Nul guldmedaljer, en enkelt sølv og otte af bronze blev det til, da Frugtvinsfestival 2014 bad 10 dommere om at vurdere 79 danske frugtvine og -brændevine. Men til trods for den ringe medaljehøst, er der god grund til optimisme for de danske producenter af frugtvin og for os andre nysgerrige vinelskere.
Lørdag den 17. maj lagde Frederiksdal Gods på Vestlolland smukke lokaler til danmarksmesterskaberne i frugtvin og -brændevin i forbindelse med producentforeningen Dansk Forum for Frugtvins ”Frugtvinsfestival 2014”. Det var anden gang, konkurrencen blev afholdt, og i år skete det i forbindelse med en velplanlagt udstilling af frugtvin i godsets lade og i vineriet, hvor Frederiksdal producerer de skønne kirsebærvine, som effektivt har placeret godset på det gastronomiske danmarkskort. Vineriet er landets største, og festivalen forrige lørdag var efter alt at dømme også det største arrangement på dansk grund til dato med så eksotisk et omdrejningspunkt som frugtvin.
700 gæster dukkede op for at smage 25 udstillende frugtvinproducenters mere eller mindre kulørte frembringelser. Solen skinnede fra en skyfri forsommerhimmel, og som eftermiddagen skred frem, blev gæsternes kinder røde af æblevin og deres tænder blå af kirsebær. Sådan skal en vinsmagning være, og hvis nogen havde en tvivl, blev den gjort solidt til skamme: I Danmark kan man godt lave vin!
Det er en liflig fryd at slubre et glas pivfrisk æblecider i en vestlollandsk solstråle på en sommerdag i maj.
God start, men langt mellem snapsene
Men det gælder både for vores spirende kultur for produktion af druevin og for de 79 produkter, som stillede op i konkurrencen på Frederiksdal, at der stadig er langt mellem snapsene. Kvaliteten er stærkt svingende, og genren bærer præg af at være på et pubertært stadie, hvor der er masser af vilje og virkelyst, men endnu ikke tilstrækkelig erfaring til at bringe vinene helt i balance og skabe den kompleksitet, der gør dem værd at spendere vinbudgettet på. Med ganske få undtagelser er de bedste danske frugtvine hverken balancerede eller komplekse, men de kan være ganske velsmagende, originale og underholdende. Det er god start.
Af de 79 opstillede vine og brændevine faldt 9 i kategorien ”traditionel cider”. En traditionel cider gennemgår en enkelt gæring, hvoraf den sidste del finder sted i flasken og dermed skaber den kulsyrestruktur, vi oplever som bobler i drikken. Indenfor druevin kalder vi den slags for pétillant naturel, eller slet og ret petnat. Petnatterne var konkurrencens svageste kategori. Min favorit var Pomona halvtør dansk cider 2013 (pomona.dk), som med sin sødmefulde stil præsterede den mundfylde og aromatiske dybde, som få af de andre lykkedes med.
Cider og mousserende æblevine
Den største kategori hed ”mousserende æblevin” og var også, hvad de fleste af os ville kalde ”cider”. Gæringen kan være foretaget i en eller to omgange, evt. med andengæring i flasken, eller kulsyren kan være tilsat. Min oplevelse af vinene kan beskrives som et ”bumpy ride” – en blandet fornøjelse – og nok lidt mere blandet end fornøjelig. Bedste vine ifølge mine noter var Michael Crafacks ”La Pomme Chanceuse” og Horn Cider ”Frigu tør” (horncider.dk), der begge har en pæn smagsintensitet og en nydelig æblenæse med begyndende tertiære karaktertræk af æblekælder og konfiteret, moden frugt. Delt vinder af kategorien blev Æblerovs ”Ildrød Pigeon” (facebook.com/aeblerov), hvis fine balance udløste en af dagens ni medaljer (delt med Jens Peter Baks “Ballon Batch 2012″).
Generelt led mange – faktisk de fleste – af æblevinene under en forstyrrende, skarp tone af eddikesyre, der nogle gange kunne opfattes allerede i næsen, men som typisk er mest markant som en bismag, når man har vinen i munden. I forvejen er æblesyren skarp, og selvom mange af vinene gennemgår hel eller delvis malolaktisk gæring for at omsætte æblesyren til den blødere mælkesyre, er de fleste mousserende æblevine temmelig spinkle og spidse. Tør er trend, men ikke nødvendigvis det, der klæder en dansk cider bedst på nuværende tidspunkt. Og hvis vinen oven i købet er mere eller mindre eddikestukken og jævnligt sågar med spor af ethylacetat, der lugter af mandel, marcipan, kirsebærsten og acetone/neglelakfjerner, er det svært at finde lysten til at tage den næste tår. Problemet opstår som følge af en sympatisk, men uhensigtsmæssig lav tilsætning af svovldioxid i kombination med en kompromitteret hygiejne et sted i produktionsprocessen. Vinene får lov til at oxidere en lille smule, og med tilstedeværelsen af eddikesyrebakterier i det aerobe miljø, er de flygtige syrer meget svære at undgå. Andre gange går oxideringen mere i retning af acetaldehyd og kommer til at smage nøddeagtigt af fino-sherry. Det gør sjældent noget godt for æblesmagen.
