Vinene fra Rhône er solide, kraftfulde, frugtige, alkoholrige og intense. Det samme er vine fra Australien. Forskellen er Rhône-vinenes struktur, som gør kompositionerne spændstige, levende og nærværende, og som giver dem relevans i de fleste gastronomiske sammenhænge
Det var en vacqueyras fra Irma, som i tidernes morgen bragte mig på sporet af Rhône og indfangede mig i vinens forunderlige verden. Den havde en blå etiket, kostede 49 kr. og smagte himmelsk, syntes jeg. Så jeg flyttede til den sydlige Rhône-dal, hvor Vacqueyras er en af de stedlige appellationer, gik i kokkelære på en lille lokal restaurant, og lod mig aldrig siden slippe af de sydfranske vines kærlige favntag. Til stadighed fylder vinene fra den berømte franske region meget både i mit journalistiske virke, i min private vinreol og i talrige, mere eller mindre nørdede samtaler med ligesindede vinhoveder fra nær og fjern. Fra novice til connaisseur genkender og værdsætter de fleste mennesker Rhône-vinens mangfoldige dyder. Saftigheden, den modne frugt og de faste men runde tanniner. Den dybe, dragende, let krydrede, bær-agtige næse, der minder om feriedage blandt solsikker og lavendelmarker under en utrættelig sol og babyblå himmel.
Denne tilbagevenden til en mere holistisk orienteret, polyvarietal vitikultur er bare ét af flere eksempler på, at ”old is the new new” i vinens verden.
Struktur og kompleksitet
Men du kan sagtens tale med om Rhône-vinenes æstetiske meritter uden selv at være begavet med et sæt nostalgiske rejseminder fra regionen mellem Avignon og Vienne. ”The proof is in the pudding”, som englænderne siger. Sandheden om kvaliteten skal findes i selve substansen, vinen, og det er Rhône-dalens fremmeste fortrin. Fra nord til syd besidder langt de fleste vine en indbydende og imødekommende profil, der i væsentligt højere grad end gennemsnittet af franske vine kan forstås og nydes af folk både med og uden særlige forudsætninger. Det, som danner bro imellem de mange ofte stærkt polariserede forbrugergrupper, er relationen mellem Rhône-vinenes modne frugt og en nærmest enestående opretholdelse af en fast struktur til at holde vinene ranke, friske, nærværende og væsentligt nemmere at drikke, end vine med tilsvarende moden frugt fra fx Australien, Argentina og Syditalien. Og så har vinene fra den sydlige del af Rhône-dalen en medfødt fordel i sin århundredelange tradition for at formulere kompositionen igennem et blend af flere forskellige druesorter. Det bibringer vinene kompleksitet og dybde, og er desuden katalysator for en tilnærmelse til at udtrykke frugtens vækststed, det, som vi kalder ”terroir”. Hvor en enkelt drue nok kan give en kompleks og spændende vin fra et særligt terroir, så skinner geografiens bidrag dog kraftigere igennem, hvis det varietale element, dvs. druernes respektive specifikke karakteristika, bliver nedtonet ved at lade flere sorter komplementere hinanden. Rhône har både naturen og kulturen med sig.
Dronning syrah og kong grenache
I den nordlige del af dalen knejser som bekendt druesorten syrah fra sin trone som dominerende genetisk materiale til celebriteter som Hermitage og Côte-Rôtie med flere. Syrah er en relativt lille og tykskallet drue, som leverer en bred vifte af aromaer sammen med en evne til hurtigt at lade dem udvikle sig fra primærfrugtige noter a la viol, blåbær og peber til tertiære associationer som læder, muld og trøffel. Den tykke skal giver en naturlig disposition til tæt struktur og en flot mørk farve, og som med så mange andre druer ligger udfordringen i at fastholde en aktiv syre igennem modningen, så vinene ikke kun bliver store men også elegante og delikate. Sydpå hedder kongen grenache; en stor drue med en tynd skal, som derfor giver svag kulør og en moderat tanninstruktur til vinene. Til gengæld er grenache eksponent for en ualmindeligt effektiv fotosyntese og dermed akkumulering af sukkerstoffer i frugten. Det giver vine med et højt alkoholindhold, og når en balance mellem komponenterne skal søges, er der naturligt lagt op til at skabe kraftfulde og koncentrerede vine. Pga. sit beskedne indhold af de fenoler (farve/tannin), der foruden sine sensoriske kvaliteter også fungerer som antioxidanter, er grenache følsom over iltning, og et lille oxideret skær sniger sig jævnligt ind som et integreret og mange gange positivt bidrag til vinenes talstærke smagsnuancer.
Frugtsalat tilbage til rødderne
Der leges og blendes marginalt i nord med de grønne viognier, marsanne og rousanne, ligesom der i syd i vid udstrækning trækkes på materiale fra blå druer som den fortryllende mourvèdre, cinsault og carignan; grenache blanc, clairette og picpoul, foruden førnævnte grønne druer, til de hvide vine. Sammenstikning af en række separat gærede druer har været comme il faut i et halvt århundrede, men i dag arbejder stadigt flere innovative producenter med både samgæring af forskellige druesorter og sågar samplantning, samtidig høst og herefter samgæring af en udvalgt frugtsalat. Ikke mindst finder disse teknikker fodslag inden for det biodynamiske miljø, hvor man oplever, at de biodynamiske avlsprincipper faciliterer en meget ensartet modning af druer, som under andre omstændigheder ville modne på forskellige tidspunkter. Denne tilbagevenden til en mere holistisk orienteret, polyvarietal vitikultur er bare ét af flere eksempler på, at ”old is the new new” i vinens verden. Rhône-producenterne er på forkant med bagkanten, og der er masser af spændende oplevelser i vente fra det hjørne.
