Det er ikke meget rumænsk vin, vi ser på danske vinbutikkers hylder. Men landets vinproduktion oplever for tiden en eksplosiv kvalitetsudvikling. Rasmus Holmgård har været en tur i Rumænien og rapporterer i denne og en følgende artikel fra et af Europas yngste vinlande. Med en tusindårig vinhistorie.
”Kom tilbage om 2-3 år, så er situationen en helt anden.” Med lige dele undskyldende mine og determineret vilje i de blå øjne redegør Ştefan Ionescu, indehaver af vinbaren ”1000 de Chipuri” (1000 ansigter) i den rumænske hovedstad Bukarest, for sit lands vinøse tilstand. At det kun kan gå fremad, er en analyse, jeg er helt enig i. 1000 de Chipuri er kun nogle få måneder gammel, og med sine cirka 100 rumænske vine er den uden konkurrence Rumæniens førende vinbar. Med 18 siddepladser, hvis man tæller baren med. Der er to andre vinbarer i Bukarest, men de fører væsentligt færre vine og er i øvrigt så røgfyldte, at jeg måtte tage mine følsomme ben på nakken, før jeg fik lejlighed til at tale med indehaverne. Der findes en vinkultur i Rumænien, men den handler stadig mere om alkohol end om velsmag. Det spirende marked, der er for kvalitetsvin, vokser for hver dag, men som Ştefan Ionescu fortæller, går der stadig nogle år, før Rumænien har den samme brede vinkultur, som vi kender den fra Vesteuropa.
Men noget kribler i Rumæniens vinøse underskov. Noget vildt og oprindeligt og ægte og upoleret.
EU-støtte afgørende for udviklingen
I det hele taget bærer rumænsk vin præg af at være i sin spæde vorden. Og det til trods for, at der har været dyrket vin her mere end 3.000 år. Under Ceaușescus diktatur var vinproduktion monopoliseret, og efter revolutionen i 1989 har det været meget vanskeligt at få gang i den liberaliserede vinindustri. Primært fordi meget få privatiserede virksomheder havde midler til at fortsætte produktionen, og fordi Rumænien indtil for ganske nylig har været stort set ude af stand til at tiltrække nævneværdig udenlandsk kapital. Rumæniens indtræden i EU i 2007 var et afgørende skridt i udviklingen, idet den europæiske landbrugsstøtte sammen med den såkaldte samhørighedsstøtte til regional økonomisk udvikling gjorde det mere rentabelt – eller i hvert fald lidt mindre risikabelt – at investere i etablering af vinmarker og produktionsudstyr.
Usikkerhed omkring produktionen
Derfor er der i dag overraskende mange purunge virksomheder blandt Rumæniens antageligt omkring 100 kommercielle vinproducenter. Om der er 100 eller 60 eller måske 200, er der ingen, der ved, for statistik er ikke noget, man prioriterer at spendere sine begrænsede ressourcer på i Rumænien. Af samme grund er der stor usikkerhed om størrelsen af landets vinproduktion. Officielle tal angiver Rumæniens areal af vinmarker til lige under 200.000 hektar og en produktion på omkring 5 millioner hektoliter vin, men spørger man vinmagerne på landets store vinerier, estimerer de, at de reelle tal ligger under det halve. Men man får som bekendt ikke EU-støtte til de marker, som ikke er i produktion. Sikkert og vist er det imidlertid, at Rumænien i 2009 eksporterede små 15 millioner flasker vin i alt. Det svarer til 1/3 af vineksporten fra Alsace. Ikke det helt store. Der er undselige 15 vinerier med i den eneste nationale sammenslutning af vinproducenter ved navn APEV (wineromania.com), som dog på sin hjemmeside anerkender yderligere 12 vinerier. Blandt de første 15 findes de fem producenter, som tilsammen står for 70 % af landets produktion, nemlig Murfatlar, Jidvei, Cotnari, Vincon og Tohani.
Mellem Karpaterne og Sortehavet
Rumæniens vinmarker befinder sig inden for 32 forskellige, navngivne appellationer, primært situeret i de sydlige og østlige egne. Landets geografi er domineret af bjergkæden Karpaterne, der som en gigantisk hestesko ligger i en bue fra vest mod øst og i vidt omfang definerer de forskellige vinområders vitikulturelle muligheder. De fleste vinområder befinder sig på syd- og østsiden af bjergenes udløb mod fladere arealer. Det sydøstlige hjørne af landet afgrænses af Sortehavet, som kan skabe visse årgangsvariationer i det ellers ret stabilt lune kontinentale klima. Rumænien ligger lige så langt fra ækvator som Frankrig, og det er på ingen måde geografien eller klimaet, som sætter begrænsningerne for landets vinøse kvaliteter. Begrænsningerne findes i Rumæniens generelt elendige økonomiske situation og følgende vanskeligheder ved at etablere en hjemlig gastronomisk kultur, der er sammenlignelig med de vestlige naboers. Hjemmemarkedet for kvalitetsvin er minimalt; ressourcer til markedsføring og eksportaktiviteter er stærkt begrænsede; sprogfærdigheder ligeså; og den sociale sammenhængskraft, der skal til for at gøre fælles front i kampen om andele på verdens vinmarked, så godt som ikke eksisterende.
Hvornår har du sidst smagt en feteasca neagra?
Men noget kribler i Rumæniens vinøse underskov. Noget vildt og oprindeligt og ægte og upoleret. Vine, der er umiskendeligt rumænske – på godt og ondt – og som derfor må indgå i enhver vinelskers edsvorne stilkanon. Hvornår har du sidst smagt en feteasca neagra? Eller en novac? En negru de Drăgăşani eller en cadarca? Nej vel! Jeg siger ikke, at de smager fortryllende eller er lette at få fat på. Men de er enestående, anderledes og spændende vine fra et vinland, vi kun lige har hørt de første spæde pip fra. En af de nærmeste dage gennemgår vi druer, vintyper og anbefalelsesværdige producenter og samler op på, hvor du kan købe vinene herhjemme.
Bliv hængende!
[…] Link: Vin fra Rumænien – 1. del […]