Vi er uærlige om vores vinkøb
19. december 2008 af Holmgård
To undersøgelser strider mod hinanden i deres forsøg på at kortlægge, hvad der får forbrugere til at vælge en bestemt vin på butikshylden. De to undersøgelser er foretaget af det samme firma, der ikke kan blive enig med sig selv om, hvor vigtig indpakningen er
En af Danmarks største distributører af vin og spiritus, V&S wine, har bedt analysevirksomheden The Nielsen Company om at undersøge danskernes vinøse indkøbsvaner, og resultatet forelå i en pressemeddelelse i begyndelsen af juli 2007. D’herrer og damer Nielsen interviewede 304 forbrugere i Randers, Næstved, Odense og på Nørrebro i København ved udgangen fra den butik, hvor de lige havde købt vin. 78 % svarede, at de havde købt vinen, fordi de kendte den i forvejen. 57 % svarede, at de gik efter et bestemt land, mens 56 % havde valgt deres vin primært ud fra prisen. Undersøgelsen bød på flere tal at hæfte sig ved, men ovenstående er særligt interessant, fordi det på ingen måde stemmer overens med overtegnedes erfaring og med diverse adspurgte vinhandleres ditto. Hvis en holdning er blevet gentaget af forbrugere som en ridset plade igennem årene, er det: ”Jeg føler mig meget usikker på, hvilken vin jeg skal vælge, og ender som regel med at vælge vinen efter udseendet af indpakning.” Helt sådan formuleres det dog sjældent; snarere noget i retning af: ”Jeg køber altid dem med skruelåg”, ”jeg køber bag-in-box, fordi det er nemt”, ”etiketten så seriøs, traditionel og pålidelig ud”, ”det er sådan en stor og flot flaske”, ”etiketten var smart og moderne”, eller den mere kuriøse: ”der var guldnet om flasken og et dybt hul i bunden, så den måtte jo være god”.
Det er jo det samme som at indrømme, at man ikke aner en fløjtende om, hvad der er indeni flasken – hvilket utvivlsomt er tilfældet for mange – og ikke desto mindre tilsyneladende socialt problematisk.
Aner ikke en fløjtende
Den letteste måde at overvinde sin usikkerhed på, er åbenlyst ved at købe den vin, man købte sidste gang, og ikke umiddelbart kan huske noget dårligt om. Men det er næppe sandfærdigt, at emballagens udseende og tekniske kvalitet kun spiller en rolle for 6 % af forbrugerne, som Nielsens undersøgelse viser. I en kommentar fra V&S lyder det oven i købet, at der synes at være en sociokulturel prestige knyttet til vin og kendskabet til vin, og at det faktum får mange til at handle anderledes, end når de vælger leverpostej eller vaskepulver. Men netop derfor er der god grund til at tro, at få forbrugere er indstillet på at indrømme, at de vælger deres vin efter udseendet. Det er jo det samme som at indrømme, at man ikke aner en fløjtende om, hvad der er indeni flasken – hvilket utvivlsomt er tilfældet for mange – og ikke desto mindre tilsyneladende socialt problematisk.
Etiketter med dyr
I 2006 forestod samme Nielsen en undersøgelse af mersalgseffekten af dyr på vinetiketter på blandt andet det amerikanske marked. Resultatet var, at ud af 1.000 nye vine, introduceret på det amerikanske marked igennem en treårs periode, havde kun 400 salgskraft til at overleve. Heraf solgte vine med dyr på etiketten bedre i forholdet 2½ til 1. Hvis et mersalg på 150 % ikke er et udtryk på et vist fokus på udseendet, er det svært at definere, hvad der så skulle dokumentere sammenhængen. Casper, en anonym vinhandler, bekender i et blogindlæg på Berlingskes Business.dk: ”Min erfaring: Efter at have arbejdet i vinhandel de sidste 4 år må jeg ærligt erkende, at folk går efter etiket og udseende på flasken. Andre kriterier er oprindelsesland, druesort … Heldigvis kan man ofte lære folk lidt om, hvad de skal gå efter på de 5-10 minutter, man har at gøre med dem, hvilket afspejles af deres næste vinkøb.” Konklusionen må være, at folk tager de parametre i brug, som de har overblik over, når de køber ind. Hvis man ikke ved noget om vin, må det nødvendigvis være indpakningen, man vælger. Om man så vil være det bekendt eller ej, er op til den enkelte.
Skriv en kommentar