Verdens dyreste, mest berømte og måske bedste søde vin bliver til på Château d’Yquem i den franske appellation Sauternes.
Geografisk og kvalitetsmæssigt epicentrum
Fra hovedvejen fra Bordeaux er det svært at få øje på, men for enden af et par hundrede meters sirligt holdt grusvej tårner slottets sig op i al sin pragt. Som et karseklippet dukkehus a la my little pony står blomsterbede i tidens farver minutiøst kultiveret omkring den pittoreske ejendom som blev grundlagt for snart 900 år siden. Meget vin er løbet i halsen siden den tidlige middelalder, men slottet står der endnu og nyder sin prestigefulde position i landskabet og vinens verden i det hele taget. Som geografisk og kvalitetsmæssigt epicentrum for hele Sauternes vinproduktion kan Château d’Yquem bryste af sin helt egen appellation som Premier Cru Supérieur i 1855-klassifikationen. Ingen over og ingen ved siden af. En hel del under, dog, men de omkringliggende slotte ser næppe Yquem som konkurrent, så meget som stilmæssigt forbillede og kvalitetsambassadør for hele regionen. Fra sin plads på toppen af den vinøse pop kaster slottet sit velsignende lys som et gyldent skær over alle Sauternes dygtige producenter, som dog kun opnår en brøkdel af den selvkonstituerede mentors flaskepris.
Det er alligevel ikke hver dag, man ser en vinkommentator anbefale 70-80 års lagring af en vin
Forretninger
I 2004 fik Lur-Saluces-familiens 411 årige ejerskab via indgiftning i Sauvage d’Eyquem-familien en brat ende, da hovedaktionæren LVMH, som ejer et frygtindgydende antal af verdens bedste vinhuse, valgte at fyre Grev Alexandre der havde været direktør, siden han overtog efter sin far i 1968. LVMH indsatte i stedet direktøren for Saint Emilion-slottet Château Cheval Blanc, Pierre Lurton, som hurtigt viste sig at være en driftig herre med sans for en god forretning. Lurton havde kun været i virksomheden i fire måneder, da han beordrede 1999-årgangen sat til salg for noget nær den halve pris af nogen tidligere årgang. Årgangen var på ingen måde fantastisk, men prisen vakte alligevel opsigt og skabte lige præcis den omtale, som den nye direktør havde forventet. Vinen bliver stadig handlet til en rimeligt favorabel pris på auktion (1.000-1.300 kr.), til dem hvis mål det er at få en vag idé om, hvad Yquem er for noget. Alternativt kan du erhverve en halvflaske af diverse årgange fra 800 kr.. Pga. det traditionelle system til forhandling og distribution af bordeauxvin, som varetages af de såkaldte négocianter, vinkøbmænd, ender flaskerne i detailhandelen via et hav af forskellige kanaler. Google kan hjælpe med at finde forhandlere.
2001 – legendarisk in spe
Anderledes er det med monsterårgangen 2001 som blev frigivet til salg den 29. september 2005. Under stor mediebevågenhed lancerede Yquem sin bedste vin siden 1990, dryppende af point, stjerner og proptrækkere, og stensikker på at blive revet væk. Det fynske vinfirma Theis Vine kunne berette, at det tog sølle tre dage at sælge hele årets allokation af Château d’Yquem. Og den var ellers af en rimelig størrelse. Prisen var 2.495 kr. per flaske, men så fik kunden også et søm i kælderen, der kan prale af 100 rene point fra gamle onkel Bob i Amerika. Parker skrev: ”Alt er opløftet og givet et laseragtigt fokus af en forfriskende syre. Denne storladne, ungdommelige Yquem lader til at kræve sin plads blandt fortidens mest legendariske årgange, og vil ubsværet udvikle sig i 75 år eller mere. Forventet drikkemodenhed: 2010-2100+”. Det er alligevel ikke hver dag, man ser en vinkommentator anbefale 70-80 års lagring af en vin, men hvis nogen kan modstå tidens hårde tænder uden grimme bidmærker, er det Yquem. I 2004 blev en flaske Château d’Yquem 1847 solgt på en amerikansk auktion til det vanvittige beløb af 430.000 kr., den højeste sum en enkelt flaske hvidvin nogensinde har indbragt på en auktion (og i det hele taget, forhåbentlig). Historien melder ikke noget om, hvordan vinen smagte.
