Bæredygtighed, prispolitik, sødme, friskhed, praktisk indpakning etc. Der er mange hensyn at tage, når vinene til Danmarks 160 musikfestivaler skal findes.
Rockmusik, festivalstøv og iskoldt pilsnerøl fra fad er en hellig treenighed i det sommerdanske kulturlandskab. Det er en velafprøvet opskrift på god gedigen feriehygge, og if it ain’t broke don’t fix it, som vi siger. Ikke desto mindre har det eksplosivt stigende antal musikfestivaler og andre store, folkelige kulturbegivenheder landet over givet grobund for et lidt mere nuanceret marked for specialdrikkevarer. Sjældent noget, der giver standardbajerne kamp til bundlinjen, men blot et sundt supplement af mikrobryg, cocktails, rom, whisky og sågar vin til at underholde den mere kræsne del af festivalpublikummet på tværs af alder og bællebudget.
Logistisk fordel i vin
Vin rimer normalt ikke særligt godt på hedebølge, campinggear og håndholdt koncertdruk, men alligevel er det muligt at købe vin på så godt som alle danske musikfestivaler. Og selvom broderparten indtages af +30-segmentet til en bid mad, er der faktisk udmærket gang i salget også til de yngre gæster, som har luret to væsentlige fordele, vinen har frem for øllet: Hvis vinen holder 13 % alkohol, er der 102 gram alkohol i en tetrapak på 1 liter. Den er let at have i hånden og kan nemt og effektivt lukkes mellem hver slurk eller to koncerter. For at få glæde af 102 gram alkohol skal du slæbe rundt på 6 store fadøl a 50 cl, hvis de som fx Grøn Tuborg har en alkoholprocent på 4,6. Der er med andre ord en markant logistisk fordel i at drikke vin i stedet for øl.
Med 102 gram alkohol i en liter vin og kun 36 gram i en liter øl, får du ikke mindre end 3 gange så meget alkohol per krone, hvis du lægger spareskillingerne i det druebaserede alkoholmedium.
Mere alkohol per krone
Den anden fordel går på prisen og er derfor i mindre grad direkte reproducerbar fra den ene festival til den anden, hvor vinpriserne selvsagt kan variere meget. På årets Roskilde Festival stod de to officielle festivalvine, en hvid og en rød, hver i 75 kr. for en liter, mens en fadøl kostede 38 kr. for 50 cl, dvs. 76 kr. for en liter. Per ordentligt drag er vinen altså en lille smule billigere, men anderledes tydelig bliver prisforskellen, hvis vi ser på effekten. Med 102 gram alkohol i en liter vin og kun 36 gram i en liter øl, får du ikke mindre end 3 gange så meget alkohol per krone, hvis du lægger spareskillingerne i det druebaserede alkoholmedium. Tre gange så fuld til samme pris er noget, vi kan forstå, og det er i hvert fald en af årsagerne til, at der relativt set bliver drukket væsentligt mere vin på Roskilde Festival end på landets andre festivaler.
Bæredygtigt indhold og emballage
Som det vil være faste besøgende på nærværende url bekendt, er vin andet og mere end indtaget mængde gange alkoholindhold. De fleste af os drikker heldigvis vin for den gode smag, mindst lige så meget som for effekten, og spørgsmålet melder sig for handlende og festivalarrangører om, hvad der egentlig er god smag for en dansk festivalgænger anno 2013. Nicolai Larsen fra Nicvin (nicvin.dk) har flere år i træk leveret de officielle vine til Roskilde Festival, og han er ikke i tvivl om, at festivalsituationen stiller særlige krav til vinens smag og til produktet som helhed. I år stillede festivalens ledelse direkte krav om, at både den røde og den hvide vin skulle være økologiske, og at de skulle være emballeret i CO2-lette kartoner af genbrugspap. Begge dele er store krav at stille inden for den budgetramme, festivalen tilbyder. Andre festivaler er mindre krævende, som fx Tønder Festival, hvis to italienske festivalvine hverken er øko eller bæredygtigt indpakkede, men til gengæld kan erhverves for under 25 kr. per flaske flere steder hos de lokale handlende.
Let sødme giver problemer
Hvad smagen angår, har Nicolai Larsen mere frie hænder, og igennem flere år har strategien været at forsøg at kombinere en frisk og frugtig vin med en lille sødme for at få helheden til at glide hurtigere ned hos de yngre festivalgæster. Sødmen kommer fra et restsukkerindhold på 7 g i både den hvide chardonnay og den røde sangiovese, begge fra Italien. Sødmen er diskret og manifesterer sig mest af alt som en blød mundfylde. Men den gør også tanninerne i rødvinen grove; den skaber et hul midt i kompositionen af den hvide, som savner reel frugtig tyngde for at være i balance; den kompromitterer det delikate i næsen på begge vine; og den er skyld i, at vinene skal være ret kølige for at fastholde en læskende friskhed.
Smukfest satser på bredere udvalg
Sød vin er umoderne, og måske er det bare mine indgroede fordomme som vinelsker, der gør, at jeg tvivler på, at det er sødme, der skal sælge vinen til de unge. Nicvin omsætter omkring 40.000 liter vin på en festival, så noget gør Nicolai Larsen rigtigt. De vindrikkende festivalgæster, jeg talte med på årets Roskilde Festival, kunne imidlertid godt have tænkt sig en friskere, mere syrlig vin med en lettere komposition og en saftig friskhed – også når man har slæbt rundt på kartonen en times tid i sommervarmen. Flere af landets festivaler, som fx Skanderborg, der løber af stablen i denne weekend, løser problemet ved at tilbyde udskænkning i glas og flasker fra stort set alle festivalens barer. Her koster en flaske af ”husets vin” 130 kr., og den skal, som barkoordinator Svend Erik Sørensen forklarer det, ”bare gøre mange mennesker glade”. På Skanderborg er strategien dog ikke at lade en let sødme forføre folket, men snarere at tilbyde et bredere udvalg af vine, så der er noget for enhver smag. Der er lidt færre end halvt så mange gæster på Skanderborgs Smukfest som på Roskilde Festival, men de drikker væsentligt mindre vin. Under 6.000 flasker konsumeres i alt, heraf omkring halvdelen i form af husets vin. Læsere, der har været på Skanderborg, vil vide, at Danmarks smukkeste festivals gæster er rigtigt dygtige til at kompensere for det mangelfulde vinindtag med andre farvestrålende spirituosaer. Skal der være festival, så lad der være festival!
Skriv en kommentar