2007: Hvordan smager et bjerg? En dal? Eller 400 km mod syd? Chile har lige så store regionale forskelle som vinlandene i Europa. Spørgsmålet er, om chilensk vin anno 2007 udtrykker det højtbesungne ”terroir”, og om det i så fald gør vinene bedre i munden på os, der drikker dem.
Terroir. Omdiskuteret og højst kontroversielt fænomen i vinverdenen. Mon ikke det er den klareste definition af begrebet. En anden forklaring hedder: mængden af naturgivne omstændigheder, hvis synergiske effekt influerer en vins sensoriske karakter. Eller mere prosaisk: måden hvorpå nedbør, temperatur, solskinstimer, jordens beskaffenhed og en stribe andre vækstbetingelser bidrager til druens og dermed den færdige vins smag. Nogle gange hører man selve frugten, druesorten, den specifikke klon eller den naturlige planteselektion inkorporeret i terroir-definitionen, og af og til sågar vinavlerens og senere vinmagerens fingeraftryk på sammenhængen. Diskussionen består om, i hvilket omfang de førstnævnte ressourcer dominerer de sidstnævnte, og om det overhovedet gør en forskel for vores glæde ved at sætte dråberne til livs.
Geografien som katalysator
Ingen betvivler, at en vin afspejler det sted, frugten er dyrket. Sæt tænderne i en shiraz fra Barossa ved siden af en crozes-hermitage, og du er næppe i tvivl om, at selvom druerne givetvis er genetisk identiske, er resultatet i glasset lige så mange tusinde kilometer fra hinanden som markerne. Heller ingen formaster sig til at sætte spørgsmålstegn ved, at vores generiske crozes-hermitage næppe opnår samme intensitet, dybde og kompleksitet som sin fætter på Hermitage-bakken, blot en veltrænet spytklat oppe ad vejen. Forskellen i geografi er katalysator for forskellen i kvalitet, både på langdistance og i mikroperspektiv. Sådan er det i Frankrig, og sådan er det selvfølgelig også i Chile.
Verdens længste land
Chile måler 4.300 km fra top til tå, og kandiderer som sådan til titlen som verdens længste land. Verdens største er det til gengæld langt fra, for med et gennemsnitlig bredde i en øst-/vest-akse på kun 177 km er Chile nogenlunde på størrelse med Tyrkiet og blot Sydamerikas syvendestørste land. Al nævneværdig vinproduktion foregår i Valle Central, et cirka 1.000 km langt bælte centreret omkring hovedstaden Santiago, hvor næsten halvdelen af Chiles 15 millioner indbyggere har slået sig ned. Nogen decideret valle (dal) er der imidlertid ikke tale om, men det ser pænt ud på flaskerne på de nederste hylder. Der er til gengæld noget om snakken i forhold til de 14 geografisk definerede appellationer, som indtil videre udgør Chiles formelle kategorisering af terroirmæssige egenskaber.
Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.
Nye idealer
Fra Elqui Valley i nord til Malleco Valley i syd arbejdes der på højtryk for at finde ind til appellationernes kernekompetencer: Hvor skal der plantes? Hvor er skråningerne bedre end de flade arealer, og hvor er det omvendt? Hvilke druer passer bedst til de enkelte jordlodder? Skal der kunstvandes? Gødes? Sprøjtes? Høstes meget eller lidt? Chilenske vinavlere har de samme overvejelser som vinavlere fra Napa til Avedøre, men selvom der har været systematisk vitikultur siden de første europæiske missionærers lidet milde ankomst midt i det 15. århundrede, er idealet om at lade geografien udgøre en del af vinens kvalitet relativt nyt i Chile. Pionerarbejdet forestås i dag af en snes målrettede og ressourcestærke producenter, men i alle dele af industrien ulmer nysgerrigheden for at forstå og indfange de elementer, som den respektive vinavler kan have helt for sig selv. Nemlig den, der kommer fra lige nøjagtigt hendes mark.
Regionalitet vs. terroir
Mange af Chiles beplantninger er sat i 90’erne, og de første resultater af terroir-udforskningen præsenterer sig med årgange som 2002, 2003 og senere. Enkelte specifikke marker viser ekstraordinært potentiale til fremtidig forløsning, og områder som Leyda og Cartagena i DO San Antonio har allerede ansøgt om formel klassificering som sub-appellation med ret til eget navn. Men for langt de fleste producenter handler det stadig om struktur, balance, kontrol og kalibrering af varietal karakter mod egetræ og andre produktionstekniske kunstgreb. Terroiret manifesteres primært i en sund frugt som udgangspunktet for en sund vin, og få har for indeværende ambitioner om at eksportere en fornemmelse for mikro-terroir. Derfor anvender man fornuftigt nok terminologien ”regionalitet” lidt endnu – et slags forstadium til terroir, hvor de overordnede appellationer nok kan skilte med særlige specialiteter og forcer, men uden at det for alvor bliver Bourgogne-langhåret og fortaber sig i overjords-pH og graddage. Nok er det modne markeder, den chilenske vinindustri henvender sig til, men næppe endnu modne nok til at værdsætte og forstå, hvad chilenerne selv kun lige har anet.
Fordi vinen smager godt
Men måske er det heller ikke så vigtigt, at vinene oser af et par udvalgte hektar 12.000 km væk, som de færreste med købekraft til at erhverve sig terroir-vinen har nogen empirisk reference til. Måske har budskabet om regionalitet snarere til formål at stimulere markedernes tiltro til, at der er masser af retning og fokus i den chilenske vinindustri. At målet er højt og horisonterne vide. At de chilenske vinmagere har lige så store kvalitative ambitioner og drømme for frugten af deres årelange slid og insisteren på eget potentiale som kollegerne i den såkaldt gamle verden. Regionalitet antyder en vis kompleksitet; ”vi er ikke som de andre”, og lægger bogstaveligt i forbrugerens mund, at de smagsæstetiske idealer er under fortsat udvikling mod lige netop dét, der gør en Casablanca-vin til noget særligt. Som får dig til at tænke Limarí-chardonnay til din sneppe og Maipo-cabernet til lammekøllen. Ikke fordi du med det samme genkender camanchacaen, den karakteristiske morgendis i de kystnære egne, eller de delikate aromaer, som genereres i højdernes betragtelige temperaturfluktuering. Men fordi vinen smager godt.
[…] Continue reading here: Chile: Smag bjerget […]