Publiceret i smagogbehag, februar 2011: I denne og fire følgende artikler udvælger vi 10 gode vine med udgangspunkt i årstidernes skifte og de følgende variationer i vores ønsker og behov som forbrugere. Denne gang har vi testet vintervin. Foto af Jeppe Carlsen.
Se testresultaterne her
”Husk at købe to flasker vin fra kalkholdig jordbund!” ”To cabernet franc-baserede vine!” ”En vin med 12 måneders lagring på 30 % nye, franske fade!” Nej vel. Sådan taler vi ikke om den vin, vi køber. Selvom terroir, druesorter og produktionsteknik selvfølgelig er afgørende for en vins udtryk og kvalitet, så orienterer vi os som regel på et meget mere praktisk niveau, som tager udgangspunkt i os selv og i vinens anvendelse. ”Husk at købe vin til at tage med på campingturen”, er mere realistisk. Eller ”Køb to flasker rødvin til grillfesten”, ”Husk tre flasker vin til kollegaens jubilæum”. Sådan er virkeligheden for os forbrugere, og det er den virkelighed, de danske vinhandlere må forholde sig til hver eneste dag, når hr. og fru Jensen skal have matchet de vinøse behov med en flaske, der gør lykke.
Forbrugerens udgangspunkt
På smagogbehag besluttede vi os for at tage det alvorligt, at vores udgangspunkt for at vælge en vin ligger i, hvad vinen specifikt skal anvendes til, og i det, man med et ord kan kalde for ”konteksten”, dvs. de generelle omgivelser, tidspunktet, vejret, temperaturen, sociale sammenhænge, højtider etc. I løbet af 2011 bringer vi derfor fem artikler med anmeldelser af vine, som vurderes for deres evner og funktionsdygtighed i nogle af de situationer, som vi oplever dem i til hverdag. Artiklerne tager udgangspunkt i årstider og højtider med overskrifterne Vintervin, Forårsvin, Sommervin, Efterårsvin og Vin til jul og nytår. Årstidernes skifte og de variationer, der dermed opstår i forbrugernes ønsker og præference – og ikke mindst på deres spisebord – er noget, vinhandlere er trænede til at forstå og til at reagere på. Sådan burde det i hvert fald være.
Vinen er til for dig
Med de årstidsinspirerede test vil vi gerne sætte fokus på de særlige kvaliteter, som vin skal have i de fem nævnte perioder. Selvfølgelig kan du drikke amarone i maj og en frisk rosé i november, ligesom boblevine og sødt jo ikke pinedød skal nydes i december. Men i ”Årstidens Vine” handler det om at identificere nogle arketype-vine, fx ”en vintervin”, og så vurdere dens kvalitet ud fra nogle prædefinerede forestillinger om anvendelse og kontekst. Formålet er at give dig nogle gode idéer til, hvad du kan forsøde tilværelsen, terrasse-, påske-, jule- og middagsborde med i de bemeldte sæsoner og højtider. Idéerne giver ingen facitliste, men de tager alvorligt, at du ikke er en maskine; at det at finde den vin, som gør dig glad, handler mere om at tage et intuitivt blik på dig og din situation, end på hvor vinen kommer fra, og hvordan den er lavet. Vinen er til for dig. Ikke omvendt.
Sådan testede vi vinene
Vinene blev testet af et panel bestående af tre professionelle smagere. Der blev ikke smagt blindt, og panelet kendte også vinenes priser, mens de smagte. Smagningens 10 bedste vine blev valgt ved konsensus via gentagne gensmagninger og diskussion om kvaliteten.
I et forsøg på at simulere den situation, som tusindvis af danske forbrugere og vinhandlere står i hver dag, sendte vi en invitation til en række vinimportører fra hele Danmark. Invitationen indeholdt blandt andet ordlyden: ”Følgende karakteristika for udtryk og anvendelse er de kriterier, vinenes kvalitet vil blive målt på. Forhåbentlig vil de også være din inspirationskilde til at finde nogle gode vine. Brug din intuition. Det er ikke atomfysik – det er dansk madkultur: Vintervin. Kraftfuld, intens og koncentreret vin, der skal lune kinder og tæer på en kold vinteraften. Drikkes typisk til mad, og gerne til reducerede, braiserede og tætte simreretter, som ikke nødvendigvis er aromatisk komplekse, men snarere enkle, solide, fede og kraftige.”
Vintervin er rødvin
En god måneds tid senere stod 78 vine fra 20 importører klar til smagning på en kold og smågrå decemberdag, der var som skabt til formålet. Kun to importører havde valgt at sende hvidvin, nemlig i alt fire flasker ud af de 78, så det første, vi kan konstatere, er, at vintervin ifølge de danske importører er rødvin. Én vin udgik, fordi den var meget dyrere end det prismaksimum på 150 kr., som vi havde opstillet. Det er nu engang sjovere at skrive om vine, du har råd til at købe. Fire vine udgik, fordi der kun var sendt én flaske af hver, så vi ikke havde dublet til foto og i tilfælde af flaskefejl. Nådesløst, men desværre praktisk nødvendigt. I gennemsmagningen var der tekniske fejl i 3-4 af vinene, og så var det godt at have en ny flaske.
