Kommer vi til at drikke mere i champagne i 2013? Vil der komme flere søde vine på hylderne i supermarkedet? Eller vil vi hellere købe vin fra vinmagere, vi selv har mødt? Her er en status på danskernes vinforbrug og et par bud på vinøse trends i 2013.
For et lille års tid siden postede jeg to artikler om, hvad vi kunne forvente af vinåret 2012. Her er et link til den ene, og her til den anden. Det var forudsigelser, der tog udgangspunkt i spirende og allerede eksisterende trends og handlede om alt fra konsekvenserne af den klemte økonomi og forhøjede vinafgifter til stilen i krisevin; om naturvin, økologi, bæredygtig emballage og varedeklarationer på vinflasker; om vinmarkedet generelt, salg, kommunikation, forbrug og danskernes vinpræferencer.
Som jeg skrev i artiklerne, byggede forudsigelserne primært på mine egne erfaringer og vurderinger, og desværre kun i cirka halvdelen af forudsigelserne på tal fra Danmarks Statistik eller andre kilder til kvantitativ empiri. Derfor er det heller ikke så ligetil at afgøre, om forudsigelserne holdt stik, hvilket selvfølgelig gør hvervet som vinøs spåmand til en noget letkøbt størrelse. Jeg kan jo skrive hvad som helst og kalde det for gode bud på fremtidens udvikling i danskernes omgang med vin.
Og det har jeg også tænkt mig. Her er en status for det danske vinmarked lige nu og et par bud på tendenser, jeg tror, vi kommer til at opleve i 2013.
Vinimporten til Danmark er stabil
Vinimporten til Danmark faldt fra 2007 til 2009 og steg igen i 2010 og 2011, som var tilbage på 2006-niveau. Til gengæld indikerer opgørelserne fra de første måneder af 2012, at sidste års julesalg ikke gik helt, som branchen havde forventet. I januar og februar 2012 blev der importeret hhv. 30 og 25 % mindre vin end i samme måneder året før. Det skuffende julesalg sidste år kan skyldes den afgiftsforhøjelse, der blev pålagt vin den 1. oktober 2011. Udsvinget fra 2006 til 2011 var på 7-8 %, så generelt må man sige, at vores vinimport er ret stabil. Der er ikke noget, som tyder på, at vi i 2013 drikker meget mere eller meget mindre vin end i de foregående år.
Mit bedste bud er, at vi i 2013 køber mere vin i alternative emballager, end vi har gjort i nogen af de forudgående 300 år.
60 flasker vin om året per voksen dansker
Ifølge Vin og Spiritus Organisationen i Danmarks grænsehandelsanalyse fra maj 2012 køber danskerne 15 % af deres vinforbrug i udlandet, heraf 93 % i Tyskland. Hvis den (via afgiftsbetaling) registrerede nettoimport på 173 millioner liter udgør de resterende 85 % af forbruget, satte vi 204 millioner liter vin til livs i 2011. Det svarer til 37 liter per dansker, men det giver nok mere mening at angive 45 liter = 60 flasker a 75 cl om året per dansker over 15 år (82 % af en befolkning på 5,56 millioner). I Sverige drikker de 38 flasker vin (28,3 liter/år per svensker over 15). Nordmændene er nede på 26 flasker (19,3 l/år per nordmand over 15), mens franskmændene trods stærkt faldende vinsalg stadig fastholder den vinrøde førertrøje i Europa med 76 flasker per ”voksen” i 2010 (sådan er statistikken formuleret).
Mere vin fra pap og pose
Og nu vi er ved vores nordiske naboer, kan jeg nævne det for mange overraskende faktum, at der i både Norge og Sverige bliver solgt mere vin i pap og pose end i vinflasker. I Sverige bliver 60 % af al vin solgt via bag-in-box (52 %) og andre kartoner (8 %), og i Norge hedder tallene 59 % for rødvin og 53 % for hvidvin. Herhjemme er vi mere konservative, og transporterer stadig godt 2/3 af vores vinforbrug hjem i flasker. Afgiftsforhøjelserne i 2011 og 2012 har sat BIB-markedet under et vist pres i Danmark, men mit bedste bud er, at vi i 2013 køber mere vin i alternative emballager, end vi har gjort i nogen af de forudgående 300 år.
1 ud af 2.000 flasker er champagne
Italien sidder på 19 % af det danske vinmarked, efterfulgt af Frankrig (16 %), Spanien (13 %), Chile (13 %), Sydafrika (9 %), Australien (9 %) og Tyskland (7 %). Indkøbsprisen for italiensk og fransk vin er mellem det dobbelte og tre gange så høj som for alle andre lande på listen her. Vin fra New Zealand (0,6 %) er markedets dyreste med 15-20 % højere indkøbspris end vinene fra Frankrig og Italien. Lidt over 3 % af forbruget ligger på vin med bobler, herunder champagne, som vi drak en million liter af i 2011. Det lyder måske er meget, men det er stadig kun én flaske for hver 2.000 bomstille af slagsen, vi drikker. 71 % af de stille vine (altså uden bobler) er røde; 29 % er hvide. I 2013 skubber det forhold sig et par procentpoint i retning af det hvide, ligesom den stigning på 23 % i importen af champagne, vi oplevede fra 2010 til 2011, efter al sandsynlighed fortsætter.