Avanceret perfektionisme
Slottet producerer i omegnen af 120.000 flasker om året. Heraf er langt størstedelen den klassificerede Sauternes, men hvis frugten ikke helt besidder det kvalitetsmæssige potentiale, som kræves til kongen af sødt, vinificeres druerne til den tørre Y (y hedder ygrec på fransk, og udtales som et i – også i navnet Yquem [i’kæ:m]). Y produceres kun i særlige årgange, og opnår ligesom sin storebror svimlende priser. Enkelte år har Yquems perfektionistiske ledelse besluttet at deklassere hele høsten pga. kvalitetsproblemer. Der findes hverken Château d’Yquem 1951, 1974 eller 1992. Frugten dyrkes pertentligt på ejendommens 113 hektar, hvoraf 12 altid ligger brak ifølge et sindrigt rotationssystem der sikrer, at der altid er materiale fra både yngre og ældre stokke tilgængeligt for produktionen. Gennemsnitsalderen er 40 år. Vinmarkens mange forskellige parceller administreres med omhu af en personligt ansvarlig medarbejder, hvis opgave det er at kende sit jordstykke ned til mindste regnorm, for herigennem at optimere kvaliteten af frugten. En meget avanceret metodik i et område der traditionelt har ønsket at hælde flest mulige liter i topcuvéen uden tanke for jordloddernes individuelle karakteristika.
Et glas per vinstok
Der sidder sémillon på 80 % af Yquems vinstokke; de sidste 20 udgøres af sauvignon blanc. De høstes fra oktober til december af 140 specialtrænede plukkere, som må lide den tort at trave de samme planter igennem mere end 10 gange hvert år. Ved hver passage plukkes kun de bær som er perfekt modne og fuldstændigt angrebet af den ønskværdige gråskimmelsvamp Botrytis cinerea (læs mere om botrytis her). Det er en af de faktorer som er medvirkende til Yquems tårnhøje produktionspris. En anden er det voldsomt undertrykte høstudbytte. Flere gange om året beskræres stokkene skånselsløst for at minimere frugtsætningen til nogle ganske få klaser per plante. Hver stok må således koncentrere hele sin samlede formåen i en mængde most så lille, at der ender med kun at blive et enkelt glas! 900 liter per hektar vrider Yquem ud af marken, og det er noget af denne jords mest massive frugtighed, der kan opleves i resultatet. 360 gram ud af hvert kg ugæret druemost er ren sukker, hvilket svarer til et potentielt alkoholindhold på 20 %. I løbet af to til seks ugers gæring er sukkerindholdet omdannet til cirka 125 g/l og 13,5 % alkohol. Her standser fermentationen automatisk pga. væskens ekstreme mættethed. Gæringen foregår på spritnye 225-liters-fade som toppes to gange om ugen for at modvirke oxidering af vinen. Samlet tilbringer de kostbare dråber 42 måneder på ny eg, i løbet af hvilke de stikkes om 15 gange, så fadene kan blive renset, og vinen ganske let filtreret.
Den største søde
Nu kunne sidste afsnit godt remse alle fortrinlighederne ved denne klodens mest berømte søde vin op, og prise producenten for sit hundredårige og til fuldkommenhed gennemførte kvalitetsfokus. Der kunne skrives sange om de aromatiske rigdomme som åbenbares ved det beåndende møde med Yquems storhed. Om vinens sensuelle kraft og forførende personlighed, der ikke til trods for, men netop på grund af myriaderne af små ridser i kvalitetens blanke guldlak er en inkarnation af menneskets bedste tilnærmelse til den perfekte nydelse. Man kunne fremhæve Yquems uudgrundelige dybde og astronomiske kompleksitet, og beundre vinen for sine mere subtile ynder som kun belønner tålmod og gengældt respekt. Andre ville hæfte sig ved den visuelt æstetiske nydelse som en flaske af dette ambrosia bibringer enhver stund og ethvert selskab, og hævde, at nektarens blotte tilstedeværelse skaber en fortættet atmosfære af magi og ære. Sådan kunne et sidste afsnit i en artikel om Château d’Yquem godt lyde. Og det bør det!
Skriv en kommentar