Ikke blindsmagning
Som leder af smagningen var jeg glad for at kunne alliere mig med to medsmagere, som jeg har dyb respekt for, nemlig vinkyper Malene Smidt Hertz og sommelier Jacob Kocemba. De præsenteres nærmere på næste side. Malene var vært i sine nye, fine smagelokaler i Hellerup, hvor vi efter en briefing over en hurtig kop kaffe (ja, det kan man godt) gik i gang med den barske ud- og ikke mindst fravælgelsesproces. Ofte vurderer vi vine i forbindelse med en blindsmagning, altså, hvor vi ikke ved, hvad vi smager. Men da temaet for denne test netop var at tage udgangspunkt i forbrugerens virkelighed, valgte jeg, at vi som smagere skulle vide det samme, som du, forbrugeren, nemlig hvad det er for en vin, vi smager på, og hvor meget den koster. I smagogbehag uddeler vi stjerner for vinens kvalitet i forhold til prisen, så den var vi selvsagt nødt til at kende.
Fordeling i tre kategorier
I erkendelse af, at vi havde begrænset tid og smagekapacitet, lagde vi ud med at frasortere 10-15 vine, ud fra vores forhåndskendskab til dem og følgende forventning om, at de næppe ville ende blandt de 10 bedste, som vi skulle vælge til magasinet. Det var dagens opgave: At smage og smage og smage igen, indtil vi havde fundet de 10 vine, som bedst matchede de opstillede kriterier for en arketypisk vintervin. I tilfældig rækkefølge skænkede jeg vinene for os alle tre, hvorefter vi smagte, diskuterede kvaliteten og placerede vinene i én af tre kategorier, nemlig 1) rigtigt gode vine, som vi ville smage igen, 2) en måske-pulje til vine, der virkede lukkede eller på anden vis problematiske (luft og højere temperatur kan nogle gange afsløre fejl), og som skulle smages igen, og 3) vine, der ikke var blandt de bedste, og som vi ikke ville smage igen.
Intuitiv vurdering
Vi smagte vinene stående; vi smagte dem hurtigt; og vi var konsekvente i vores afgørelse. Det giver os næppe hele sandheden om en vin, men det er en herligt intuitiv og levende måde at arbejde på, og den prætenderer ikke, at vi gennemskuer enhver detalje i vinene. Den slags kræver, at man smager den over flere dage, med og uden mad, og også gerne oplever, hvordan det er at drikke nogle glas af den, hvilket selvsagt er en umulighed, når man skal igennem en bruttopulje på mere end 70 vine. Så metoden var et forsøg på at være tro med temaet og mod vores praktiske rammer, fx at vi ikke kunne strække smagningen over flere dage. Vi gensmagte de bedste vine og måske-gruppen. Og gensmagte så de bedste af dem. Igen. Og denne tredje gang noterede jeg mine medsmageres og egne indtryk, mens vi samtidig diskuterede, nøjagtigt hvilke 10 vine, der var de bedste, og præmierede dem med et antal stjerner i forhold til vinens udsalgspris.
Vinene blev smagt af Spiegelau-glasset ”Authentis – Rødvin” torsdag den 2. december mellem kl. 10 og kl. 13.30 i Hellerup nord for København. Det var overskyet.
Sådan klarede vinene sig
Ud af omkring 70 testede vine, var 20-25 rigtigt gode. Resten var velvalgte, men knap så interessante vine, eller – i vidt omfang – fejlvalgte vine, som i en anden sammenhæng havde været udmærkede.
Vinene klarede sig ikke særligt godt. Rigtigt mange deltagende vine var aldeles udmærkede vine, som bare ikke forholdt sig til temaoplægget om, at en vintervin er kraftfuld, intens og koncentreret og god til tunge retter. De var typisk for modne eller for lette til at besidde det frugtige moment, som oplægget fordrede. Det gør dem ikke til dårlige vine, men det beviser heller ikke vinhandleren evne til at imødekomme en konkret forespørgsel. Jeg holder meget af opera, men hvis jeg har bedt om noget festligt at danse til, så duer det altså ikke. Til gengæld klarede mange af de ikke-europæiske vine sig godt, og af de europæiske virkede vine fra varme og solrige egne bedst i sammenhængen.
Skal vin til en gryderet i februar koste over 100 kr.?
Gennemsnitsprisen på smagningens 10 bedste vine er 109 kr. Det er der ikke mange, som spenderer på en vin til onsdagsfrikadellerne, men den høje pris var symptomatisk for de indsendte testvine. Jeg synes, det er enormt sympatisk, når man, som Lago-import, får en økonomisk ramme på op til 150 kr., og så indsender en vin til 55 kr., der i forhold til det konkrete stilønske er lige i øjet. Sådan en vinhandler ringer man gerne til en anden gang. Også Catena Malbec til 70 kr. (Philipson) og den spanske Borsao til 79 kr. (Laudrup) beviser, at en vin ikke behøver at være dyr, for at vedkende sig en bestemt vinøs genre. Når vi tester forårsvine i aprilnummeret kan der være mening i at skrue lidt på prisknappen, for det er svært at finde vin til at matche de første spæde sæsongrøntsager. Men at en vin til en gryderet i februar ifølge importørerne skal koste over 100 kr., virker en lille smule opportunistisk.
[…] See the original post: 10 gode vintervine […]