Intet luner tæer, kinder og decemberhumør så godt som en kop vellavet gløgg, grog, toddy eller varm punch. Men hvad ligger der egentlig i de mange betegnelser? Her er en lille guide til vinterens varme alkoholdrikke.
Da jeg for mange år siden var i vinbranchen, landede vi et år den tredje torsdag i november 600 flasker beaujolais nouveau foran døren til en københavnsk vinbar i en dybt naive forestilling, at de øjeblikkeligt ville blive revet væk af de tørstige horder. Da ugen var omme resterede 400 flasker af det purunge sprøjt; nyhedsværdien var dampet af; og gode råd var dyre. Men kun indtil et kvikt hoved kom i tanke om alle tiders ultimative løsning for anvendelse af overskydende vin her i det kolde nord. Et lidet glorværdigt endeligt for en vin, men dog en stensikker afsætningskanal for de fortabte dråber. En slags vinresternes elefantkirkegård. Beaujolaisens vej til de evige vinmarker blev befordret af udvalgte krydderier, sukker, mandler og rosiner, og den endte sine dage som lunt lykkebringende vintereliksir af sprut og sødt.
Gløgg skal ikke simre
Måske skyldes gløggens ringe anseelse i finkulturen, at gryden grådigt opsluger alt det, ingen ville drikke uden den klassiske garniture af tørret frugt og splittede mandler. Det kan vi andre heldigvis være ligeglade med, for få ting er da så skønt som at lade kroppen ophede af den varme, smagsintense vindrik på en iskold vinteraften. Og så er det faktisk lidt af en kunst, selv for den garvede gløggmager, at ramme den perfekte balance mellem rødvinens syre, bitterhed fra tanniner og evt. orangeskal og mandler, den tilsatte frugt- og sukkersødme og den helt rigtige aromatiske komposition af kanel, anis, nellike, kardemomme, ingefær, og hvad dit gløgghjerte ellers måtte begære. Vigtigst af alt er det, at gløggen ikke i længere tid er varmere end de 78 grader, som vinens alkohol fordamper ved. Alkoholen giver gløggen krop og fylde, og udgør på flere måder en vigtig del af drikkens underholdningsværdi. Så nej, gløgg skal ikke stå og simre. Gløgg skal bare varmes op.
Skal De have den ’mit Schuss’?
Hvid gløgg
De senere år er det blevet populært at prøve kræfter med en gløgg af hvidvin, hvilket der er flere gode grunde til. Uden rødvinens tanniske adstringens og bitterhed opnås en mere frugtig, rund og imødekommende gløgg, der eventuelt kan varieres med tilsætning af æblesaft eller hyldeblomst, og som nærmest skriger på et lille plask af rom lige før servering. Den hvide gløgg får sin frugtige friskhed understreget, hvis du smider et par tynde citronskiver i den i stedet for den mere traditionelle appelsinskal.
Glühwein ’mit Schuss’
I dag er der ikke den store forskel på vores danske gløgg-tradition og de tysksprogede landes Glühwein. Dog har tyskerne en endnu stærkere kultur, end vi har, for at servere den varme vin med et supplement af et skud brændevin. ”Skal De have den ’mit Schuss’?,” lyder det på de hyggelige germanske julemarkeder, og det skal man ikke takke nej til. Klassiske forstærkninger er rom, kirsebærbrændevin (Kirsch) og ikke mindst den hysterisk aromatiske mandellikør Amaretto, som ikke desto mindre smager fantastisk i en kop Glühwein.
Vin chaud
Hvor ordet ’Glühwein’ også ses på danske restaurationer, er den franske pendant, ’vin chaud’, en mere sjælden foreteelse. Vin chaud betyder slet og ret ’varm vin’, og selvom drikken grundlæggende er det samme som vores gløgg, har jeg i Frankrig observeret en særlig forkærlighed for vin chaud på basis af meget kraftig rødvin, fx fra Cahors, Madiran, Korsika og andre franske vinområder, hvis rødvine kan levere et tæt tannisk bid, der giver den varme drik kant, bitterhed, dybde og karakter. At dømme efter karakteren i de færdige gløggblandinger, du kan købe i supermarkedet, foretrækker vi danskere gløggen til den lidt lettere side.
