Ny bog: Det skandinaviske køkken. Pæredanske Trine Hahnemann har tilladt sig det meget udanske at tænke ud over landets grænser. Hendes nyeste bog udkom i sidste måned på fire kontinenter
”Gud, det er jo min søsters bog!”, udbryder Trine Hahnemann og hiver en bog med titlen Simple Japanese ned fra hylden. Sammen med en svensk internet-madskribent – de er så avancerede, de svenskere – er jeg blevet trukket ind i en boghandel for at beundre Trine Hahnemanns nye koge-, billed- og inspirationsbog med titlen Det skandinaviske køkken, som er placeret lige ved siden af søsteren Sille Bjerrums udgivelse fra sidste forår. Det ville der ikke være den store sensation i, hvis det ikke lige var fordi, butikken hedder Wordsworth, og at den ligger i et indkøbscenter på havnen i Cape Town, Sydafrika.
Ny nordisk mad
Her er bogen tituleret med den engelske oversættelse The Scandinavian Cookbook, og kunne næppe være landet på markedet på et bedre tidspunkt. Efter at en række europæiske kokke og gastronomers 2004-symposium om begrebet ”ny nordisk mad” fik fodfæste på Nordisk Ministerråds budget i 2006, kan kulinarisk velreflekterede fagfolk såvel som private entusiaster ikke få armene ned over den proklamerede dogmatik omkring råvarer og retters nordiske oprindelseshistorie, lethed, renhed, bæredygtighed, velsmag og så videre. Idealerne danner platform for nogle af Nordens bedste restauranter og er hjørnestenen i virket på Danmarks pt. ivrigst og fuldt fortjent celebrerede restaurant ved navn Noma. Jeg spiste en guddommelig frokost der i sidste uge, og selvom dagens indtag var det dobbelte værd, er de 900 kr., som min del af regningen lød på, mange penge for en fattig mad- og vinskribler. For overtegnede såvel som for Trine Hahnemann har spørgsmålet uvægerligt meldt sig om, hvordan alle de gode tanker og intentioner kan forvaltes i en mere hverdagslig og folkelig kontekst. Kan ”ny nordisk mad” som kulturideal bruges til noget af husfædre og –mødre, der ikke prioriterer 900 kr. til en frokost, men som deler ambitionen om en forfriskende Nordsøindsprøjtning til de hjemlige grydetraditioner?
Årets gang i Trines køkken
Svaret er ja. På Det Skandinaviske Køkkens godt 220 sider præsenterer Trine Hahnemann et væld af konkrete opskrifter, spisetips og køkkentricks, foruden små stemningsfulde causerier over diverse retters oprindelse og anvendelse og livet i al almindelighed. Bogen er bygget op over årets gang med udvalgte retter til at eksemplificere de nordiske kulinariske muligheder i en specifik måned. Således byder fx oktober på kartoffelsuppe, oksehaleragout, svensk ostetærte, rensdyr med rosenkål, salater af bagte rødder, spelt og jordskokker, æbletrifli, kanelboller og varm æbledrik med calvados. Selvom de færreste måske har rensdyr som standardindhold i frostboksen og æblebrændevin i skabet, formår Hahnemann at komme vidt omkring i skandinaviske sæsonråvarer uden at forfalde alt for meget til ekstravagance og eksotisme som trøffel, foie gras og tilsvarende coffeetable-tilløbsstykker. Fokus er på de til enhver tid tilgængelige materialer, der kan erhverves af den forbruger, som har lyst til at bruge tid og energi på projektet. Og lyst, det får man!
Fantastiske billeder
For de af os, som for længst har overgivet os til idéen om regionalt dyrkede og naturligt forefindende råvarer i sæson, en vis skelen til ernæringsmæssig fornuft og at rigtig mad kræver tid og indlevelse, er bogen ikke nogen decideret eksplosion af overraskelser og innovation. Når man alligevel effektivt ægges til at suge side efter side til sig, skyldes det i vidt omfang den visuelle del af udgivelsen. Fotograf Lars Ranek, der har fulgt Trine på researchrejserne i Danmark, Sverige og Norge, har haft en vidunderlig kløe i udløserfingeren og hjembragt snesevis af imponerende pletskud. Ranek er ubestridt en af vort lands ypperste madfotografer, hvis sjældne evne til at formidle sine motiver med tyngde og nærvær i sig selv er grund nok til at investere sparekronerne i en bog som Det Skandinaviske Køkken. Her inkorporeres med stor delikatesse den klassisk nordiske melankoli og kontemplation i de veltempererede farvespil. Jovist, der bliver drejet godt på kontrastknappen, og det handler tydeligvis mere om den lækre stemning end om at levere stringent dokumentation for slagets gang på det musselmalede. Men det er også en del af bogens formål: at indgyde glæde, nydelse og ufiltreret kogelyst til enhver tallerken-æstet. Det lykkes.
Gastronomisk kulturimperialisme
Trine Hahnemann har udarbejdet Det Skandinaviske Køkken i samarbejde med det engelske forlag Quadrille. Bogen er skrevet på engelsk og endda i London, hvor Trine har boet og arbejdet over det meste af sommeren. Nu er udgivelsen på gaden, arbejdet med at promovere værket er i fuld sving, og få danske kogebøger har tidligere fået tilsvarende eksponering. Bogen er allerede udkommet i ikke færre end otte lande på fem forskellige sprog. Uden for Danmark hedder Hahnemann Trina til fornavn, så folk lettere kan til- og udtale forfatteren korrekt, og man fornemmer i det hele taget en målrettethed og professionalisme i produktionen, som var den et led i en større, udspekuleret gastronomisk kulturimperialisme fra det kolde nord. Og måske er den. På den kulørte havnefront i Cape Town stråler bogen i hvert fald fra sin plads på hylden, hvor den at dømme efter Hahnemanns hektiske pr-program i den sydafrikanske hovedstad næppe får lov at blive stående mange øjeblikke. Og hvis man kan sælge skandinavisk madkultur, marineret sild, agurkesalat, blomkålssuppe og bif Lindström i Afrika, så er det i hvert fald et godt bevis på både den kulinariske globalisering og på den fortsatte eksistensberettigelse for ”ny nordisk mad”. Også om onsdagen.
Det skandinaviske køkken udkom i Danmark den 1. september fra Lindhardt & Ringhof og koster 300 kr. for 224 sider
Skriv en kommentar