Flere forskellige vine i supermarkederne
Efter en rekonfigurering af indkøbsafdelingen hos Danmarks største vinhandler, COOP, er det glædelige budskab lækket fra Albertslund-kontoret, at man har tænkt sig at bryde med de seneste 20 års mere eller mindre målrettede strategi om at minimere antallet af vinleverandører i forsøget på at optimere mulighederne for at presse priserne. Det er nemmere at gøre, hvis man er leverandørens største kunde, selvom det selvfølgelig går ud over sortimentets diversitet, hvis man kun har én eller to leverandører i hvert land uden for Europa. Men det er altså en balance, som COOP nu tilsyneladende er åben for at rykke lidt på, og det må vi som vininteresserede forbrugere hilse varmt velkomment. Og i øvrigt håbe, Dansk Supermarked og SuperGros følger trop.
Vigtigheden af oprindelse
For et år siden troede jeg, at vi i 2012 ville se flere såkaldte ”private labels”, altså vine, der bliver produceret ifølge detailhandelens specifikationer og med en generisk markedsføring uden anførsel af producentnavn, ud over salgsstedets eget, fx ”Princip!”, ”Budget”, ”X-tra”, ”Änglamark”, ”Gul Pris” og ”Best Discount”, som det sker med så mange andre varegrupper, også inden for fødevarer. Jeg må indrømme, at jeg endnu ikke har set vin med nogen af førnævnte betegnelser, og med tanke på COOPs nyerklærede indkøbsstrategi, der heller ikke tyder på mindre anerkendelse af konkrete, navngivne producenter, kan det være, jeg tog fejl. Der synes desuden at være en stigende forståelse blandt forbrugerne for, at en vins smagsmæssige udtryk i et vist omfang er et udslag af produktets geografiske herkomst, hvorfor det er værd at fremhæve oplysninger om vinens oprindelse – ikke nedtone det med en private label. Så det var vist en vinand.
Køb vin direkte af producenten
Den stigende interesse for vores fødevarers oprindelse viser sig også i vores behov for at interagere med producenten, så vidt det overhovedet er muligt. Der er ikke noget nyt i at gå til de såkaldte ”winemaker’s dinners”, hvor vinmageren selv er til stede til at fortælle om de gode dråber, mens importøren ivrigt deler bestillingslister ud i lokalet. Men stadigt flere producenter tilbyder salg af vin fra egen webshop og tillader dermed kunden at handle direkte med den person, som har beskåret vinstokkene og kontrolleret gæringerne. Det er der masser af lækker romantik og gode historier i. Det samme er der i det kraftigt voksende antal af udstillinger, messer, smagninger og alverdens andre salgsfremstød, hvor producenten selv bliver fløjet ind til at sælge vinen. Oplevelsen af ophavskvinden til den potentielle yndlingsvin er effektiv markedsføring. Og er producenten ikke lige til at møde in persona, kan man ofte finde hende på facebook. En undersøgelse foretaget af magasinet Wine Business Monthly viste tidligere på året, at 94 % af alle amerikanske vinproducenter har en aktiv facebookside, mens tallet for franske var sølle 53. En hurtig stikprøvekontrol på danske erhvervsvinavleres facebooktilstedeværelse viser en sløj statistik på omkring 20 %. Til gengæld åbnede otte danske vinavlere i november 2012 sammen en butik i centrum af København, hvor du ikke bare kan købe vin direkte af producenten, men oven i købet få dine frække spørgsmål besvaret på dansk. Oprindelse, tillid og det personlige møde bliver vigtige trends i forhold til vores indkøb af både mad og vin i 2013.
Vin som alkopops
Anført af vinbrands som amarone, ripasso og asti spumante oplever italiensk vin en eksplosiv vækst i salget over hele verden. Ikke mindst i Danmark, hvor vi labber de søde bobler og halvtørre rødvine fra Norditalien i os med største fornøjelse. Også rødvine med en lille sødme fra 5-10 gram restsukker fra Californien, Sydafrika, Portugal og Australien er populære. Men vinindustrien har for nyligt fået øjnene op for det markedspotentiale, der ligger i halvtørre hvidvine og roséer, som hidtil har været nicheprodukter fra relativt ukendte appellationer eller markedsført meget klassisk, fx tyske rieslinger og vine fra Alsace og diverse Loire-appellationer. Det amerikanske og det britiske, såvel som flere asiatiske markeder, har allerede reageret positivt på introduktionen af druebaserede alternativer til de mere traditionelle alkopops med alkohol fra kartofler, korn, majs og sukkerrør. Sødmefulde, men friske vine med og uden bobler, 5 % alkohol og i moderne, farvestrålende indpakninger med direkte appeal til de 15-20-årige er en produkttype, vi endnu ikke har set meget til. Men hvis de internationale tendenser rammer os med et par års forsinkelse, som de plejer, kan du godt begynde at se frem til dine teenagebørns nye vininteresse.
Hvis du har supplerende tanker om vinåret 2013, synes jeg, du skal skrive dem i kommentarfeltet. Det gælder også, hvis du har holdninger til sidste års forudsigelser.
Skriv en kommentar