Det er ikke alt, du ved om vin. Så meget ved du. Men noget ved du da. Eller gør du? Her er den, måske overraskende, sandhed om 10 ting, du troede, du vidste om vin.
1) God vin bliver bedre med alderen
Nej, men alle vine bliver anderledes, når de får lov til at modne i flasken. Om det er til det bedre eller til det værre afhænger af, hvad vinens kvalitet består i. Langt de fleste vine er lækre, fordi de er friske og frugtige, og det bliver de kun mindre af, når de bliver ældre. Det gode ved en moden vin er, at den udvikler en spændende og kompleks bouquet, men det er meget få vine, der besidder det potentiale. Køb din vin for at drikke den.
2) Min næse er ikke så følsom, at jeg kan lugte de nuancer, der beskrives på etiketten
Jo, den er. Det er dit sprog og din evne til at associere, som kræver træning. Solbær, lakrids og vanilje og alle de andre aromatiske referencer, der gives på etiketter og i butikkernes kataloger, er tekstforfatterens frie associationer og som sådan noget, du kun kan opfatte, hvis du er lige så god til at associere og til at sætte ord på din oplevelse. Det foregår alt sammen i hjernen, kan trænes ved simple øvelser (fx ved at skrive din oplevelse ned) og har kun meget lidt med dit sanseapparatur at gøre. Din næse fejler ikke noget.
3) Det er altid en god idé at åbne flasken, lidt før den skal drikkes
Kun fordi du så er sikker på, at den ikke ryger tilbage i reolen. Det har så godt som ingen effekt i forhold til at ilte vinen, fordi overfladen i flaskehalsen er alt for lille til, at vinen kan afdampe de svovlforbindelser, som kan skjule næsens frugtighed. Der skal en meget større overflade til, fx ved at du plasker vinen over i en skål og returnerer den til flasken gennem en tragt.
4) Vine med højt alkoholindhold er som regel bedre end dem med lavt
Ja, hvis formålet med at drikke dem er at blive beruset. Hvad der smager godt, er en meget subjektiv ting, og selvom det er sandt, at mange mennesker godt kan lide den lette sødme og bløde mundfylde, som et højt alkoholindhold kan give til vinen, er det ikke dermed sandt, at søde og fyldige vine per definition er gode. Nogle gange er det friskhed, man har lyst til, andre gange skal vinen passe til en bestemt madret etc. Man kan desuden argumentere for, at sødme og tyngde nemt kan komme til at dominere vinen, så nuancerne forsvinder, og vinen ender med at blive lidt klodset. Nogle gange er det ok, og andre gange er det rigtigt ærgerligt. Det høje alkoholindhold kan dermed præcis lige så godt være en begrænsning af den gode smag, som den kan skabe den gode smag.
5) Vin med prop smager forfærdeligt
Sjældent! I nogle meget få tilfælde lugter vin med prop, altså tilstedeværelsen af stoffet trichloranisol (TCA), af jordslået kælder, vådt pap, mug og våd hund. 9 ud af 10 gange er TCA’ens påvirkning af vinen meget mere subtil, og den viser sig typisk som en svækkelse af frugten, som igen bevirker, at vinen forekommer udtryksløs og kedelig. Vinen kan have prop, helt uden at du kan lugte det. Det er bare ikke en spændende vin. Det betyder ikke, at alle kedelige vine er kedelige, fordi de har prop. Men det betyder, at du har drukket masser af vine med prop uden at vide det, og at TCA på ingen måde gør vinen udrikkelig.
6) De bedste vine er dyrket på sydvendte skråninger
På den nordlige halvkugle bevirker solens bane over himlen, at en mark, der skråner mod syd/sydvest får mere sol, end marker, der vender i nogen anden retning. Hvis man laver vin i fx Spanien, på Sicilien, i Portugal, Grækenland eller Californien, er det ikke sikkert, det er sol, man mangler, og derfor kan den bedste vin sagtens være den, der kommer på den mindre soleksponerede nordvendte mark. Og på den sydlige halvkugle er det selvsagt den nord-/nordøstvendte mark, som har bedst soleksponering, og på hvilken førnævnte logik kan iagttages.
7) Man kan få hovedpine af sulfitterne i vinen
Nej, det kan man ikke. Er man overfølsom overfor sulfitter, i vinen i form af svovldioxid, kan man få de symptomer, som er almindeligt kendt ved astma og høfeber, evt. hudkløe, nældefeber og hævelse og rødmen i huden. Men hovedpine er der ikke mange, som får af allergi. Meget tyder på, at hovedpinen snarere er resultatet af en såkaldt histamin-intolerance, som skyldes en nedsat funktion af enzymet diaminoxidase i fordøjelsessystemet. Rødvin indeholder meget mere histamin end hvidvin, og derfor har de fleste større problemer med rød end med hvid. Men det er altså ikke sulfitternes skyld, og i gennemsnit er der desuden mindre end halvt så meget svovldioxid i rødvin, som der er i hvidvin.
8) Skruelåg er forbeholdt de lidt billigere vine, mens dyre vine lukkes med kork
Nej, sådan kan man ikke opsummere regelmæssigheden. På den ene side findes der et antal konservative vinproducenter, som lukker deres flasker med kork, selvom vinen ville smage bedre under et skruelåg. Det er det, vi kalder snobberi. På den anden side er der alle de andre vinproducenter, som i dag vælger emballagen ud fra, hvad man ønsker, vinen skal udtrykke. Friske, sprøde og frugtige vine får et skruelåg, mens vine, der skal udvikle sig i længere tid i flasken og dertil har brug for den ilt, der trænger igennem korkens struktur, bliver lukket med kork. Prisen er teknisk set underordnet, selvom det er sandt, at prisen på en vin, der vinder ved lagring, ofte er højere. Men det har ikke noget med emballagen at gøre.
9) Det kan altid godt betale sig at betale lidt mere, hvis man vil have en god vin
Nej, det kan det ikke. Undersøgelser har vist, at forbrugere finder størst glæde i at drikke vine, der minder om dem, de plejer at drikke. Væsentligt dyrere vine ligger perifært i forhold til forbrugernes præference, fordi deres kvalitet er bygget op om udtryk, som er anderledes end de billige vines. Fx ved en markant tannisk struktur, ved en meget lys farve, ved at være syrlig, ved at være moden, udviklet og ikke særligt frugtig etc. Kompleks vin er ofte dyrere end simpel vin, men få almindelige vindrikkere er interesseret i kompleksitet. Frugtig koncentration, friskhed og en let sødme er det, vi typisk gerne vil have, og det behøver ikke koste alverden.
10) God vin skal drikkes af store glas
Store glas med bred bund giver vinen i glasset en stor overflade. Dermed varmes vinens overflade hurtigere op af luften i rummet, og afdampningen af alkohol accelererer. Det gør afdampningen af andre stoffer også, men jo hurtigere fordampningen sker, desto større er risikoen for, at alkoholen dominerer vinens andre aromatiske forbindelser i næsen. Derfor kan det være svært at smage vinens nuancer af et stort glas, og af samme grund er professionelle smageglas som regel noget mindre end dem, de fleste danskere ville stille på bordet en lørdag aften.
Skriv en kommentar