Vinene fra det nordlige Rhône river gevaldigt i svinelæderet, men kvaliteten beretter uden diskussion områdets berømmelse
Der er et nærmest mytisk skær over vinene fra den del af Rhône-dalen, der strækker sig fra Vienne i nord til Valence 75 km længere mod syd. Langs Rhône-flodens limpopo-grågrøngrumsede bredder hæver vinmarkerne sig op ad stejle skrænter, over bakkerne og et lille stykke ind i landet, og lægger tredimensionalt terroir til nogle af verdens mest berømte vine. Côte-Rôtie og Hermitage har for længst realiseret de fleste vinentusiasters vådeste drømme, og Condrieu – med Château Grillet som et ensomt cocktailbær på toppen af tærten – har med sine viognier-baserede kuriosa også konsolideret sin celebre status blandt vitikulturelle koryfæer. Hipsomhaps udspændte medarbejder kan efter en empirisk kraftanstrengelse attestere, at berømthederne stadig leverer varerne, og at priserne stadig er tårnhøje på de prestigiøse, Parker-blåstemplede etiketter. Men også, at det syder og bobler af mere end fusel og gær i upcoming-appellationerne lige til højre for fileten.
At småt er godt og stort noget lort er en udbredt misforståelse hos vinøse novicer og andre gastronomiske romantikere.
Saint-Joseph og Cornas rykker
Særligt to positive overraskelser kan med lidt god vilje læses af overtegnedes blåplettede notesbog. Den ene har at gøre med AOC Cornas. Den evige treer efter Côte-Rôtie og Hermitage har historisk været, hvad briterne kalder ’an acquired taste’ – en tillært præference, som med sin ofte animalske, staldede, muldede, småsnavsede næse og noget grove tanniner har været connaisseurens akademiske valg, snarere end dødelige vinglades ditto for behag og almindelig drikkeglæde. Men nye vinde i Cornas dikterer forbedret kælderhygiejne, færre ildelugtende bigæringer, længere modning af frugten, glattere tanniner og en knivskarp trækontrol hos de bedste producenter. Gode eksempler på moderne og noget nær perfekt produceret Cornas kommer fra de to snakkesalige Durand-brødre, hvis vine forhandles af Dan Wine (http://www.danwine.dk // 70 22 74 74). Med Cornas Empreintes 2004 til 210 kr. og Confidence 2004 til 272,50 kr. fløjter appellationen lige lukt ind blandt den nordlige Rhône-dals allerbedste forløsninger af syrah-druens potentiale. Durand og Durand laver også Saint-Joseph og formår ligeledes her at tydeliggøre de kvalitative landvindinger, som synes at være generelle for den traditionelle mellemhylde-appellation. Hvad der har været kendt som den lette, ferske, delikate og spinkle vine, har med de seneste års perlerække af årgange – 04, 05, 06 – fået bund, bredde, dybde og længder lagt til den aromatiske skæg og ballade hos de fleste af de producenter, undertegnede besøgte. Her er et lille udvalg af Saint-Josepher, som fik fortjente den-ville-jeg-købe-en-kasse-af-hvis-vinjournalistik-ellers-gav-kassen-stjerner over de superlative smagekommentarer: Saint-Joseph Les Coteaux 2004 til 142,50 kr. og Lautaret 2004 til 177,50 kr., begge fra Durand (Dan Wine); samt Saint-Joseph Les Challeys 2004/2005 til 129,75 kr. og Francois de Tournon 2001 til 169,75 kr., begge fra Delas Frères, som forhandles af Vinspecialisten/H.J. Hansen/Magasin (www.hjhansen-vin.dk // 63 12 82 00).
Villard Le Gallet Blanc 2004 affødte blandt andet kragetåen ”stor vin!”, og vil utvivlsomt lægge fluidum til en lige så stor aften med selskab af en lammesteg og et par gode venner. Eller en god steg og et par lamme venner.
Små og store
At småt er godt og stort noget lort er en udbredt misforståelse hos vinøse novicer og andre gastronomiske romantikere. Stort kan være ganske udmærket, og når det er tilfældet, når de anstændige vine ud til hundrede eller tusind gange flere forbrugere, end de eftertragtede mikroproduktioner fra kendis-vinmagernes garager. Godt til mange er mindst lige så meget værd som fantastisk til dig og mig. I et lidt større perspektiv. Derfor er det også værd at nævne, at det eneste kooperativ i det nordlige Rhône, Cave de Tain l’Hermitage, faktisk tilvirker en række absolut anbefalelsesværdige vine. Det er ikke uvæsentligt, når statistikken afslører, at 50 % af al klassificeret AOC-vin fra den nordlige del af Rhône-dalen vinificeres af Cave de Tain. Hold øje med kooperativets vine i supermarkeder og hos din vinhandler. I den anden ende af skalaen findes de cirka 50 producenter af Côte-Rôtie, som tilsammen laver usle 1,2 millioner flasker om året – heraf en væsentlig del fordelt på de større virksomheder som Chapoutier, Guigal, Delas og Cave de Tain. Guigals formidable lala’er spreder stadig sit lys over appellationen, men du kan godt få en flig af skønheden uden at bløde flere tusinde kroner. Prøv fx Domaine Jamet 2004 til 199 kr. hos Domaine Brandis (http://www.domainebrandis.dk // 43 76 33 11) – den eneste vin, som i notesbogen fik ordet ”storslået” med i farten. Den kan ikke anbefales nok! Francois Villard Le Gallet Blanc 2004 til 285 kr. hos Norma Vin (http://www.normavin.dk // 35 36 92 40) affødte blandt andet kragetåen ”stor vin!”, og vil utvivlsomt lægge fluidum til en lige så stor aften med selskab af en lammesteg og et par gode venner. Eller en god steg og et par lamme venner. Med nordrhône i glasset kan det ikke gå helt galt. God fornøjelse.
Fakta:
Rhône nord og syd i korte træk
Nord
Man skelner i daglig tale mellem den nordlige og den sydlige del af Rhône-dalen. Den nordlige del kaldes Rhône septentrionale, har kontinentalt klima og præsterer nogle af verdens bedste enkeltdruevine på syrah og viognier. Der produceres ingen Côtes du Rhône i området; kun enten vin de pays eller klassificeret AOC tilhørende én af følgende otte såkaldte cruer (fra syd mod nord): Saint-Péray, Cornas, Crozes-Hermitage, Hermitage, Saint-Joseph, Château Grillet, Condrieu og Côte-Rôtie.
Syd
Kaldet Rhône méridionale på grund af sit maritime klima, der fordrer blanding af forskellige druer for at opnå det bedste resultat. Hoveddruen hedder grenache, og der blandes flittigt med syrah, mourvèdre, cinsault og carignan med flere i både Côtes du Rhône, de særligt udvalgte Côtes du Rhône-Villages og i regionens syv cruer (fra syd mod nord): Tavel, Lirac, Châteauneuf-du-Pape, Beaumes de Venise, Vacqueyras, Gigondas og Vinsobres. Sidstnævnte har sammen med Beaumes de Venise kun haft cru-status siden 2006.
Skriv en kommentar