Mulled wine
’Mulled’ betyder ’opvarmet og krydret’ og er den engelsksprogede fællesbetegnelse for den proces, der omdanner æblesaft, cider, øl eller vin fra en frisk, kølig drik til en varm, krydret vinterdrik.
Grog
Et lækkert alternativ til ovennævnte vindrikke er groggen, der blev udbredt blandt 1700-tallets sømænd, fordi drikken med sin kombination af rom, varmt vand, citron og sukker var et kærkomment middel mod skørbug, der som bekendt skyldes mangel på c-vitamin. Grog kan krydres med en lille mellemøstlig inspiration i form af mynteblade, så det nærmest bliver som en slags varm mojito.
Toddy
Hvor den engelske betegnelse ’mulled’ angiver, at drikken er varm og krydret, ligger der i ’toddy’ alene, at den er en blandet drink med alkohol. Som sådan kan betegnelsen toddy i princippet godt bruges om gløgg og grog, som man i givet fald vil kalde for en ’varm toddy’. Betegnelsen menes at være inspireret af den asiatiske palmetoddy og er kommet ind i sproget fra engelsk via Skotland. Derfor opfatter mange en varm toddy som en varm drink med whisky, vand, noget sødt og evt. krydderier.
Punch
Også betegnelsen ’punch’ stammer fra Asien, nærmere betegnet fra ordet ’paantsch’, som på hindi betyder en drik lavet af alkohol, sukker, citron, vand og te eller krydderier. De fleste af os kender nok bedst udtrykket fra en ’punchebowle’, der er sådan én, man laver som velkomstdrink til sine gæster om sommeren. Derfor er punch for mange noget, der har med frugtsaft at gøre, og som ikke har et alt for voldsomt alkoholindhold. Men det kan altså også betegne en varm alkoholdrink på basis af en brændevin som fx rom, cognac eller snaps.
Hippokras (hybenkradser)
Og så kan vi selvfølgelig ikke forlade emnet om varme, krydrede alkoholdrikke uden at nævne det smukke danske udtryk ’en hybenkradser’. Hybenkradser er en populærform af det lidt mindre mundrette ’hippokras’, en drik af krydret vin, som er opkaldt efter den græske læge Hippokrates. Der indgår altid kanel, sukker og vin i en hippokras, men derudover kan den varieres frit – og i princippet og nydes i afkølet form. I så fald er den bedre med hvidvin end med rødvin. Ordet hybenkradser er i folkemunde også blevet synonym med en ’en skarp’, dvs. en snaps uden alt for mange formildende omstændigheder.
Foruden ovennævnte klassikere kunne vi liste en lang række varme kaffe- og kakaobaserede alkoholdrikke, men da de ikke nødvendigvis er særligt jule- eller vinteragtige, tager vi dem en anden gang. Mon ikke du her har rigeligt at varme kinderne på i de næste måneder.
Rigtigt godt indlæg 🙂 Spændende at læse lidt om de forskellige lune juledrikke. Har du en go’ opskrift på hvid gløgg og hvilken type hvidvin vil du anbefale at bruge til det? Umiddelbart skal den vel ikke være alt for sød?
Iøvrigt en rigtig lækker blog du har dig her. Du ryger i hvert fald direkte ind på min Blogroll 😉
Venlig hilsen
Martin
Rigeligtsmør.dk
Hej Martin
Tak for roserne; dejligt at høre. Husk ved lejlighed også at tage et kig på madmedier.dk. Måske er det noget for dig.
Jeg har ikke nogen færdig opskrift på hvid gløgg, men det er altså noget af det nemmeste at lave i denne verden: Hvidvin, evt. cider eller æblesaft, sukker, citronskal, kanel, anis og ingefær blandes sammen og justeres, til du er glad for smagen. Blød rosiner op i rom i en uges tid og smid en skefuld af dem i koppen, inden du skænker den 70 grader varme gløgg. That’s it.
Ellers kan du på få sekunder google dig til snesevis af opskrifter på hvid gløgg.
Hav en rigtigt god december
Rasmus
Jeg vil da lige kigge forbi madmedier.dk 🙂
Jeg har godt nok googlet et par opskrifter og fundet lidt forskelligt men det kunne være, at du havde en go’ opskrift liggende 🙂 Jeg prøver mig bare frem med udgangspunkt i nogle af de mange opskrifter der er tilgængelige.
I lige måde 🙂
Martin