Drop kendisserne og drik unge bordeauxer, lyder et par af dagens idéer fra bloggens udsendte vinbums, der sætter fokus på den berømte regions dyder og dæmoner i begyndelsen af 2007. (præ-krise-artikel fra 2007 – sikken naiv optimisme i første afsnit!)
Januar. Som efter en åndelig tandrensning, kan vi begynde året på en frisk, fortrænge det forriges fortabte forsæt og sætte kurs mod nye horisonter. Der er nok at tage fat på, og for en gangs skyld skal vi ikke helt ned på knæ og skrabe neglene mod bunden af husholdningskassen for at få brød under kærgården og lidt rødt i glasset. For gastronomien ser velstanden ud til at afføde velfærd, og det truer i hvert fald denne signaturs dårlige vinterstemning betragteligt. Måske tillige hjulpet på vej af det milde vejrlig, som må ægge enhver velfunderet friværdimillionær til at anlægge et par kvadratmeter riesling, rondo, pinot noir eller chardonnay mellem stauderne. Ellers kommer der snart en amerikaner, og gør det!
de kan fint drikkes nu, da fad og frugt endnu pumper op af glasset i, hvad nogle vil mene er blasfemisk vulgært for en bordeaux, og andre stensikkert opfatte som en bordelais åbenbaring.
Problem med overproduktion
Bloggens udsendte ofrede i sidste måned en uges strabadserende research i verdens mest berømte vinregion; så hvorfor ikke starte året med et par tips fra alle vinmyters moder, Bordeaux. For selvom intet vinområde byder på opskruede priser og uforståelige regulationer som det berømte distrikt i Sydvest, så er der stadig masser af dynamik og bestemt håb endnu for Bordeaux. En produktionsmængde, som desværre er noget ude af proportion med markedets efterspørgsel, har skabt mange overskrifter i de seneste år, og for Bordeaux handler det nu om at retablere sit image som det stilsikre valg for mellemklassen, der disse år snarere drikker vin fra Australien, Italien eller Chile.
50 tilgængelige
Det forsøger Bordeaux at gøre igennem den kampagne, der i Danmark har fået navnet ”50 tilgængelige Bordeaux-vine”, som skal demonstrere nogle gode eksempler på, at bordeaux ikke behøver at koste en jetjager. Problemet er bare, at der stadig er langt imellem snapsene i den priskategori, som henvender sig til de fleste såkaldt almindelige danske forbrugere. Dvs. de 85 % af befolkningen, der synes, at 50-60 kr. er et absolut max for en vin til onsdag aften, og som langt hen ad vejen har ret i, at der findes masser af udmærkede vinoplevelser inden for den prisramme. Bare ikke fra Bordeaux. Vil man skylle frikadunserne ned med en anstændig, klassificeret cabernet/merlot-blanding fra Médoc, Graves, Fronsac eller en af Bordeaux’ 54 andre appellationer skal man efter nærværende skribents overbevisning slippe mindst 80-90 kr. og gerne lidt mere. Til 40-50-60 kr. er området stadig ikke konkurrencedygtigt i forhold til efterhånden rigtig mange andre vinområder i verden.
Drik ung bordeaux
Et af problemerne er, at vinene savner meget af den besnærende frugtighed, som let og elefant opnås under lunere himmelstrøg, og der kompenseres ofte ved en tilstræbt finesse og let elegance, som kan have meget vanskeligt ved at manifestere sig i de billigste vine. Et trick kan være at bryde traditionen med at lade dine mellemvægter-bordeauxer tilbringe flere år på langs og i stedet åbne dem, mens den ungdommelige primærfrugt stadig insisterer på sin tilstedeværelse. Allerede nu er mange 2005’ere landet på butikshylderne, og de kan fint drikkes nu, da fad og frugt endnu pumper op af glasset i, hvad nogle vil mene er blasfemisk vulgært for en bordeaux, og andre stensikkert opfatte som en bordelais åbenbaring. Men husk at smide den ekstra 20-krone i aftenens pulje.
Perifere appellationer
En anden idé er, som altid, at støve en af de mindre kendte appellationer op, hvor producenterne er nødt til at vise med deres vin, hvad navnet ikke i sig selv bærer urokkeligt vidnesbyrd om. Prøv næste gang at lade pomerolen og pauillacen stå, og slæb i stedet af med en flaske fra Côtes de Castillon, Côtes de Blaye eller en anden af St-Émilions satellitkommuners strålende valutavine. Fra venstrebredden udmærker Pessac-Léognan sig ved en konsistent kvalitet, som heldigvis er ved at være kendt af mange bordeaux-entusiaster. Der kunne nævnes mange flere tips og mange flere faldgruber, for Bordeaux er og bliver et komplekst vinområde. Det er det, som gør det spændende at udforske ved de hjemlige smageborde, men også det, der afskrækker mange novicer fra at gøre de første forsøg med områdets vine. Men Bordeaux er på godt og ondt ved at afvikle sin mystik, og på den anden side af den udvikling skal der nok vise sig en ny umiddelbar appel til det brede publikum.
[…] Se også min artikel om 2007-guiden ved navn “50 tilgængelige Bordeaux-vine” […]