20 fede fakes, der får dig til at fremstå som en garvet vinkender
Af Rasmus Holmgård
Du ser dig selv som intelligent, kultiveret og klassisk dannet, sassy og classy, lidt af en renæssancemand m/k, faktisk. Men når samtalen falder på vin, forsøger du desperat at dreje den tilbage på tidlige Thelonious Monk-indspilninger og japanske essayister fra sen-80’erne. Den smertelige sandhed er nemlig den, at du aldrig har fundet tiden til at lære at skelne en portvin fra en sherry, en chardonnay fra en sauvignon og en amarone fra en barolo.
Men hvordan opretholder du dit dyrebare image som kræsen æstetiker og kulturelitær verdensmand, når det eneste, du rigtigt ved om vin, er, at det gør ondt i hovedet dagen derpå? Her er 20 fede fakes, der får dig til at fremstå som en ægte vinkender. Vin i glasset og is i maven: It’s faking time!
Din chef elsker også amarone, men er nødt til at give dig ret for ikke at virke som en gastronomisk neandertaler. I bonder. Lønforhøjelsen er inden for rækkevidde.
5 fede fakes til
middagen med chefen
- Hold på stilken. Chefen og hendes mand er kommet til middag. Perfekt lejlighed til at flashe, at dit enorme kompetencespektrum også omfatter gastronomien. Den forestilling holder imidlertid ikke et sekund længere end til der, hvor du griber om glassets ballon med dine madlavningsfedtede klør fem. Don’t do it! Fra aftenens første til den sidste tår, løfter du glasset ved at holde på stilken, så dit glas holdes rent, og så du ikke opvarmer indholdet med energien fra din hånd.
- Sprød koldklimavin. Der er tradition for at servere en boblevin som aperitif, men for at fremstå original og selvstændig serverer du en stille hvidvin fra Muscadet i Frankrig, en grüner veltliner fra Østrig eller en tør tysk riesling i senest tilgængelige årgang. Mens du skænker, meddeler du hensat: ”Jeg er simpelthen blevet så vild med helt tørre og sprøde koldklimavine. Den her er noget af det mest saftige og elegante, jeg har smagt.”
- Mineralitet. Ingen ved rigtigt, hvad det vil sige, at en vin er mineralsk, og derfor er der nemme point at score ved at omtale mindst én – men gerne flere – af aftenens vine som ”mineralske”. Om den hvide kan du sige: ”Sikken skøn balance mellem frugtighed og mineralitet. Virkelig god madvin.”
- Hæng dig ikke i gardinerne. Efter middagen er der tid til at sidde og lege med vinen i glasset. Når chefen bemærker vinens såkaldte gardiner på siden af glasset, supplerer du imødekommende (fordi der her er stor risiko for at fremstå som en smartass): ”Ja, så længe man ikke tror, det siger noget om vinens kvalitet. Det siger faktisk ikke engang noget om, hvor tykflydende den er. Gardinerne er resultatet af Marangoni-effekten, der siger noget om væskers damptryk.”
- Ikke mere amarone. Du elsker den gumpetunge, børnevenlige sødme i amarone, men som den vinøse fashionista, chefen gerne skal tro, at du er, sørger du for at indskyde under middagen: ”Nu må det også snart være slut med al den amarone og ripasso, man får over det hele. Alt det alkohol og restsukker maskerer jo terroiret helt forfærdeligt. Hvad er det sjove i en vin, der smager som en brownie?” Din chef elsker også amarone, men er nødt til at give dig ret for ikke at virke som en gastronomisk neandertaler. I bonder. Lønforhøjelsen er inden for rækkevidde.
5 fede fakes til
restauranten
- Løft vinglasset. Det første du gør, når du har bænket dig, er at løfte vinglasset og undersøgende balancere det i hånden. Ryst det evt. let, som om du forsøger at vurdere dets vægt. Betragt det fra forskellige vinkler, og stik næsen hurtigt i det tomme glas og lad, som om du tjekker glassets baggrundslugt, så du senere kan korrelere vinens ditto. Ja, du ligner en komplet idiot, men dit selskab vil uvægerligt imponeres over din klinisk analytiske tilgang til aftenens drikkeinstrument.
- Kælderkortet. Tjeneren kommer med et menukort, der også indeholder et antal vine på glas og flasker. Uanset hvor stort udvalget er, stiller du nysgerrigt spørgsmålet: ”Har I andre vine end dem på menuen? Et kælderkort med ældre årgange og den slags?” Svares der afkræftende, accepterer du med en skuffet men overbærende mine.
- Sig vinens navn. Du bestiller vinen ved at at memorisere navnet på den og udtale det til tjeneren efter bedste evne. Ikke noget med at pege i kortet eller bare nævne, at du gerne vil købe ”Nummer 14”. Bare giv den gas med de italienske rulle-r’er og de franske nasaler; hvis du udtaler vinnavnene med tilpas stor autoritet, vil ingen rette dit gebrokkene fremmedsprog.
