Hvis du har oplevet at blive særligt kælen efter en hård aften i byen, er du ikke alene. Den velkendte tømmermændsliderlighed har en naturlig forklaring
Det er nytårsmorgen; eller rettere middag – eller en hvilken som helst dagen-derpå-morgen, og du vågner op med en gane som sandpapir, usikker mave, dunkende baghoved – og et ualmindeligt godt øje til din bedre halvdel. Tømmermænds-sexlyst er et velkendt fænomen, hvis årsager dog er mindre indlysende. Når den dårlige sprutånde og traumerne om gårsdagens lidt for kække antrit ligger som en dyne over virkeligheden, skulle man tro, at enhver trang til reproduktionsøvelser var tilsvarende marinerede og bortsyltet til bedre tider. Men indrøm det bare; det er sjældent tilfældet! Heldigvis er du ikke alene om den utidige begejstring, og der findes faktisk en teknisk forklaring på miseren.
En såkaldt reparationsbajer (eller vintage-portvin) er næppe anbefalelsesværdig, hvis ambitionen er at udleve de testosteron-motiverede drifter.
Bypassing af overjeg
Indtag af alkohol øger blodets indhold af det seksuelt stimulerende mandlige kønshormon testosteron – men kun hos kvinder. Hos mænd er det modsat. Derfor er der i hvert fald én biokemisk forklaring på kvinders øgede sexlyst, når de har alkohol i blodet. Hos mænd skal forklaringen snarere findes i en bypassing af noget, man kan referere til som det freudianske ”overjeg”, altså en slags kulturelt formet fornemmelse for moral og betimelig konduite. Alkohol formår at sætte overjeget så meget ud af kraft, at spontane indfald og flyvske lyster pludselig får frit spillerum – også uden for ens eget lille tankeunivers. Det er i øvrigt videnskabeligt påvist i et forsøg, man kort kan læse om i Erik Skovenborgs bog med titlen Vin og Helbred – myter og facts (forlaget Klim, 2000).
Testosteron og dopamin
Hvad angår dagen derpå, skal kvinder, der som regel er udstyret med en mindre lever end mænd, bruge længere tid på at metabolisere (omsætte) alkoholen, hvorfor de er mere tilbøjelige til at vågne med et stadigt forhøjet testosteronindhold i blodet = øget lyst. Dertil øget dopamin (et signalstof i hjernen) pga. overjeg-bypass = øget lyst. For mænds vedkommende er det igen lidt mere kringlet. Da indtag af alkohol er modsat proportionalt med blodets indhold af testosteron (som nævnt kun hos mænd), er mænds sexdrive, biokemisk set, lavest, når de er mest berusede. Men så sker der noget. I kroppens forsøg på at udbedre skaderne ved alkoholens forgiftningslignende effekt animerer hypothalamus udskillelsen af et hormon kaldet LH (luteiniserende hormon). LH har til formål at stimulere produktionen af testosteron. Som rusen aftager, og LH får fortalt testiklerne og binyrebarken, at de skal accelerere produktionen af testosteron, pumpes hormonet ud i blodet, og når man(d) vågner søndag formiddag, er den proces ofte på sit højeste.
Reparationsbajer
Kort sagt bliver mænd liderlige, når de har tømmermænd, fordi de oplever en stigning i blodets testosteron-indhold. Stigningen forekommer, når alkoholen er metaboliseret af leveren, og kroppen kan bruge sine ressourcer på restitution af hormonspejlet. Det sker som regel samtidig med, at man oplever de andre følgevirkninger af alkohol-forgiftningen, nemlig dehydrering, hovedpine, kvalme etc. aka tømmermænd. En såkaldt reparationsbajer (eller vintage-portvin) er næppe anbefalelsesværdig, hvis ambitionen er at udleve de testosteron-motiverede drifter. Men den kan med lidt held afhjælpe de værste af de andre symptomer, hvoraf mange skyldes vores indtag af den såkaldte metanol. Metanol (træsprit), der findes i de fleste alkoholiske drikke, nedbrydes til giftstoffer, som er med til at fremkalde tømmermændene. Metanol nedbrydes i leveren af de samme enzymer som etanol (den primære alkoholtype i vin og øl), men metanol nedbrydes langsommere end etanol, så blodet indeholder stadig meget metanol og dets nedbrydningsprodukter på det tidspunkt, hvor tømmermændene er værst. Morgenens dram kan med en lille dosis etanol forsinke nedbrydningen af metanol så meget, at der ophobes færre giftstoffer ad gangen. Men er det ikke, hvad man kalder et skråplan? Så hellere et knald, så man kan fortrænge sit fysiske forfald i de otte minutter, det varer.
Det er da lidt af en trøst, at vide, at man ikke helt selv kan gøre for det…
8 minutter…??? Pralrøv 🙂