Festivalens madapp er siden sidste år blevet solidt pimpet på både design og funktionalitet. Der er mange smarte features, men også et par småting på ønskelisten til næste år.
Federen!
Nyt lækkert design
Der er kælet for detaljen, nye labre infographics og formfuldendte illustrationer.
Fed ”Feed me”-feature
Søg på mad til tømmermænd, til fest, noget hurtigt, noget let eller noget, der er tæt på. Fedt!
Madeventprogrammet
Følg med i det officielle program over saftige madevents.
Læs madbodernes menukort
Langt fra alle madboder fik tastet sit menukort ind i app’en inden deadline. Men når der er der, er det fedt.
GPS-tracking af afstanden mellem dig og din næste fråder
Find alle spise- og drikkesteder på det interaktive googlekort, og tjek, hvor langt der er til den nærmeste morgenkaffe.
Nederen!
Manglende åbningstider
Resulterer i, at man får søgeresultater på boder, der alligevel ikke har åbent. Det er fjollet.
Mangelfulde beskrivelser og tags på engelsk
Kaffetanten har glemt at tagge sig med ”Coffee”. Vinbaren Malbeck har glemt at tagge sig med ”Wine” etc. Op på app-beatet, venner.
Utroværdige ratings
Meyers havde fx 57 ratings, før boden overhovedet åbnede i torsdags. Måske man skulle kombinere ratings med åbningstider til næste år?
Festivalens økofokus er glemt
Hvorfor kan man ikke se i appen, om boden sælger økologisk mad?
Man kan ikke købe billetter til madevents
Det ville være smart, hvis man kunne købe sin madevent-billet direkte på app’en. Men nej.
Skriv en kommentar