Det går fremad for kvaliteten af sydafrikansk vin, men stadig er vinene mest af alt ”gode til prisen”, og landet er endnu ikke helt ovre de første børnesygdomme efter monopolets opløsning i 1994
Sydafrika er et land med voldsomme kontraster og mange udfordringer foran sig. Til trods for 15 år med den efter omstændighederne bedste tilnærmelse til demokrati og et dominerende parti, ANC, som har formået at sætte et vist tempo på den økonomiske udvikling, er der stadig langt til en egentlig sammenhængskraft og sociokulturel homogenitet i det brogede samfund, som kalder sig den sydafrikanske befolkning. Mens den politiske situation i bedste fald kan siges at være i opbrud og forhåbentligt i løbet af det næste tiår vil begynde at kanalisere nogle ressourcer i udviklingen af landets sociale værdisæt, så er der andre boller på Sydafrikas ivrigt sydende vinsuppe.
Det skal forstås sådan, at jeg endnu har til gode at opleve en sydafrikanske vin så fantastisk, at jeg var ligeglad med, hvad den kostede
Kvalitet vs. kommerciel succes
I september løb den biennale vinmesse Cape Wine af stablen for femte gang, og for femte gang kunne de deltagende journalister, vinindkøbere, producenter og andre brancheaktører registrere en markant stigning i både kvalitet og kommercielt potentiale. I den ideelle verden følges de to ting ad, men i vinens mindre slaraffen-agtige version kan man sagtens forestille sig kommercielt valide vine have succes uden at gøre sig nogen forestilling om at præstere egentlig skønhed. Det er fx bag-in-box-rødvin med tilstrækkeligt børnevenligt sukkerindhold til at kunne bælles af masserne, mens de taler om noget andet. Fint nok for masserne, men langt fra et fyldestgørende ambitionsniveau for en industri som helhed. Desuden har ensidig satsning på bestemte kunde- og produktsegmenter det med at give bagslag, når man mindst venter det. Summa summarum, nok er Sydafrikansk vin blevet bedre i løbet af de senere år, men som vinindustri har man tillige indset, at kvalitet er vejen til konsolidering af de gode markeder og en udvikling af de nyere. Danmark er et af de steder, hvor Sydafrikansk vin stadig har til gode at slå rod i etablissementets anseelse. Men der er håb forude.
Fænomenet ”god til prisen”
En stigning i importen fra Sydafrika til Danmark på næsten 25 % i løbet af de seneste 12 måneder er desværre ikke noget sikkert tegn på, at der er flere gode vine tilgængeligt herhjemme. Fluktueringer i den størrelsesorden er som regel et udslag af supermarkedskampagner og evt. introduktion af nye produkter til særligt lav intropris. Det rykker nogle hektoliter, men ændrer ikke en tøddel ved folks opfattelse af, hvad kvalitetspotentialet i Sydafrika er. Overtegnede kan efter 10 dages intens smageindsats attestere, at der er mere at komme efter end førnævnte BIB, men også at ”god til prisen” stadig er væsentlig del af det spændende at rapportere fra de sydafrikanske vinområder, der findes inden for et par timers kørsel fra Cape Town. Det skal forstås sådan, at jeg endnu har til gode at opleve særligt mange sydafrikanske vine som så fantastiske, at jeg var ligeglad med, hvad de kostede. Det er som regel noget med, at en vin er velproduceret, ren, saftig, velstruktureret og med en vis kompleksitet uden at blive ligefrem dyb, æterisk og uudgrundelig, som er de ypperste parametre for aromatisk kvalitet. Den slags vine må gerne koste 100 kr., måske 150 kr. og måske endda 2-300 kr., hvis de samtidig har en stor frugtig koncentration uden at blive gumpetunge. Og her er sydafrikanerne super stærke og kan mange gange tilbyde de egenskaber allerede fra 60-75 kr. Den evne vedbliver at være landets vinøse styrke, og som sådan burde Sydafrika stå langt stærkere på det prisfokuserede danske marked.
Ambitioner og udviklingspotentiale
Men ”god til prisen” er langt fra den ultimative sandhed om Sydafrikas potentiale. Landets 600 vinproducenter arbejder målrettet og ekstremt professionelt på at udtrykke den regionalitet, dvs. vinenes geografiske vidnesbyrd, som også afrikanerne har optaget som æstetisk ideal. Regionalitet og terroir er vanskelige dimensioner at udtrykke i sin vin, og stadigt flere producerer kun meget få flasker, ofte på hvad man nærmest kan kalde for eksperimentalt niveau, for at manifestere en praktisk analyse af kvalitetspotentialet i fx en bestemt drue eller drueblanding i et bestemt område, vinificeret sådan og sådan og med en pris, der er dikteret af de faktiske (ofte høje) produktionsomkostninger. Resultatet af anstrengelserne er spændende at iagttage, og fra de 75-100 dygtigste vinmagere er der masser af lækkerier, som det bliver interessant af følge udviklingen af. Selvom der har været kommerciel vinproduktion i Sydafrika i 300 år, er landet stadig kulturelt bundet af sine mange år med statsmonopoliseret vinproduktion (indtil 1994), og dybest set at betragte som purungt i sammenhængen. Og så er der det store tabu.
