Du bliver rådgivet om dit vinindkøb af bagetiketter, vinhandlere, tjenere og mediernes vinanmeldere, og det kan være svært at regne ud, hvilken værdi man skal tillægge vejledningen fra de forskellige interessenter. Ikke desto mindre er de gode råd vigtige for at sikre din næste gode vinoplevelse.
Når jeg gerne vil en tur i biografen, konsulterer jeg som regel først scope.dk, der gør sig den ulejlighed at liste citater og vurderinger af aktuelle biograffilm fra en lang række danske anmeldere og medier. Jeg er sådan én, der går i biffen med det ene lavpandede formål at blive underholdt, og jeg kan aldrig rigtigt huske navnene på instruktører, producenter og distributionsselskaber med videre. Derfor har jeg brug for hjælp til at optimere sandsynligheden for en god oplevelse til gengæld for min investering af 75 kr. og to-tre af mine kostbare timer. Nøjagtigt ligesom de fleste har det med vin.
Her udbreder folk som overtegnede sig om diverse vines ophav, udtryk og kvalitet med det eneste mål for øje at sætte dig lidt bedre i stand til at foretage det vanskelige valg af dine næste 75 cl forgæret druesaft.
Kilder til oplysning
Derfor er det allerbedste råd, jeg som fagperson inden for gastronomi kan give, at bruge medierne til at orientere sig om kvaliteten af vinene på det danske marked – og selvfølgelig til at holde sig ajour med nyheder og måske endda til at opnå lidt baggrundsviden om druer, vinområder, stilarter, håndtering og kombinationen med spisning og andre af livets vigtige situationer. Selvom analysevirksomheden ACNielsen i 2009 kunne påvise, at en vin, der blev introduceret på det amerikanske marked i 2007, havde dobbelt så stor sandsynlighed for stadig at findes i handelen to år senere, hvis den havde et dyr på etiketten, er der desværre ingen 100 % skudsikre genveje til at finde den perfekte vin til enhver lejlighed. Årgange skifter, kvaliteter varierer, og mode og markeder bevæger sig i snart den ene, snart den anden retning. Gode råd fra dem, der følger med i udviklingen, er uden tvivl den enkeltstående mest gavnlige kilde til oplysning om dit næste vinindkøb.
Supermarkeder, vinhandlere og restauranter
I de danske supermarkeder, hvor 70-80 % af vores nationale omsætning på vin ligger, er der ingen stærk tradition for rådgivning. Her må vi sætte vores lid til teksten på bagetiketter, som imidlertid har et ultimativt formål, der er en smule mindre ædelt end at gøre os klogere på vinen: Den skal få os til at smide flasken i kurven. Hos vinhandleren er situationen bedre, men præmissen grundlæggende den samme. Min erfaring er, at vinhandleres kendskab til og forståelse for de produkter, de sælger, og til os, der skal nyde dem, er stærkt varierende. Men den gode vilje er der, og det er en rigtigt god start. Her gælder det dog også, at vinhandlerens interesse er at få dig til at købe noget af det, der står på hylderne, uanset hvad dit specifikke behov er. Alt andet ville være dårligt købmandskab. På restauranten er tjeneren dit håb for vejledning, og de bedste danske sommelierer er fagfolk i verdensklasse udi både vin og formidling. Desværre er det min oplevelse, at 4 ud af 5 tjenere på danske restauranter er unge, ufaglærte, søde, imødekommende, velmenende og i vidt omfang inkompetente personer, hvis positive bidrag til situationen ligger mere i det sociale end i den præcise og kyndige vejledning om vinen.
Du behøver ikke være enig
Det efterlader os med det, vi i gamle dage kaldte for ”pressen”. I dag er ”medierne” den mere korrekte samlebetegnelse for distributionskanalerne for de eneste vinøse rådgivere, som ikke har til formål at sælge dig andet end vejledningen og oplysningen i sig selv. Medierne dækker over radio og tv og den traditionelle printede presse, dvs. aviser og magasiner, men også over onlineudgivelser, blogs, facebooksider og -grupper og andre digitale platforme. Her udbreder folk som overtegnede sig om diverse vines ophav, udtryk og kvalitet med det eneste mål for øje at sætte dig lidt bedre i stand til at foretage det vanskelige valg af dine næste 75 cl forgæret druesaft. Hvordan den ambition skal udfoldes, er der lige så mange holdninger til, som der er vinanmeldere. Jeg havde engang en kammerat, der altid fulgte med i det hedengangne DR-filmprogram Bogart, fordi, som han sagde: ”Hvis filmen bliver slagtet i Bogart, ved jeg, det lige er en film for mig”. Det handler altså ikke nødvendigvis om, at man som bruger af et medie skal være enig med anmelderen, men at man skal lære at bruge de oplysninger, vedkommende kommunikerer. Fordi de er tilgængelige fra din skærm, hvor end du befinder dig; meget ofte gratis (så længe det varer); og formuleret af fagfolk med en betragteligt større referenceramme at vurdere kvaliteten ude fra, end du selv har, og uden nogen kommerciel bagtanke i forhold til uddelingen af ris og roser. Der florerer mange myter om ukrænkeligheden af vinanmelderes ærlighed og journalistiske integritet – og ikke mindst manglen på samme, men efter næsten 10 år som en af dette lands højst 15-20 fuldtidsvinskribenter, har jeg endnu til gode at få førstehåndskendskab til den korruption, som historierne beretter om. Findes den, er den i hvert fald meget sjælden.
Vurderet i forhold til prisen
Når der en sjælden gang sniger sig anmeldelser med her på urlen, består de af en tekst på 3-400 anslag og en vurdering mellem 1 og 6, hvor 6 er det bedste, der kan opnås. Pointene gives for vinkøbets kvalitet, og altså ikke for vinens kvalitet isoleret fra prisen. Nogle anmeldere vælger at give stjerner for det ene og point for det andet, men jeg synes altså, anmeldelsen bliver lettere at afkode, når vurderingen tager prisen med i betragtningen. Sådan er virkeligheden nok for de fleste af os, når vi handler vin. Det betyder, at to vine på to helt forskellige kvalitetsniveauer kan opnå den samme vurdering, hvis deres pris afspejler kvalitetsforskellen. 4 ud af 6 point gives for den sunde og helt korrekte relation mellem pris og kvalitet. Dér, hvor jeg som anmelder er tilfreds med købet. Det kan jeg være med en vin, der bare er ok, til 40 kr., mens ”ok” selvfølgelig ikke er tilstrækkeligt for en vin til 250 kr. Den dyre vin skal være langt bedre, dvs. udtrykke sit geografiske ophav, være velafbalanceret, elegant og helst også kompleks, for at opnå de samme 4 ud af 6 point, som den billige vin scorer for at være frugtig, teknisk fejlfri og let at drikke. Derfor er det nødvendigt både at tjekke vinens pris, før du konkluderer, at en anmeldt vin er god eller dårlig, og at læse den kvalitative beskrivelse, som fortæller, hvad der trækker op eller ned i vurderingen. Om du er enig eller ej, er så en helt anden sag, men i værste fald kan du jo benytte dig af min kammerats Bogart-teknik. Lidt ærgerligt, men meget effektivt.
Skriv en kommentar