For en dansker kan californiske vine virke som disproportionerede karikaturer af de dyder, vi priser i Europa. Men de tunge vine kan også være et spændende krydderi på din vinøse tilværelses ulidelige lethed
Flere og flere amerikanere er vilde med vin. De fleste af dem bor på vest- eller østkysten med New York og San Francisco som vinøse epicentre på hver sin side af kontinentet. De nye vindrikkere forholder sig trofast til lokale vinanmelderes vurderinger af, hvad god vin er, og mange er enige med dem. God vin ifølge en amerikansk stereotyp er koncentreret og sødmefuld med masser af alkohol og indflydelse fra en rum tid på egetræ. Den slags kan mange mennesker sætte pris på, selvom de endnu ikke er så velbevandrede udi vinens verden. Det gælder for den individuelle vindrikker og for markedet som helhed. De californiske vinmagere deler i vidt omfang den æstetiske præference, og leverer som sådan ubesværet det, den vinelskende offentlighed efterspørger. Fra en intern, amerikansk synsvinkel er alt i den skønneste orden. Spørgsmålet er så, hvordan vi som danskere og europæere opfatter vinene, og om de har en plads i vores vinøse diæt.
Hvor kraftig kan en pinot noir være, og stadig have en snert af sin varietale, dvs. druens oprindelige, karakter i behold, endsige geografisk reference?
Biler, bøffer, bagdele – og vin
Svaret er, at ethvert bidrag til vinverdenens diversitet har en berettigelse, og det gælder også for det californiske. Ganske vist kan man indvende, at førnævnte karaktertræk som alkohol, træ og sødme er dyder, som er reproducerbare i det meste af verden, og dermed uden reference til noget specifikt californisk. Til gengæld er den amerikanske smagspræference undfanget af en ganske særlig kultur, der er meget amerikansk, nemlig med udgangspunkt i det allestedsnærværende mantra om at ”big is beautiful”. Det gælder for biler, for bøffer, for bagdele og for vin! Amerikanerne elsker det storladne og voldsomme udtryk, og den slags har også en værdi som kontrast til vores klassiske, europæiske præference for det fine, delikate, raffinerede og lette.
Umoden eller overmoden?
Når man taler med amerikanske vinmagere er det interessant at notere sig, at de kan opfatte en vin som let, selvom den har 15,5 % alkohol, og at de synes, at mange europæiske vine er decideret fejlbehæftede ved at være produceret af umoden frugt. Set – og smagt – fra den anden side af Atlanten, hvor vi priser tanken om terroir, dvs. skønhed via diversitet, er et lavt alkoholindhold nødvendigt for at gøre vinen tro mod sin natur og nem og rar at drikke, ikke mindst i forbindelse med et måltid, hvor vinen helst skal supplere maden – ikke udgøre måltidet i sig selv.
Som aperitif, digestif eller kuriøst indslag
Så hvad kan vi bruge disse store og tunge californiske vine til? Jo, for det første kan det være en stor oplevelse at sætte tænderne i en vin med tårnhøj smagsintensitet og koncentration. Server din 15 %-cabernet eller zinfandel om eftermiddagen før middagen, til chokoladekagen eller som en digestif efter middagen. Eller lad et enkelt glas eller to til hver gæst indgå som et kuriøst indslag til den røde grillbøf eller andre kraftige kød- og stegeretter. De fuldmodne, traditionelle chardonnayer kan passende akkompagnere en blød ost eller understrege det cremede, smøragtige element i dine sommereksperimenter med stegt ål og smørstegte fladfisk. Både røde og hvide vine kan desuden tjene det mere intellektuelle formål at afgrænse nogle bestemte discipliner inden for udtrykket af fx pinot noir, chardonnay og cabernet sauvignon. Hvor kraftig kan en pinot noir være, og stadig have en snert af sin varietale, dvs. druens oprindelige, karakter i behold? Lidt til den nørdede side, måske, men interessant at undersøge for enhver fan af klassisk bourgogne.
Skriv en kommentar