Det er ikke kun samtlige royale begivenheder i Europa siden 1700-tallet, modeshows overalt i verden, dåb af nye skibe og vindere af motor- og cykelløb, som decideret kræver champagne eller en anden boblevin for at markere fejringerne behørigt. På årets sidste dag drikkes der fra Holstebro til Hong Kong mere skum end på årets resterende 364 dage til sammen. Fordi nytår og vinøse perler klæder hinanden perfekt. Her er de fem vigtigste grunde til det.
Ultimativ luksus på årets ultimative dag
365 dages slid og slæb er overstået, gennemført, afviklet på bedste beskub, og du ikke bare trænger til et pusterum og en smule gastronomisk quality time – du fortjener det! Årets akkumulerede succeser skal anerkendes og fejres uden forbehold, eller fiaskoerne druknes, overdøves, trumfes og måske endda vendes til fornyet håb af en aftens udelt fokus på lykke, lys, fremtid og muligheder. Understreget af en global, kollektiv beslutning om at give los, give festen fuld skrue, max kaffe, hele armen, hele natten. Ikke spare på noget som helst i forsøget på at stimulere tilfældet og frøken Fortunas gode vilje i det herrens år, der skal være så velkommen. I mere end 400 år er den slags lejligheders potentiale blevet forløst med boblende vin, og de seneste 250 år har der skulle stå ”Champagne” på flasken. Som sådan hviler det kulturhistoriske fundament for at kombinere store fejringer med bobler på en slags selvopfyldende profeti om, at fraværet af bobler er et tegn på mådehold og et kompromis med festens optimale livsbetingelser. Og omvendt er den blotte tilstedeværelse af en flaske champagne nok til at skabe en fest lige på stedet. Fordi champagnens sociokulturelle signalværdi som global markør og katalysator for den ultimative luksus og forkælelse skaber glæde og oplevelse af velsmag og velvære – næsten ligegyldigt, hvordan produktet udtrykker sig i glasset.
En lys, let og klar boblevin har den modsatte effekt. Den læsker, svaler, kvikker og animerer til bevægelse og forløsning af 365 dages indestængt dansetrang.
Champagneknald, krudtknald og nytårsknald
Hvornår har du sidst fået et godt champagneknald? Altså, sådan ét, der lyder, når du sætter to tommelfingre under proppen og skyder den op i loftet, gennem rummet eller ud af vinduet med et ordentligt knald. Det er sjovt at champagneknalde. Det er fysisk, det larmer og sprøjter og er en lille smule farligt. Meget kan gå galt. Men det gør ikke fornøjelsen mindre. Tvært imod. Er det ikke også sådan med nytårsfyrværkeri? Festligt og smukt for det meste af en håndfuld sanser ad gangen, men der kan ryge et øje og en tommelfinger, hvis du ikke passer på. Det tvetydige har altid pirret os. Er måske ikke trøfler, østers, kaviar og modne oste nogle af klodens mest attråede fødevarer, netop pga. deres eksistens på grænsen mellem det kulturelt accepterede og noget vildt, dyrisk, sexet, farligt og fordærvet? Faren bidrager markant til glæden ved både fyrværkeri- og champagneknald. Der kan også champagnenytårsknaldes i kopirummet, på bagtrappen, på toilettet eller hvor som helst, hvis du er hjemme hos dig selv. Hvor festligt det er, er op til dig og din udkårne. Og om champagne hjælper, er et spørgsmål om indtaget volumen.
Let og livlig vin til en ditto dig på dansegulvet
Ingen drik på denne planet er så delikat, florlet og feminint forfriskende som en velafbalanceret boblevin, og den rette vin kan på det nærmeste holde dig frit svævende – fysisk og socialt. Det er vanskeligt at føle sig oplivet, cool, frisk og lækker, når man står ved siden af dansegulvet med mørkeblå tænder og et sæt mentale træsko på fødderne efter at have kværnet en flaske amarone, châteauneuf eller australsk shiraz. En lys, let og klar boblevin har den modsatte effekt. Den læsker, svaler, kvikker og animerer til bevægelse og forløsning af 365 dages indestængt dansetrang. Efter årtiers solidt opbygget rødvinspræference havde du næsten glemt, hvorfor dit øgenavn i gymnasiet var ”Disco”. Efter et velproportioneret indtag af bobler står det atter klart. For alle i lokalet. Synes du i hvert fald selv.
