Vinstokkens alder har betydning for kvaliteten af den vin, som kan produceres af stokkens druer. Men hvornår en vinstok er gammel, er der meget delte meninger om.
Da jeg for et par dage siden behandlede den californiske drue zinfandel, inkluderede jeg en lille tekst om fænomenet ”Old Vines”, som slet og ret betyder ”gamle vinstokke”. Det er nemlig umuligt at komme uden om denne markedsføringsterm, når man er på jagt efter gode zinfandeler, og spørgsmålet melder sig rimeligvis om, hvad ”gamle vinstokke” egentlig betyder, og hvilken effekt det har, at vinstokkene er gamle.
Der er bred enighed om, at en vinstok på 50 år er gammel, men hvornår en vinproducent kan begynde at markedsføre vinen som ”vieilles vignes” (fransk), ”alte Reben” (tysk), viñas viejas (spansk) eller måske vinhas velhas (portugisisk), er der ingen regler for. I Californien er der kultur for at kalde alt over 20 år for ”old vines”, men som internetmediet Vinavisen skrev i forrige uge, synes vinstokke i Californien faktisk at ældes hurtigere og hurtigere tabe produktivitet end vinstokke plantet i Europa. På et seminar om emnet i marts blev det foreslået, at den udbredte praksis med at vande vinmarkerne i Californien kunne være skyld i planternes korte livscyklus. Californiske vinstokke, som er plantet, før kunstvanding var almindelig praksis, ser nemlig ud til at holde sig produktive lige så længe, som de europæiske kusiner.
Fra planten er 5, til den er 20-25 år gammel, leverer den sit maksimale udbytte, målt i volumen. Herefter går det langsomt nedad med produktiviteten, men i mange tilfælde den anden vej med kvaliteten.
400 år gamle vinstokke
De fleste europæiske vinmagere med respekt for sig selv og sine modtagere vil ikke markedsføre en vin med oplysningen om stokkenes høje alder, før planterne har en gennemsnitsalder på 35-40 år. Herefter sætter kun stokkenes modstandskraft og marketingafdelingens fantasi grænser for udviklingen. ”Century Vines” og sågar ”Centennial Vineyards” indikerer en alder på over 100 år. Château Etang des Colombes i sydfranske Corbières markedsfører en Cuvée Bicentenaire, angiveligt med frugt fra op til 200 år gamle stokke. Den stikker Weingut Oberhofer i tyske Pfalz dog med længder i vinen fra den 400 år gamle vinmark Rhodter Rosengarten. Hvilket Heidi og Stefan Oberhofer markerer med den optimistiske etikettetekst: ”Fra verdens ældste vinmark”, selvom en žametovka-stok i den slovenske by Maribor er den officielle verdensrekordholder ifølge Guinness Rekordbog.
De første 3-4 år forventer vinbonden ikke at få nogen brugbar frugt ud af de nyplantede stokke på marken, men herefter indgår druerne fra de unge stokke i produktionen på linje med frugt fra ældre planter, rækker og hele markstykker. Fra planten er 5, til den er 20-25 år gammel, leverer den sit maksimale udbytte, målt i volumen. Herefter går det langsomt nedad med produktiviteten, men i mange tilfælde den anden vej med kvaliteten.
Det imidlertid langt fra alle vinmarker, som er placeret steder i verden, hvor der er forventning, endsige ønske, om at producere en vin af høj kvalitet – og slet ikke på bekostning af mængden. Derfor vælger mange bønder at hive stokke over 30 år op og sætte nye, der efter et par år opnår den produktivitet, som bonden ønsker. Det er et fornuftigt valg, hvis vinen skal kunne sælges til 39 kr. for 75 cl i fuld indpakning og i et land med en moms på 25 %, som befinder sig 16.000 km væk fra der, hvor vinstokken har slået rod.
Mere konsistent kvalitet og intens smag
Men marketingbuzzet om gamle vinstokke ryger ikke helt uden brand. Hvis vinproducentens strategi er at lave vin, der er så god, som hendes vinmark – og egne evner i kælderen – tillader, er der en vis positiv effekt af kvaliteten af frugten fra stokke, der er kommet op i alder. Først og fremmest fordi gamle vinstokke har et dybere og mere veludbygget rodnet, som for det første giver planten en større modstandskraft i tørre perioder, og som for det andet optimerer adgangen til næringsstoffer. Det gør planten mindre påvirkelig af vejr og vind på markens overflade, og årgangsvariationen bliver mindre markant. Gamle vinstokke leverer sin frugt mere konsistent end unge, selvom de unge leverer mere frugt per plante/areal.
Der er også en tendens til, at gamle stokke sætter klaser med mindre druer, hvilket ændrer ratioen mellem væske og solide dele i vinifikationen, og det kan bl.a. udnyttes til at styrke vinens tanniske struktur. Det er grundlaget for den generelle holdning om, at vin fra gamle stokke i mange tilfælde modnes gennem en længere årrække med mere positive resultater end vin fra unge stokke. Vinmagere fremhæver også ofte, at smagsintensiteten i frugten fra gamle stokke er højere, hvilket sammen med den markante struktur giver en generelt kraftigere og mere koncentreret og intenst smagende vin.
Så selvom mange af de forskellige typer af ”old vines”-markering på etiketter fra vine verden over er dikteret af markedsføringsafdelingen, er det også en forbrugeroplysning, som den velinformerede vinnyder kan lade indgå i sin vurdering af, om vinen er sparekronerne og tre timer en lørdag aften værd.
Skriv en kommentar