Tabu: brændt gummi-smag
Det store tabu i sydafrikansk vin bunder i en uheldig bismag af brændt gummi, som ifølge mine noter omkring 20 % af alle landets rødvine besidder. En bismag, som ikke findes i nogen andre vine fra noget sted i verden. Og hvad der er lige så slemt: Afrikanerne er så vant til at smage denne ubehagelige fællesnævner, at kun ganske få er i stand til at smage den, når den er der. Selv højt respekterede vinmagere er citeret for at fornægte eksistensen af bismagen, til trods for at den ret effektivt afslører de fleste sydafrikanske vine i tusindvis af blindsmagninger over hele verden. Og hvad er så en bismag? Jo, det er en del af det samlede aromabillede, som ikke knytter sig til frugtens egen varietale karakter, fx smagen af cabernet sauvignon, og heller ikke til et specifikt områdes geografiske egenart. Den kan heller ikke forbindes med en enkelt eller en kombination af bestemte vinifikationsteknikker, og det er afgjort ikke en enkelt vinmagers eller vinskoles ærgerlige fingeraftryk. Hidtil bedste bud er, at det er resultatet af en vinifikation af frugt fra vinplanter, som er ramt af en særlig bladrullevirus, der tilsyneladende faciliterer en akkumulation af nogle indtil videre ukendte stoffer i druerne. En forskergruppe er for nyligt blevet nedsat i Sydafrikas mest berømte vinområde, Stellenbosch, for at undersøge den kedelige bismag nærmere. Og mens det store tabu tøvende adresseres af vinindustrien, kan vi andre overveje, om den slags skønhedspletter kan være positive og et i bund og grund ønskværdig karaktertræk, som bidrager til sydafrikansk vins enestående smagsprofil. Eller om vi foretrækker vinene uden brændt gummi.
I et opfølgende indlæg i den nærmeste fremtid ser vi nærmere på specifikke vine fra Sydafrika. Hvilke områder er interessante? Hvilke druer og blends fungerer bedst? Hvem er Sydafrikas bedste vinmager? Hvor skal man gå hen for at finde flotte sydafrikanske vine herhjemme? Og hvad koster de? Stay tuned.
Jeg er meget interesseret i at lære mere om vine fra sydafrika. Jeg er ikke så gammel og ny vininteresseret og er gået i gang med en del bøger. Derudover er jeg blevet aktiv på vin forums rundt omkring blandt andet: http://www.Vinspireret.dk.
Ser frem til dit næste indlæg hvor du går mere tæt på selve vinen fra sydafrika.
Ellers kan det være vi skrives ved på et vin forum?:)
/Du-pape
Hej Figo
Tak for kommentaren. Fedt, at du gider læse og lære om vin – der er nok at gå i gang med. Men husk også at nyde det.
Der kommer som lovet mere om Sydafrika, men det bliver først i starten af januar.
Stay tuned!
Rasmus
Hej Rasmus
Glimrende læsning. Jeg hæftede mig lidt ved din indlæg om brændt gummi smag. Jeg synes der findes mange glimrende sydafrikanske hvidvine men jeg har holdt mig fra de røde. Det skyldes hovedsageligt at jeg altid har kunnet finde brændt gummismag i deres rødvin. Dette har ofte maskeret de enkelte druetypers træk og jeg har knokluderet at alt var som pinotage. Det er naturligvis ikke fair men jeg har virkelig brug for et hint til at finde gode sydafrikanske rødvine uden spor af brændt gummi smag. Kan du komme med et par bud ?
Hej Kim
Jeg har lige brugt det meste af en time på at skrive et svar til dig, og så kom jeg til at bruge browservinduet til en søgning – og pist væk var alle ordene. Jeg orker ikke rigtigt skrive det igen lige nu, så du må nøjes med et par lynhurtige anbefalinger:
– Bruwer Raats Cab franc 2007: http://www.loegismose.dk/shop/product/7617/
– Scali Pinotage 2005: http://estwine.dk/scali-paarl-sydafrika-pinotage-2005
– Diemersfontein Pinotage 2007: http://www.savin.dk/shop/diemersfontein-pinotage-380p.html
– TMV Syrah 2006: http://www.wineatcosts.com/shop/tmv-swartland-syrah-326p.html
Håber, du kan lide dem!
Hej Rasmus
Jeg kender godt den der med browseren der lukker ens vindue. Ærgerligt.
Tusind tak for dine input.
Jeg vil helt klart prøve TMV syrah som jeg kiggede på i systemsbolaget for nyligt. Her var priserne dog ikke i nærheden af WineatCosts men 153 SKr så vidt jeg husker. De andre vil jeg prøve senere.
mvh Kim