Danmarks to mest prominente producenter af frugtvin hedder Cold Hand Winery (coldhandwinery.dk) og Frederiksdal (frederiksdal.com), og i kategorien for andre mousserende frugtvine end dem, der var lavet af æbler, skilte de sig begge positivt ud med hver sin perlende kirsebærvin af udmærket kvalitet. Cold Hand med en frisk, frugtig og let drikkelig sag, og Frederiksdal med en mere robust og frugtkoncentreret vin med dybere næse. Hver ting til sin tid. Godt arbejde.
Vin af mynte og kirsebær
12 vine stillede op i kategorien ”Øvrige frugtvinstyper”. Min favorit var en vin, der viste sig at være lavet af mynte. Producenten hedder Michael EneRiis, og det var lykkedes ham at skabe et produkt, der var nøjagtigt lige så hysterisk pebermyntefriskt som de skriggrønne sirupper, man kan få på alle franske caféer. Jeg er stor fan af en lille fluorskylning i solen og blev godt underholdt af EneRiis’ vin – som jeg dog på ingen måde kunne få til at smage af mynte, der i min referencebank er en mere herbal, citrisk, frugtig og let krydret urt, end pebermyntens intenst mentoliske og nærmest medicinske udtryk. Men så blev jeg så meget klogere.
Efter sidste års triumfer var Frederiksdal storfavorit i prestigedisciplinen for kirsebærvin, men det var ikke helt det, dommernes vurdering afspejlede. En af de bedste vine i kategorien var fynske Nyholmgaards ”Momentum” (nyholmgaard-vin.dk), der lykkedes flot med sin klare frugt og spillevende syre. Også Cold Hand Winerys ”Prunus Nigra” var en værdig modstander til festivalværternes effektive batteri af vine, hvoraf min favorit – i modsætning til ved flere andre smagninger – var den ultimativt komplekse, dragende og meget karakteristiske ”Solera”, som viser en anden side af de typisk meget rene og frugtige kirsebærvine, der historisk har været Frederiksdals signaturkvalitet.
Likør og forstærket vin
Kategorierne for ”likør” og ”hedvin” bar præg af samme forvirring omkring produkttyper og stilmæssigt udtryk, som generelt hersker i befolkningen omkring de to begreber. En likør er et produkt, der ikke har gennemgået en gæring. Vinene her var en kombination af uforgæret og derfor sød frugtsaft og alkohol i varierende styrke. Det er populært at anvende frysekoncentreret saft til likørproduktion, og resultaterne er glimrende, selvom metoden mildest talt er omstændelig og teknisk krævende. I en hedvin er vinen forstærket med alkohol, typisk efter en gæring af en del af frugtens naturlige sukkerindhold. Sådan produceres næsten alle Frederiksdals kirsebærvine, som derfor lige så godt kunne være opstillet i denne kategori. Arrangørerne havde forståeligt nok valgt at skille kirsebær ud i sin egen kategori, men hvad årsagen så var til, at sjællandske Rosenbækvins kirsebærvin ”Rancio” (rosenbaekvin.dk) fandtes under hedvin og ikke kirsebær, og at samme virksomheds strålende vin med titlen ”Kirsebærlikør” ikke var placeret i kategorien for enten kirsebærvin eller for likør, forstod jeg aldrig.
Likør og hedvin lavet af danske frugter og bær fungerer godt. Generelt bedre end cider og andre frugtvine med eller uden bobler. Sødmen fra frugtens naturlige sukker og forstærkningen med alkohol giver både den smagsintensitet, jeg ofte savner i fx æblevinene, og så giver de vinmageren mulighed for at justere balancen med større præcision, end hvad de mere simple frugtvine tillader. Cold Hand Winery ved Randers gør det fortrinligt i de to kategorier, men også Vinhuset Kvist & Vitus’ ”Calvi” (kvistvitus.wordpress.com) og Skærsøgaards ”Æbleau” (dansk-vin.dk) var spændende produkter, som fortjener at blive nævnt.
