Danmarks mere end 50 musikfestivaler handler ikke kun om musik. Vi indtager enorme mængder alkohol for at forstærke skønheden ved musikken, festen og det sociale samvær. Men alkoholen kan også i sig selv være skøn, og så behøver man måske ikke så meget af den for at være godt underholdt.
Da den franske forfatter Stendhal den 20. januar 1817 ankom til Firenze, fandt han sig omgivet af kunst af så utrolig skønhed, at han fik et nervøst sammenbrud. ”Den flodbølge af følelser, som overvældede mig, flød så dybt, at den knapt kunne skelnes fra en religiøs oplevelse,” skrev han om det, der senere blev kendt som ”Stendhal-syndromet” – en voldsom fysisk og psykisk reaktion på oplevelsen af stor skønhed. Evnen til at lade sig påvirke af kunstens og naturens egen skønhed varierer fra en person til den næste. Men vi stræber alle efter den. Det gælder i hvert fald de flere hundred tusinde danskere, som hvert år frekventerer landets mere end 50 musikfestivaler fra Skagen til Tønder. Vi tager på festival for nydelsen af det skønne i musikken, i det sociale samvær, i solen og i sex og i sommernatten. Og vi vil vride hver en mulig oplevelse ud af dagene under åben himmel.
Glæden er øjeblikkelig, og nydelsen er uafhængig af den konsumerede volumen. Du beruses af velsmagens skønhed alene.
Sanseforstærkende
Mange af os glemmer imidlertid, at smags- og lugtesansen besidder et lige så stort potentiale for oplevelsen af skønhed, som synet, hørelsen og følesansen gør. Vi har en veletableret kultur for at forstærke indtrykkene af musikken, samværet etc. ved at beruse os i alkohol, som vi primært og ofte udelukkende indtager for den sansestimulerende effekt. På den nyligt overståede Roskilde Festival købte de 130.000 deltagere intet mindre end 35.000 flasker spiritus, 40.000 liter vin, og hvad der svarer til 3,3 millioner almindelige flaskeøl. Dertil kommer pinlige mængder medbragt sprut, som sikrer festivalgæsterne et niveau af feststemning, som tilsyneladende ikke lader sig frembringe uden de fugtige stimulanser.
En velskænket fadøl
Men alkohol kan antage former, der i sig selv beruser med sin skønhed. Former, der overrasker, underholder, imponerer, indbyder til refleksion, bringer lykke og latter og i visse tilfælde giver næsten den samme fysiske reaktion, som Stendhal oplevede for 200 år siden. Nogle gange er en helt almindelig, kold og velskænket fadøl på det helt rigtige tidspunkt nok til at fremkalde en stor lykkefølelse fra allerførste tår af den gyldne væske. Fordi du trængte. Og fordi du har fri, og gerne må, og endelig kom til i køen. Og fordi den læskende øl smager velkendt og trygt og får dig til at associere til tidligere oplevelser med frihed og samvær.
Mindre alkohol – samme nydelse
Andre gange skal der tungere skyts til at fremprovokere den berusende følelse. En perfekt balanceret cocktail, et godt glas rødvin eller en lagret brændevin til kaffen. Glæden er øjeblikkelig, og nydelsen er uafhængig af den konsumerede volumen. Du beruses af velsmagens skønhed alene. Først efter et glas eller to suppleres den af den spirende rus fra alkoholens påvirkning af hjernen. De to i kombination, altså den fysiologiske rus med udgangspunkt i en alkoholisk drik, som også beruser med sin velsmag, er den bedste brandert, man kan få. Og der skal en meget mindre mængde alkohol til at give den samme nydelse, fysisk og mentalt, som hvis smagen ikke bidrog til underholdningen. Og dagen derpå er nydelsen selvsagt en helt anden, for den æstetiske rus giver ingen tømmermænd.
Tiden inde til kvalitetsalkohol
”Tuborg gør noget ved musikken”, hed sloganet i mange år. Og det gør Tuborg stadig gennem fyldige sponsorater og facilitering af ølsalg til de tørstige musikelskere. Men med Tuborgs monopolisering af ølsalget på Roskilde Festival; Royal Unibrews på Skanderborg etc., vanskeliggøres det fokus på kvalitetsalkohol, som kunne være med til at begrænse indtaget uden tab af underholdning og fest. Hvor er Danmarks 50-60 dygtige mikrobryggerier ude på festivalpladserne? Hvor er de danske vinproducenter? Ciderproducenter? Eller de lokale importører af specialdrikkevarer, der er udvalgt for deres gode smag og ikke kun efter, om de kan levere en million liter til den rigtige pris? Er tiden ikke kommet til at integrere de alkoholiske drikkes velsmag i danske musikfestivalers kulturelle ambitioner? Det ville gavne både de små kvalitetsproducenter og festivalgæsternes sundhedstilstand med lidt mindre hjerneløs kampdruk og lidt mere fokus på velsmagens egen rus.
Skriv en kommentar