Fra midt i august og et par måneder frem er der danske majs i butikkerne. De er søde, saftige, sprøde og spændstige, smukke på dit spisebord, og så må man spise dem med fingrene.
Det er de færreste, som tænker på majs som en sæsonvare. Asparges, ja. Og jordbær. Men sjældent majs, for vi spiser dem jo hele året rundt fra frost og dåse. I grøntsags- og salatblandinger, som popcorn og i sin spæde form som firserfænomenet ”babymajs”, typisk importeret fra Thailand. Flere danske majsavlere er begyndt at levere meget unge majs til gode restauranter, der serverer dem som ”minimajs”, og de små, knitrende sprøde, saftige og søde kolber kan være de skønneste himmerigsmundfulde. Men minimajsene er selvsagt temmelig dyre per kg, og de når sjældent frem til butikkerne. Det gør til gengæld de fuldvoksne majskolber i perioden fra slut juni til sidst på efteråret. Først i udgaver, der køres ind fra sydligere himmelstrøg som Italien og Spanien, men midt i august er også de første danske majskolber klar til salg. Netop nu og en måned frem er de smagsmæssigt på sit højeste. Og med den kortere tid fra marken og til dit spisebord er de ofte friskere og mere spændstige og struttende af saft end de importerede ditto. Det er lige nu, majs giver de bedste spiseoplevelser.
Intet bryder isen til et selskab så godt som at spise fedtede ting med fingrene.
Majs kan ikke flyve
Majskolber kan grilles både med og uden dækbladene på, men i min bog bliver det ikke bedre end med en simpel kogning i saltvand. I så fald fjernes først dækbladene, og kolben knækkes evt. i to, så du kan bruge en mindre gryde og dermed spare på kogevandet. Når det velsaltede vand spilkoger, smider du majsene i gryden og koger dem i 6-8 minutter afhængigt af kolbernes størrelse. Smør og flagesalt fremhæver majsens egen smag, og gør helheden til en herligt sanselig affære, som man med smør og majssaft smurt godt ud over mundtøj og hænder gnaver sig igennem kolbens forråd af smagfulde næringsstoffer. Hvis du serverer majskolberne som en forret for sig selv, kan resten af måltidet indtages med kniv og gaffel efter en skylning af hænderne. Intet bryder isen til et selskab så godt som at spise fedtede ting med fingrene. Så det skal udnyttes, når man endelig må. Også selvom majs ikke kan flyve. Hvad jeg ved af.
Skriv en kommentar