener, at man skal dyrke de druer, der giver en god vin, som folk gerne vil købe, mens andre mener, at vinene også bør være typisk sicilianske ved at være lavet af traditionelle og oprindelige druesorter. Ingen af de to flanker har nødvendigvis mere ret end den anden, og når der tydeligvis er et velvoksent marked for merlot og chardonnay, som forbrugerne kender bedre end områder med navne som Cerasuolo di Vittoria, Sciacca og Riesi, så er det nyttelyst at kæmpe imod. Men det skal ikke være nogen hemmelighed, at overtegnede finder langt større fornøjelse i de vine, der produceres på druesorter, som bibringer vinen noget personlighed og egenart. Det gør fx den kraftfulde nero d’avola i sine bedste øjeblikke, ligesom nerello mascalese, hoveddruen i de bedste vine fra vulkanen Etna, frappato, som giver lyse og lette vine, og ikke mindst hvidvinsdruen fiano, som godt nok mest er kendt for sine bedrifter i regionen Campania på fastlandet. At vælge mellem smagen af en drue og smagen af en region er som at vælge imellem at lytte til et specifikt musikinstrument eller en bestemt musikers fortolkning af dets potentiale. Der er intet forkert i at sige, at man holder meget af trompet, men den dedikerede musikelsker vil nok mene, at det er Miles Davis og ikke trompeten, som giver musikken liv, nerve og perspektiv. På den anden side, kan alle jo ikke forventes at være dedikerede musikelskere, endsige vinentusiaster, og der er heldigvis plads til både trompet og Miles Davis, til merlot og til Etna, i din vinreol. Alt til sin tid.
Gode producenter
Mine bedste oplevelser med siciliansk vin er uden nævneværdig konkurrence affødt af de helt særlige forhold og idealer, som hersker på den 3323 meter høje vulkan Etna på øens østside. Vulkanen er lige så aktiv som de innovative vinmagere, som frygtløst dyrker vin på dens skråninger. Fem mindre udbrud er det blevet til i dette årtusinde alene, men hvis det er med til at holde vinproducenterne ved ilden, så må vi håbe, at det fortsætter sådan. Producenter som Benanti (forhandles af Cappa Vin), Frank Cornelissen (Atomwine) og Graci (ingen dansk forhandler) frembringer smukke, kølige og til tider udfordrende vine, som viser en ny og meget raffineret side af øens kvalitetspotentiale. Andre dygtige vinerier er Donnafugata (Niche Vine/Propperiet), hvis søde vin Ben Ryé ved flere lejligheder har fugtet mine øjne med tårer af lykke. Der er Planeta (Østjysk Vinforsyning), et moderne foretagende, der definerer den sicilianske dagsorden for markedsføring. Og ikke mindst COS, hvis biodynamiske vine er så lette, delikate og elegante, at man har svært ved at tro, at de er undfanget af solskinsøen en veltrænet spytklat fra Afrika. Men det er de, og forhandles i Danmark af firmaet Simoncini. Søg, og du skal finde, lyder ordet. Sådan er det også med siciliansk vin. Du får ikke de bedste vine foræret, og det kræver lidt benarbejde at støve dem op. Men for den eventyrlystne vinentusiast er det afgjort indsatsen værd.
[…] manifestationer af de helt særlige kvaliteter, der kan opnås på vulkanen Etna på Sicilien (læs artikel om det her). Gracis vine er vilde og tro mod det iltre Etna-terroir, men de er samtidig elegante, polerede og […]