Kontrasten til julens tunge, fede mad og vin
Det er ikke kun danskeskoene, der nyder godt af champagnens og de andre fine boblevines lethed og delikatesse. Hele din organisme craver en kontrast til det meste af en måneds pinlige frås i fantasiforladte julefrokosttravere som leverpostej med bacon og champignon, paneret fiskefilet med remoulade, medisterpølse, æbleflæsk, fedtegrever og sprøde svær. Som om en eller anden en gang har fået den lyse idé at servere tømmermændsmad, før den første snaps blev serveret. Og vi svælger i det. Og det er fedt og salt og lækkert. Men også tonstungt og trættende i længden. Der er brug for forandring. En ny diæt til et nyt år. Sådan lyder i hvert fald nytårsforsættet i mange danske stuer op til årets sidste dag. Og hvilket bedre springbræt til sundere tider og fastere bagdel end en nytårsmenu med sans for detalje, elegance og raffinement i stedet for julemiddagens intensitet, koncentration og tyngde. Også for den symbolik, der ligger i at slå de nye sprøde toner an med samme lyse lethed, som vi ønsker skal betegne det kommende år som helhed. Fisk, skaldyr, bobler. Det rå, det rene, det forfriskende og saftige. Så har du gjort for dig selv og det kommende år, hvad du kunne.
Boblen er en effektiv feststarter
To faktorer gør boblevin til en perfekt aperitif, nemlig den fordelagtige relation mellem syre og sukker og det faktum, at du bliver hurtigere beruset af den samme mængde alkohol, hvis den transporteres til din mavesæk via et boblende medium. Ordet ”aperitif” kommer af det latinske ”aperire”, som betyder ”at åbne” eller ”at begynde”. Aperitiffen tjener flere formål. For det første er det en integreret del af vores opfattelse af godt værtskab, at man forsyner sine gæster med en forfriskning ved deres ankomst. De har måske rejst langt og trænger til noget at restaurere sig på. Med noget i hånden har gæster, der ikke kender så mange i rummet, noget at støtte sig til, pille ved, underholde sig med, indtil isen er brudt. Det sker ikke mindst igennem det herlige ritual med at skåle med de andre gæster, hvilket er en af aperitiffens allervigtigste funktioner. Efter at have skålet drikker vi, og hvis der er alkohol i væsken i glasset, bliver vi mildt berusede, smider nogle af de initierende forbehold og begynder at tale frit med de andre gæster. Festen er i gang. Bevist af blandt andre Fran Ridout et al. (Oxford Journals, 2003) opnås den milde beruselse hurtigere, hvis aperitiffen indeholder kulsyre. Isen brydes med andre ord hurtigere, hvis du serverer champagne for dine gæster, end hvis du serverer stille vin med samme alkoholstyrke. Endelig er der tradition for at justere sødmen i boblevine, så det ofte meget høje indhold af syre bliver afrundet og nivelleret til en harmonisk balance. Men syren er der stadig, og den stimulerer sekretionen af spyt, som igen aktiverer sekretionen af mavesafter, hvilket gør dig godt og grundigt sulten. Når du er sulten, skærpes dit sanseapparatur, og du får flere detaljer i madens udtryk med, tillige med større fornøjelse af spisningen som helhed. En boblevin som aperitif får med andre ord det efterfølgende måltid til at smage bedre, end en stille hvidvin (med mindre syre og sukker) ville gøre. Det er langt fra tilfældigt, at champagne er blevet vores foretrukne nytårsaperitif, og at få dronningetaler er gledet ned uden hjælp fra en saftig skummert.
Skriv en kommentar