I mange år har Rasteau været et af Rhône-dalens bedste køb til prisen. Den status er nu truet af appellationens nye opklassificering til cru-status.
Den sydfranske vinappellation Rasteau har i mange år været den ubestridte konge blandt Côtes du Rhône Villages-vine, som vi danskere traditionelt har været mægtigt pjattede med. Talrige gange har jeg fremhævet den strålende relation mellem pris og kvalitet, som Rasteau kunne levere, fordi man betalte for indholdet og ikke for en fin officiel betegnelse. Den 9. juni sluttede den æra, da Rasteau opnåede formel anerkendelse som AOC Rasteau, dvs. med såkaldt ”cru”-status på linje med fx Châteauneuf-du-Pape og Hermitage. Således bliver Rasteau den 16. cru i Rhône-dalen, hvoraf halvdelen findes i den sydlige del.
Politisk beslutning
For en gang skyld er der ikke tale om en rent politisk og kommerciel beslutning, som da Vinsobre og Beaumes-de-Venise for et par år siden blev ophævet til cru’er. De fleste kender nok den søde Muscat de Beaumes-de-Venise, som i sine bedste manifestationer kan være udmærket. Den røde vin fra samme område har nydt mindre bevågenhed, mest af alt fordi der simpelthen ikke er særligt mange nævneværdigt gode producenter. Men sælges skal skidtet jo, og når den søde vin har sådan et kendt navn, er det naturligt for producentforeningens markedsføringsafdeling at opklassificere de røde vine, så de lettere kan sælges og prisen kan optimeres. Kvalitet eller ej.
Fuldt fortjent
Rasteau har virkelig fortjent sin forfremmelse, selvom det selvfølgelig er ærgerligt for os, der i årevis har nydt godt af den fine relation mellem pris og kvalitet fra de 1880 hektar lige nord for Gigondas og Vacqueyras. Priserne vil næppe eksplodere med det samme i vores stadigt lettere krisetyngede økonomiske klima, men stige vil de. Rimeligvis og fuldt fortjent, men vi Rhône-elskere må nok søge nye, småhemmelige jagtmarker til de bedste sydfranske vinscoop.
[…] Villages-vine, som vi danskere traditionelt har været mægtigt pjattede medRead the original here: Rhône: Rasteau endelig forfremmet til cruRelated posts:Svesker i sød rasteau med kanelfløde og chokoladespånerMichelin 2010 — AOC med […]