Rhône-vin og danskerdiæt
Alkohol, struktur og smagsmæssig intensitet er det, der skal til at akkompagnere en klassisk dansk diæt med diverse småfede griserier, brun sovs, sprød svær og surt på siden med eller uden ister. Men Rhône-vin er på ingen måde begrænset til at matche mormormad og andre gastronomiske anakronismer. Der findes grundlæggende to skoler inden for rød Rhône-vin: Den oxiderede, traditionelle stil, og den ikke-oxiderede – man kalder det ”reduktiv” – og mere moderne stil. De førstnævnte er mindre frugtige, mere aromatisk komplekse, ofte en smule mere syrlige og med en bitter eftersmag. Den slags er perfekt til retter, som i sig selv repræsenterer en vis aromatisk finesse, fx vildtretter, sammenkogte kødretter, retter med indmad, blod eller marv og modne oste, hvis du foretrækker rødvin til den slags. De mere reduktive, moderne og frugtige vine er mere ensporede i deres primære udtryk, men som sådan er de taknemmelige at kombinere med alt fra din onsdagspizza til lørdagskylling og sågar tirsdagsfisken, hvis du sørger for at lade rødvinen svale af en times tid i køleren. Ofte vil de oxiderede vine have en smule lavere alkoholindhold end de reduktive, og dermed kunne serveres ved en lidt højere temperatur, fx 19-20 grader. De meget frugtige bør ikke være mere end 16-17 grader, når de rammer dit glas.
Årgangsperlerække
En rigid temperaturkontrol har særligt været nødvendig, når du har skullet slubre de seneste års resultater af samspillet mellem natur og menneske i Rhône-dalen. Siden den rædselsfulde årgang 2002, hvor store dele af Sydfrankrig stod under vand, har det ikke været til at opdrive en kølig årgang. I 2003 døde 15.000 franskmænd i en hedebølge af hidtil usete dimensioner, og selvom 2004 ikke viste topform over hele Rhône-linjen, har alle år siden 2003 været temmelig lune og med generelt mere sukker i druerne (= mere alkohol i vinene) end i årene før 2002. 2007-årgangen er ved at være pænt repræsenteret på det danske marked, og vinene har samme høje standard som 2005 og 2006. Sommeren 2007 var lang, tør og stabil, og uden overdrevet varme, hvilket tillod en lang modning med følgende god syre/sukker-balance og større aromaintensitet end i mere ensartet kolde eller meget varme år. Flere og flere vine forlader den føromtalte traditionelle, let oxiderede stil, som historisk har været et resultat af uensartet modning og vanskelige gæringer i svære år, og de 2007-vine, som har passeret overtegnedes sanseapparatur har været spændstige, moderne, frugtige, udtryksfulde og i usædvanlig grad drikkeklar fra første færd – en egenskab, markedet ikke kan få nok af for tiden. 2007-cruer har vi ikke set mange af på vore breddegrader endnu, men når de lander i løbet af vinteren, vil de repræsentere den samme evne til at glæde de fleste nu og her – og til at gøre de få, der har tålmodighed, endnu gladere om 5-6 år. Den dualitet kendetegner god konsumvin i 2008, og der er intet odiøst i at foretrække de unge modeller, om jeg så må sige.
Vinruter i bil
Dit lokale supermarked har masser af Rhône-vin på hylderne, og hvis det skal være lidt sjovere, kan du passende slå et smut omkring din specialiserede detail-vinpusher, som garntrisse kan levere nogle gode idéer til aftenens flydende serveringer. Men hvorfor ikke drible en tur sydpå, næste gang en af vores arbejdskalenders myriader af helligdage rammer os? Ifølge www. routeplanner.rac.co.uk er der 1.658,5 km fra Odense down town til Avignon; en tur, du burde kunne klare på 16-17 timer, schnitzel- og tissepauser på Autobahn inklusive. Efter en tiltrængt lur på et af områdets talrige pensioner i eller uden for den lille smukke by kan du passende forkæle dig selv med en tur ud ad nogle af de lokale vinruter, som med skilte langs vejen guider dig rundt blandt vinmarker og producenter. Fra hjemmesiden www.rhonealpes-tourism.co.uk kan du under punktet ”available brochures” downloade nogle fine oversigtskort over vinruterne, ligesom der er noteret adresser og åbningstider på hundredvis af gæstfri vinbønder og vinerier. Du kan også bestille brochurerne ved at skrive til maison@inter-rhone.com. En GPS vil spare dig for mange unødige kilometer og bandeord, men husk at holde øjnene på vejen og tungen lige i munden. God fornøjelse med Rhône-vinene, både på din hjemlige matrikel og på de vinøse skønheders fædrene jorder.
Skriv en kommentar