Tak for fyldig feedback, tips og tanker. Jeg lover at gøre mit for at minimere risikoen for afsætningsproblemer i den argentinske vinindustri. I første omgang med en behørig egenabsorption af malbec, som ifølge blogfolket er toppen af den argentinske vinpop. Men druen kan også uden hjælp fra Andes-højder, 300 solskinsdage og bandoneon-lir under gæringen.
Den mørke frugt er meget anvendt i Frankrig, hvor den under pseudonymet auxerrois lægger struktur til vores alle sammens Prins H’s berygtede Château de Caïx fra den sydvestfranske region Cahor. Faktisk er Château de Caïx ikke nær så strid som sit rygte. I den årgang 1999, som Chris Wine lige nu sælger for en rund hundredmand (nærmeste forhandler oplyses på 43 43 65 65), er de i ungdommen så uforsonlige tanniner flot integreret i den modne frugt, og næsen er stor, åben og kompleks. Bestemt sin beskedne pris og en ekstra chance værd. For Prins Knud.
I Loire går krabaten under betegnelsen côt og leverer her struktur, kulør og fersk aroma til de lokale blends med cabernet franc, gamay og grolleau. Det er ikke mange røde tourainer og knastørre Loire-roséer, vi sætter til livs herhjemme, men for velyndere af den argentinske latino-version er det et sjovt perspektiv at få på sin favoritdrue.
Endelig spiller malbec en mindre rolle i den klassiske bordeaux-blanding med cabernet sauvignon, merlot, cabernet franc og petit verdot. Den sidste traditionelle bordeaux-drue, carmenère, hvis anvendelse i Frankrig i dag er meget begrænset, er sjovt nok blevet Chiles vinøse stolthed, og den næstmindst anvendte altså Argentinas ditto.
Malbec fandt vej til Argentina i 1868, da en fransk agronom mente, at den ville fungere godt i landets klima. Han havde ret, og i dag er druen om noget flagbærer for Argentinas ambitioner i retning af opbygningen af et gastronomisk image at kunne flagre for turister, gourmeter, vinelskere og andre kulturkonsumenter på begge sider af Atlanten.
Skriv en kommentar