- Altid isspand. Når vinen ankommer til bordet, griber du om flasken, som tjeneren viser frem. Du foretrækker din vin kropsvarm og alkoholdampende, men ægte vinkendere vil altid have vinen kølet. Alt andet end en decideret kold flaske bør få dig til at bede om en isspand. Til dit selskab siger du: ”Lad os lige få den ned på 15-16 grader, så alkoholen ikke dominerer næsen alt for meget.”
- Godkend uden at smage. Hvis tjeneren udfører det arkaiske ritual med at lade dig smage på vinen, før den serveres, er det en chance for at imponere, som du ikke må lade gå til spilde. I stedet for at kyle vinen direkte i svælget, slynger du den målrettet 3-4 gange rundt i glasset, før du sætter næsen til kanten. Du nikker indforstået til tjeneren og siger ”ja tak, den er fin”, stadig uden at smage på vinen. En ægte vinkender kan lugte det, hvis vinen har prop og andre fejl, og din mådeholdende teknik understreger din kontrol og indsigt.
5 fede fakes til
vinforretningen
- Fancy vinområder. Du skal have et par gode flasker med hjem til middagen og vil gerne tage dig anstændigt ud i vinforretningen. Hvem ved, hvem der lytter bag reolerne? For at understrege din kræsne stil bruger du tiden ved hylderne med vine af følgende trendy oprindelse: Jerez (SP), Jura (FR), Champagne (FR), Saumur (FR), Franken (TY), Wachau (ØS), Friuli (IT) og Etna (IT).
- Drue vs. terroir. Du ved, der er noget, som hedder ”chardonnay”, men længere går din viden om druesorter ikke. Det er der råd for. Når vinhandleren spørger, hvilken drue du kan lide, svarer du: ”En vin er SÅ meget mere end sin druesort. Vækststedet og vinmagerens personlige præference er jo det, der egentlig giver vinen sin egenart. For mig er det langt mere interessant at tale om, hvor vinen kommer fra, og hvem der har lavet den. Hvad har du fx fra Etna?”
- Ham der Parker. Robert Parker er navnet på verdens mest berømte vinanmelder. Som den selvstændigt tænkende vinekspert, du gerne vil ligne, forsager du Parkers dominans og effekt på markedet. Til din vinhandler siger du: ”En vins skønhed lader sig ikke reducere til et antal point. Jeg er SÅ træt af stjerner og hjerter og pointskalaer. Og hvis en vin får mange point af Parker, er det i øvrigt slet ikke min kop te.”
- Skruelåg. Kun novicer tror, at skruelåg er til billig vin. Du overbeviser vinhandleren om din overlegne vinforståelse med sætningen: ”Al den snak om for og imod skruelåg er heldigvis blevet afløst af en mere differentieret diskurs. Skruelåg er jo genialt til unge og frugtige vine, der bare skal være friske og læskende.”
- Naturvin. Vinøs ekstremsport og venstreorienteret vintype, som hipstersommelierer serverer på restauranter som noma og Geranium. Du er langt hævet over æstetisk politisering, og lader en diskret bemærkning falde: ”Skyttegravskrigen om naturvin har varet længe nok, og det er på tide, vi lader vinens udtryk definere kvaliteten, snarere end at diskutere, hvordan den er lavet. Der findes fantastiske naturvine og fantastiske konventionelle vine. Og rædselsfulde udgaver af begge. Lad os komme videre i teksten.” Vinhandleren falder med garanti på halen over dit overblik og storsind.
5 fede fakes til
besøg på vingården
- Bed om en spyttespand. Du er på vingårdsbesøg og får lov til at smage nogle vine. Du er der selvsagt for at få en lille skid på, men du beder alligevel om en spand til at spytte i. Det får dig til at virke mere seriøs og professionel.
- Mindre eg. På rundturen i vineriet bemærker du til vinmageren, at du foretrækker vin med langt mindre nyt træ i dag, end du gjorde for 5-10 år siden. Med din notoriske hang til tunge, sødmefulde vine er det en lodret løgn, men vinmageren er helt enig, og hurtigt ligner du rundturens mest vinrutinerede gæst.
- Drue eller terroir. I er kommet en tur i vinmarken, hvilket er dit cue til at stille spørgsmålet: ”Er det ikke svært at finde balancen mellem at udtrykke druens karakter og vækststedets kvalitet?” Altså, skal vinen smage af pinot noir eller af Bourgogne? Det er der selvsagt ikke noget rigtigt svar på, men netop derfor fremstår du dyb og filosofisk.
- Interessant og original. Spyttespanden var en god idé, for vinene smager grufuldt i din mund, og du fatter slet ikke, at de får toppoint af alle anmelderne. Det kan du uden at lyve alt for meget skjule bag hule fraser som: ”Det er virkelig interessant, det her”, ”Meget originalt udtryk” og ”God balance, fast struktur og sund frugt. Spændende.”
- Global opvarmning. Et andet spørgsmål, der stensikkert vil dupere både vinmageren og dine meddeltagere med din dybe forståelse for miljøfaktorer og vinavl, er: ”Hvordan oplever du effekten af den globale opvarmning? Høster I tidligere end før, eller overvejer I at plante andre sorter end de nuværende?” Filantrop og ønologisk vismand, det er lige dig.
Skriv en kommentar