Zinfandel-druen er Californiens vinøse pride and joy. Men det kræver stålsat fokus at formulere frugtens udtryk til en seriøs og helstøbt vinoplevelse. Familien Seghesio i Sonoma har usædvanligt godt begreb om den svære kunst.
For vinskribenter i et vininteresseret efterårsdanmark skorter det ikke på invitationer til at sætte tænderne i udvalgte prøver på landets snart 1.600 vinimportørers varierede sortimenters formåen. Når en dygtig producent gæster landet, udnytter importøren det gerne til at indbyde til præsentation af de gode dråber fra hestens egen mund, hvilket altid er mere interessant end at høre på forhandlernes egne anprisninger af det seneste scoop. Producenterne bibringer ekstra lag af både teknisk indsigt, baggrundsviden og ægte indlevelse i vinens tilblivelse. Ét er at arbejde med salget af vinen; noget andet er at stå op hver morgen for at gå i vinmarken og kælderen, og hver dag have krop og sjæl neddyppet i sin skabnings materie. Jeg prøver at undgå at rapportere direkte fra den slags arrangementer, for det kan hurtigt blive en tand for indadvendt og selvsmagende med al det ”så var jeg der” og ”så smagte vi den og den vin”. Efter min overbevisning er du som læser bedre tjent med et mere overordnet perspektiv på de oplysninger og oplevelser, som den aktuelle vinsmagning eksemplificerede. Men ingen regel uden undtagelse. Det er ikke så ofte, at druen zinfandel får lov at være omdrejningspunkt for en vinsmagning, men da vinene kan være skønne, slipper du ikke for en lille gennemgang af mit møde med Camille Seghesio, hvis familie forestår nogle af verdens bedste zinfandel-vine.
Som sådan tynger Seghesios vine dit krystal med mere end 15 % alkohol for stort set alle virksomhedens zinfandel-vine, og alligevel lykkes det at holde vinene i balance.
Fælles gener – forskelligt udtryk
Zinfandel er navnet på en tidligt modnende drue med en tynd skal og et højt naturligt sukkerindhold. Selvom zinfandel klinger meget amerikansk, stammer druen fra Kroatien, hvor den er kendt under det lidet udtalelige navn crljenak kaštelanski. Du kender den givetvis også i sin syditalienske form, nemlig som primitivo, der oplevede nærmest eksplosiv popularitet i begyndelsen af nærværende årtusinde. Selvom de tre forskellige navne har druens genetiske struktur til fælles, er det så som så med lighedspunkterne. Ligesom al anden vin, er zinfandel et resultat af en kombineret indsats imellem vinmageren og den natur, hun dyrker sin frugt i. Begge dele giver vinen egenart, og gør den unik, genetikken desuagtet. Det gælder ikke mindst for vinene fra det californiske hus Seghesio, der, som navnet antyder, har italienske rødder. Foruden en håndfuld traditionelt italienske druesorter som sangiovese og pinot grigio har Seghesio i mere end 100 år excelleret i zinfandel-produktion. Det har ikke alene givet en ekspertise udi dyrkningen af den krævende drue, men også et sæt veldefinerede kriterier for æstetisk succes. Seghesio har sin helt egen stil, og den er ikke til at spøge med. Vinene er koncentrerede, smagsintense og seriøse. Kolossal frugtig tyngde, men med struktur til at holde ynderne veltrimmede og ranke. Herefter er det nuancerne, graden af koncentration og vækststedernes respektive udtryk, som adskiller cuvéerne, der i Danmark koster mellem 179 og 450 kr.
Uens modne druer
Zinfandels fysiognomi har to væsentlige ulemper. For det første har planten tendens til at modne druerne i den samme klase meget uens. Nogle af druerne er således fuldt modne, mens andre endnu er grønne. De fleste vælger en slags kompromisløsning med høst, når flest mulige druer er optimalt modne, selvom det betyder, at en del vil være overmodne og give smag af sveske og brændte figner, og atter andre stadig knapt modne med dertil hørende grønne, urtede og græssede aromaer. Det giver nogle spændende sur-/søde spil i både næse og mund, men resulterer sjældent i stort raffinement og yderligere kompleksitet over tid. Hos Seghesio er der meget lille tolerance for den uens modning. For at hjælpe planten til at modne hele klasen, benytter men sig af en teknik ved navn ”fruit dropping”, der går ud på at klippe hele og allerede næsten modne klaser af planten helt frem til høsten af den tilbageværende frugt. Ikke alene koncentrerer planten således hele sin formåen i en mindre portion frugt, men druerne opnår også en mere ens modning, og det er dermed nemmere at ramme et samlet og fokuseret smagsudtryk.
”Fruit dropping” holder vinen i balance
Ulempen ved teknikken er, foruden at det selvsagt er kostbart at droppe væsentlige dele af høstudbyttet på jorden, at druerne bliver mere og mere ens modne, desto længere tid, man afvikler ”fruit dropping” i. Den perfekte ensartethed ligger altså i at turde vente så længe som muligt, uden at druerne bliver decideret overmodne, taber for meget syre og får tørre tanniner. Resultatet bliver nogle relativt sent høstede vine med et følgende tårnhøjt sukkerindhold, der som bekendt ender som alkohol i den færdige vin. Som sådan tynger Seghesios vine dit krystal med mere end 15 % alkohol for stort set alle virksomhedens zinfandel-vine, og alligevel lykkes det at holde vinene i balance. Med den stærkt begrænsede høstmængde følger nemlig også en koncentration af alle de andre komponenter i vinen, så den holder balancen selv med sit høje alkoholindhold. Det er nogle voldsomme kraftkarle af nogle seriøse vinterrødvine, men de leverer varen med nærvær og liv og bliver kun gumpetunge, hvis du serverer dem for varmt. En halv time i køleskabet burde give dig 17-18 grader, og her performer Seghesios vine optimalt. Snyd ikke dig selv for den almindelige basis-zin i årgang 2008 til 179 kr. eller den smukke, delikate og overraskende feminine Rockpile Zinfandel 2006, der godt nok koster 325 kr., men som nok skal give solid street credit i vinklubben eller hos svigerfar.
Vinene fra Seghesio forhandles af Vinens Verden, www.wine.dk. Du kan læse mere om vineriet på www.seghesio.com.
Skriv en kommentar