Østrigsk vin er saftig, frisk og spændstig og inkarnerer som sådan den internationale tendens for smagspræference. Prøv en grüner veltliner eller en zweigelt til din næste midsommerlige terrasse-passiar
Østrigsk vin lyder for mange ligesom norske bananer: Hvis de findes, må det være nogle spøjse kreationer, som er bedst tjent med at blive konsumeret, hvor de er kommet til verden. Det er østrigsk vin i historisk perspektiv også blevet, men tiden er kommet til at indskrive alpelandets saftige dråber i den vinøse kanon, og til at tildele de spændende produkter deres retmæssige placering på det likvidgastronomiske verdenskort. Østrigsk vin inkarnerer meget nøjagtigt den internationale smagstendens, der for øjeblikket favoriserer renhed, friskhed, frugtighed, præcision, ærlighed og saftighed. Vi foretrækker en lav alkoholprocent, og accepterer, at vinen udtrykker sig bedst i sin pureste ungdom. Brugen af egefade er voldsomt nedtonet i den moderne præference, for vinen skal udtrykke sit vækststed, og det gør den bedst uden alt for mange tilsætningsstoffer, aromatiseringer og andre hundekunster i kælderen. Med en sund andel undtagelser til at bekræfte reglen, eksponerer den østrigske vinindustri meget nøjagtigt dette paradigmeskift, og vinskribenter over hele verden står på nakken af hinanden for at rose de dygtige vinproducenter for et veludført arbejde. Overtegnede er ingen undtagelse.
Hvor kvalitet er noget subjektivt, der stiller krav til modtagerens evne til at afkode det sprog, som kvaliteten er sat i tale med, så er identitet noget, som et produkt kan besidde objektivt.
Dejlige Østrig
Den østrigske vinbranche fik lejlighed til at blære sig og vise alle herlighederne frem for alverden, da der i begyndelsen af måneden blev inviteret til VieVinum – en fire-dages vinmesse med mulighed for at smage alt, hvad der kan krybe og gå af østrigsk vin. De fire dage i landets dejlige hovedstad var smukt tilsmilet af vejrguderne, og Wien tog sig fantastisk ud med sommersol over byens mange parker, pladser og imponerende bygningsværker. Wienerne er et hyggeligt, gæstfrit og enormt tjekket folkefærd, og vinmessen blev afviklet med vanlig germansk effektivitet. Den samme præcision og sans for detalje, som man genfinder i landets vine og ikke mindst deres ofte minimalistiske og meget stilfulde indpakninger, som visse andre vinområder nok kunne lære et og andet af. Denne signaturs første møde med Østrig efterlod mig med et stærkt ønske om en snarlig retur.
Gemischter Satz – blandet frugtsalat
”Gemischter Satz” betyder ”blandet beplantning” og er et af de hotteste buzz i den østrigske vinindustri. I korte træk går Gemischter Satz ud på at forsøge at få en vin til at udtrykke sit vækststed ved at nedtone alle andre aspekter. Hvor konventionerne i dag foreskriver, at vinbonden udvælger en eller et par druesorter, som han finder særligt egnede til en specifik mark, så vælger et stigende antal avantgarde-vinmagere, og ikke kun i Østrig, at nedtone eller ligefrem fjerne druens karakteristika ved at blande så meget som 30-40 forskellige druesorter. Og vel at mærke ikke i kælderen, som det er tilfældet i mange af verdens vinområder. Nej, blandingen sker allerede ved beplantning af marken, og frugten fra alle de forskellige sorter bliver høstet inden for de samme 24 timer. Det giver ikke kun en kompleksitet i form af mange forskellige sorters aromatiske og strukturelle bidrag til væsken, sammen med det spændende, nærmest pirrende spil, som druernes vidt forskellige modenhed bibringer; men også en tæt på total udjævning af det varietale islæt, dvs. den specifikke druesorts egenskaber. De egenskaber, som kommer til udtryk, er markens, og som sådan er vinen i al væsentlighed unik, da den er den eneste fra lige præcis det markstykke. At vinen er enestående giver det, som i millennium-vin-retorik betegnes ”identitet”. Hvor kvalitet er noget subjektivt, der stiller krav til modtagerens evne til at afkode det sprog, som kvaliteten er sat i tale med, så er identitet noget, som et produkt kan besidde objektivt. Og det gør Gemischter Satz mere end 99 % af verdens andre vine. Et spændende perspektiv for os, der er pjattede med diversiteten og den uendelige variation i vin.
Flere fede ting ved østrigsk vin
Gemischter Satz er så absolut det mest langhårede og fodformede fænomen at redegøre for, og heldigvis findes der talrige andre interessante ting i østrigsk vin, som kan formuleres i et mere anstændigt lix-tempo. Et er landets mange indfødte druesorter, som ikke findes andre steder end i Østrig. Der er den kraftfulde blaufränkich, som er Østrigs bedste rødvinsdrue. Zweigelt, som skaber lettere og meget karakteristiske røde; riesling, der også i Østrig leverer rene og frugtige vine, som kan drikkes nu eller om 20 år; der er den skægge rosé-drue schilcher, som lige nu nyder eksplosiv popularitet i Norge, og hvis læskende meritter vi andre nok også kunne stille i nul på en midsommerdag. Og så må vi ikke glemme landets nationaldrue, hvidvinsdruen grüner veltliner, der minder lidt om riesling, men som kan give mere frugtig tyngde, en seriøs bitterhed og en endnu mere aktiv syre i et altid klart og veldefineret smagsbillede. Dertil kommer, at ikke mindre end 10 % af den østrigske vinproduktion i dag er økologisk, og at der er masser af liv i den biodynamiske bevægelse. Et faktum, der styrker idealet om et naturligt udtryk, renhed og bevidsthed om alle dele af tilvejebringelsen af nogle af Europas bedste vine lige nu. Hold øjne, ører og svælg vidt åbne!
[…] gider ikke skrive mere om vinene, men under linket her kan du læse en artikel, i hvilken jeg flipper over, hvor pjattet jeg er med østrigsk vin (læs: […]
[…] gider ikke skrive mere om vinene, men under linket her kan du læse en artikel, i hvilken jeg flipper over, hvor pjattet jeg er med østrigsk vin (læs: […]