Optimistisk øjebliksbillede
Det er en fornøjelse at få lov til at sidde med ved dommerbordet til den slags konkurrencer, hvor man kan skabe sig et fornuftigt overblik over og et øjebliksbillede af frugtvinsscenen i Danmark netop nu. Hvor er det skønt med al den entusiasme og optimisme, og hvor er det fedt at se en ny branche spire op med egen selvforståelse og ambitioner for fremtiden. Men danmarksmesterskaberne i frugtvin var ikke uden problemer.
Dansk Forum for Frugtvin havde defineret nogle absolutte pointintervaller for hhv. guld, sølv, bronze og en såkaldt ”særlig udmærkelse”, og da de 10 dommeres point var talt op, kunne frugtavler Ritt Bjerregaard med slet skjult ærgrelse annoncere for de fremmødte, at der ikke kunne uddeles nogen guldmedaljer i 2014. En enkelt af sølv blev det til, tillige med 8 af bronze, blandt de 79 kombattanter. Ikke nogen decideret triumf for producenterne, og heller ikke noget særligt retvisende billede af den positive udvikling af kvaliteten, som jeg tror, at dommerpanelet var enige om at registrere. Bundniveauet er skræmmende lavt, ja, men efter min mening burde flere produkter have sølv, og måske kunne der også godt have været et par guldmedaljer. Men det forhindrede den tekniske udførelse af konkurrencen.
Medaljer kan motivere producenterne
En alternativ tilgang kunne være at definere guld som de 2, 5 eller 10 % af vinene, som opnår flest point, og så fremdeles med sølv og bronze. Sådan sikrer man sig, at de bedste produkter reelt præmieres efter fortjeneste, og indbygger som sådan motivationen hos producenterne både til at stille op med vine og til at optimere på deres produkter. Det er ikke så sjovt at arbejde intensivt med forbedring af kvaliteten og så blive præmieret med en bronzemedalje for et i øvrigt overbevisende resultat af anstrengelserne.
En anden vigtigt overvejelse, som arrangørerne af sådan en konkurrence skal gøre sig, er, om dommerne skal vurdere graden af fejlfrihed eller graden af lækkerhed i produkterne. Det er nemlig ikke det samme. En vin kan være oxideret og dermed teknisk set fejlbehæftet, hvilket bør udløse en lav karakter, hvis det er de tekniske kvaliteter, dommerne bliver bedt om at honorere. Den tekniske fejl kan imidlertid samtidig være den, der katalyserer vinens kompleksitet og personlighed, og måske er det ud fra en rent æstetisk vurdering netop den tekniske fejl, der gør vinen spændende og god. Giver dommerne point ud fra en professionel og subjektiv vurdering af vinens lækkerhed, kan det give et meget anderledes resultat, end ved en tilstræbt objektiv analyse af den teknisk kvalitet.
Vælg en målgruppe
At vurdere de tekniske kvaliteter er hensigtsmæssigt, hvis målgruppen for budskabet om kvalitetens generelle og specifikke tilstand i de opstillede vine er producenterne, i det her tilfælde medlemmerne i Dansk Forum for Frugtvin. Som sådan bliver dommernes arbejde en slags rådgivning, hvor fagfolkenes tekniske vurdering kan anvendes i det fortsatte produktudviklingsarbejde. Det er til gengæld stærkt uhensigtsmæssigt, hvis målgruppen er potentielle købere – alle os nysgerrige og vinglade danskere, der kunne have mod på at sætte tænderne i en dansk frugtvin, hvis vi kan få lidt uvildig vejledning til projektet. Men hvem kan mønstre det mod med sådan et pauvert medaljeresultat?
Til næste år må arrangørerne blive en tand mere specifikke omkring formålet med konkurrencen og definere format, pointgivning og medaljeintervaller hensigtsmæssigt for den valgte målgruppe. Det ville tydeliggøre det, som stod klart for de fleste deltagere på til Frugtvinsfestival 2014, og som også er det egentlige budskab i den her artikel: Dansk frugtvin er en spændende og underholdende genre for drikkevarer. Den er i rivende udvikling, og udviklingen er i den grad positiv. Det er en fornøjelse at opleve diversiteten i udtryk og i udtrykkenes genetiske forlæg – fra stikkelsbær, valnødder og rønnebær til glemte æble- og kirsebærsorter i saftig revival. Og det er en liflig fryd at slubre et glas pivfrisk æblecider i en vestlollandsk solstråle på en sommerdag i maj. Med eller uden medalje.
Skriv en kommentar