Der er overraskende stor forskel på, hvordan vinene fra de to amerikanske vestkyststater smager. Oregons klima fostrer fine og elegante pinoter, mens Washington i højere grad skal kendes på de store, kraftfulde caberneter og syraher.
Det er en god tommelfingerregel, at vine bliver lettere i alkohol og dermed mere delikate i hele deres udtryk, jo længere væk fra ækvator de er produceret. Vine fra Piemonte er typisk noget strammere og lettere i stilen end vin fra Sicilien. Og vin fra Patagonien som regel mere fokuseret på syre og finesse, end det er tilfældet med kusinerne fra Mendoza. Bare for at nævne et par eksempler.
Havet dominerer afstanden fra ækvator
Sådan forholder det sig imidlertid ikke alle steder, og vi har før behandlet det fænomen, der gør sig gældende i store dele af Californien, nemlig at indflydelsen fra Stillehavet mod vest dominerer de forskellige vinområders afstand fra ækvator, i forhold til at påvirke det generelle udtryk af områdets vine. Det samme fænomen gør sig gældende for USA’s anden- og tredjestørste vinproducerende stater efter Californien, nemlig Washington (nummer 2) og Oregon (nummer 3), hvilket stod meget klart, da hen ved en snes producenter fra de to stater præsenterede deres vine ved en smagning for vinbranchen i København umiddelbart før påske.
Men så kan du også få en Oregon-pinot noir i dit glas, som formår at kombinere en kompleks burgundisk dybde med frugtens egen forførende primærkarakter og en mund, der med lige dele sødme, alkohol og saftig syre minder mere om en let châteauneuf end om en bourgogne
Varmere i det nordlige Washington
For selvom Washington ligger længere mod nord end Oregon, er de store dele af vinproduktionen, som foregår inde i landet i AVA’er (American Viticultural Areas) som Columbia Valley og Walla Walla Valley, ensbetydende med et generelt varmere, mere alkoholisk, tungere og mere muskuløst udtryk i mange af Washington-vinene end hos vinene fra nabostaten i syd. Oregons primære appellation (AVA) hedder Willamette Valley, og dalens kystnære position resulterer i et terroir, der er perfekt egnet til pinot noir, som udgør 62 % af statens samlede beplantning. I Washington står der pinot på mindre end 7 % af vinmarkerne, og i stedet dominerer cabernet, merlot og syrah, der fungerer bedre i det varme klima. Paradoksalt nok produceres der ikke desto mindre forholdsmæssigt mere hvidvin i Washington (52 % rød og 48 % hvid ud af 190.000 høstede ton druer i 2012) end i Oregon (75 % rød og 25 % hvid ud af 41.500 ton i 2012). Det skyldes den store appellation, Puget Sound, der omgiver statens hovedby Seattle i det nordvestlige Washington, og hvor der næsten udelukkende dyrkes druer til hvidvin.
Lille eksport pga. trofast hjemmemarked
Til trods for at Oregon kan prale af 450 vinerier fordelt på 17 appellationer (på i alt 8.255 plantede hektar – cirka samme størrelse som Mosel i Tyskland), og Washington af ikke færre end 750 vinerier på tværs af 13 appellationer (17.700 hektar – en smule større end Alsace), ser vi meget lidt til de to staters vinøse frembringelser herhjemme. Årsagen er ikke, at danske vinhandlere ikke kender til produktionen og kvaliteterne i de to stater, for der har været stor hype af særligt Oregons pinoter igennem de seneste 10 år. Det manglende detailudbud skyldes snarere, at producenterne i Oregon og Washington groft sagt har været uinteresseret i at sælge vinen til Danmark. De har ikke haft grund til det. De to staters lokale markeder har været villige aftagere af den smule vin, som ikke blev sendt til Californien, New York, Texas eller en af USA’s andre, relativt få vinelskende stater. Eksport har indtil for nylig været for besværligt og unødvendigt, og med et generelt temmelig højt prisniveau har de oversøiske eksportmarkeder sjældent kunne ekspedere så meget vin, at det har været interessant at målrette produktionen til dem. Men måske begynder billedet at ændre sig.
Bøfkultur og interesse for amerikansk vin
Med de senere års opblomstring af bøfkulturen i de fleste nordeuropæiske lande, er der mange steder skudt grill- og bøfrestauranter op, som har valgt at fokusere vinkortet helt eller delvist på amerikanske vine. Det har stimuleret vinmiljøerne til at engagere sig i opgaven med at få en lidt større og differentieret forståelse for amerikansk vin generelt, og her er særligt Oregon-pinoterne umulige at komme uden om. Vinerierne på den amerikanske vestkyst har ifølge flere af de vinmagere, der var til stede til smagningen i København, oplevet en stigende interesse og direkte efterspørgsel på deres produkter fra europæiske importører. Samtidig er de to staters vinindustrier, der begge først er blevet formelt etableret i form af nationalt anerkendte AVA’er i midtfirserne, tilsyneladende først nu modne til at turde prøve kræfter med den vanskelige kunst at kombinere høj kvalitet med stor volumen. Og derfor har de brug for at supplere de lokale og nationale afsætningskanaler.
Flere vestkystvine på danske borde
For sådan nogle vinglade danskere som os, bliver resultatet forhåbentlig, at en charmeoffensiv som branchesmagningen før påske på sigt fører til repræsentation af lidt flere vinerier fra Washington og Oregon på de danske vinhandleres hylder. Som sagt skal du ikke forvente at finde dem til meget under 100 kr. – og ofte er de tættere på det dobbelte og tredobbelte. Men så kan du også få en Oregon-pinot noir i dit glas, som formår at kombinere en kompleks burgundisk dybde med frugtens egen forførende primærkarakter og en mund, der med lige dele sødme, alkohol og saftig syre minder mere om en let châteauneuf end om en bourgogne – bare med pinotens feminine aromaprofil. Eller et muskelbundt af en Washington-cabernet eller -syrah, kraftfuld, krydret og markant tannisk, men med tilstrækkeligt fyldig krop af alkohol og frugtig ekstrakt til at holde balancen i en tårnhøj smagsintensitet. Jeg er personligt mest til Oregon-pinoterne, men jeg kender mange, der vil have det anderledes. Only one way to find out, som de siger over there. Og måske bliver det lettere inden længe.
Skriv en kommentar