Kvinder har et andet forhold til vin, end vi mænd. Vores smagsmæssige præferencer er forskellige, og kvinder har en anden dagsorden for deres vinøse vaner. Her er et bud på en afmystificering af det smukke køns likvidgastronomiske idealer.
Efter i generationer at have passet børn og kødgryder, mens mændene gik i marken og kælderen, har kvinden som vinmager igennem de seneste to årtier opnået en hidtil uset udbredelse og helt fortjent anerkendelse. I Europa såvel som i resten af vinverdenen tilvirker talrige, fortrinsvis yngre kvinder et hav af vine, som på ingen måde står tilbage for de konventionelt mandligt producerede. Der er ikke belæg for at hævde, at der findes en særligt kvindelig stil, som kan genkendes i vinen. Men vinbranchen er svært mandsdomineret, og man kan godt regne med, at den kvinde, som har succes med sin vin, kan sit kram og tillige har nosserne til at overkomme kollegernes initierende skepsis. Hendes vin skal per definition være bedre end mændenes, for at opnå den samme anerkendelse. En sørgelig sandhed i mange brancher.
Der er ganske enkelt ting, som er vigtigere end formelle teknikalier, og interessen for den slags detaljer opfattes af mange kvinder på linje med landsholdsopstillinger i 80’erne og tyske bilfabrikater.
Nytteløst nørderi
Den kvindelige producents vin har imidlertid gode muligheder for at forløse sit kvalitetsmæssige potentiale. Det er et faktum, at kvinder har en mere følsom lugtesans end mænd, og de få kvindelige smagere, som markerer sig i vinens verden, er blandt industriens absolut skarpeste ganer. Problemet med kvinders marginale eksistens i vinbranchen generelt skal findes et andet sted: Kvinder gider ikke sætte sig ind i de mere tekniske detaljer omkring vin! Malolaktisk gæring, terroir, appellationer, fadlagring, syre, sukker, tannin etc. er ord og begreber, der som regel er komplet ligegyldige for den kvindelige vindrikker. I bedste fald er det forhold, som kan memoriseres af praktiske årsager. Der er ganske enkelt ting, som er vigtigere end formelle teknikalier, og interessen for den slags detaljer opfattes af mange kvinder på linje med landsholdsopstillinger i 80’erne og tyske bilfabrikater. Nytteløst nørderi.
Værdsat på egne præmisser
Uagtet, at der kan være en god portion livsglæde knyttet til bevidstheden om både biler og landsholdet, må man som mand erkende, at den kvindelige måde at anskue vin på ligger ganske tæt på fænomenets ypperste vision, nemlig at blive indtaget, nydt og værdsat på egne præmisser! Trangen til at dissekere og rubricere enhver drift og nydelse er en maskulin egenskab, som ikke altid kaster større tilfredsstillelse af sig. Kvinder har en beundringsværdig evne til at slippe kontrollen, og fokusere på de rent hedoniske, nydelsesmæssige, aspekter af en oplevelse. Sekundære værdier som pris og navn, herkomst, alder, udseende og andre prestigebærende attributter henvises som oftest til en birolle i den samlede vurdering.
Uden blå tænder og migræne
Nej, det feminine kvalitetsideal baserer sig på andre ting. Uden at lide under et behov for absolut sensorisk indsigt og etikettedrevet potensforlængelse, kan vores bedre halvdel henlede en udelt opmærksomhed på de ting, som er virkeligt vigtige: En vin skal være let at drikke. Den skal hellere være sød end bitter, og for alt i verden skal tanninerne være bløde. Gerne noget med bobler (en sikker vinder), og helst i afkølet form. Indpakningens design er ikke uvæsentligt, men vinens udseende i glasset er dog vigtigere. Rosé er som regel et hit – igen helst med noget sukker i a la Anjou Rosé eller white zinfandel. En isklump er ikke af vejen, for vinen skal være frisk og aromatisk. Og så skal den helst være hvid, så man ikke får blå tænder og migræne.
Feminin helhedspræference
For mange mænd vil ovenstående givetvis repræsentere de 12 mest absurde kvalitetskriterier for vin i bred forstand, men der er flere grunde til at tage de feminine præferencer alvorligt. For det første er det en statistisk kendsgerning, at kvinder forestår langt størstedelen af de vinindkøb, som foretages i Danmark. De smider flaskerne i supermarkedsvognen, når der købes ind til aftensmaden. Cirka 80 % af al vin sælges her i landet via supermarkeder. Som sådan udgør kvinder en signifikant magtfaktor i forhold til vores nationale drikkevaner, og en stadigt større del af industriens markedsføring bærer da også præg af at være målrettet de damer. Men hvad vigtigere er, så er kvinder eksponenter for en kvalitetsopfattelse, som i forhold til vin er sund, ærlig og i befriende grad uprætentiøs. Det handler om helheden: Kan jeg lide at drikke den her vin? Er selskabet socialt velfungerende? Passer maden til? Er vi glade? Så skidt med, at hun tror Penfolds Grange er en drue, og Saint-Émilion et skisportssted. Vi har selv meget at lære, d’herrer!
Trackback: http://vinensvildevesten.blogspot.com/2011/10/kvinder-og-vin-tsevin.html